VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Egyptisk triade
Betydning
(Egyptisk). En triade var en gruppe bestående af tre guddommelige skabninger – en fader, en moder og deres søn. Triader findes overalt i Egyptens religiøse system, og de mest kendte er Osiris, Isis og Horus – Amon, Mut og Khonsu – Ptah, Sakhmet og Nefertum m.fl. Triaderne viser, at de gamle egyptere havde indsigt i skabelsens dybeste principper. Egypterne troede på én Gud eller ét livsvæsen, som i sin natur rummede tre fundamentale kræfter, der var en forudsætning for manifestation: 1) Liv eller energi (positiv pol), stof og form (negativ pol) samt 3) bevidsthed (forbindelsen eller spændingsfeltet mellem polerne). Princippet kendes fra hverdagen, hvor elektrisk strøm (liv eller energi) strømmer i en ledning (form), og dermed skabes der et spændingsfelt (magnetisme), som et resultat af mødet mellem de to. Egypterne symboliserede den oprindelige skabelsesproces, som gentager sig på skabelsens utallige niveauer, og derved opstår der mangfoldighed. De forskellige triader er udtryk for forskellige niveauer af skabelse, som alle er udtryk for den grundlæggende trefoldighed. Senere overtog de kristne idéen, og de præsenterede den ene Gud som en treenig Gud: Fader, Søn og Helligånd. (Se også Amon, Horus, Isis, Khonsu, Mut, Osiris, Ptah, Sakhmet, Treenighed, Triade og Trimurti). |