
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Smykker
Betydning
(Egyptologi). De få faraoniske grave, der er fundet intakte, har været fyldt med smykker og juveler af overvældende skønhed og værdi. Gravudstyret i de første faraoners grave – eksempelvis Djer ved Abydos og Sekhemket ved Sakkara – indeholdt særdeles smukke genstande. Hvis man går tilbage i tiden til Gamle Rige, kan man nævne dronning Hetspheres – kong Khufus moder – og adskillige grave ved Giza og Mahasna, hvor man har fundet armbånd, kraver, halsbånd af rent guld, dekoreret med elfenben, ametyst og turkis. Der er tale om imponerende mesterværker, der bevidner guldsmedenes enestående dygtighed og udsøgte smag. I Mellemste Rige viser gravfund fra bl.a. prinsesse Illahuns grav i Dashur, smykker, der er kunstfærdigt udført med små hule guld- og karneolperler, og diademer, der må betegnes som udsøgt delikate. I fundet var der smukke, feminine kæder med guldbelagte perler, ringe, brystsmykker og -plader. Det var i en periode, hvor guldsmede fra Byblos (nutidens Libanon) forsøgte at efterligne den egyptiske smykkekunst og med en vis succes. I Ny Rige og tiden derefter efterlod egypterne en fantastisk smykkesamling. Der kan nævnes fund fra dronning Aahotep, Tutankhamon, smykkefundene fra Serapeum, dronning Tausert og de kongelige grave ved Tanis – alle afslørede de en forfinet smykkekunst og en enestående teknisk kunnen. I de senere perioder under Ramses-faraonerne og de etiopiske konger fik smykkekunsten en mere barok tyngde med fokusering på indlagt glas og fajance og malede imitationer i overflod. Øreringe dukkede op i Ny Rige, og runde ringe med store skråslibninger blev populære i Saite-tiden. Guldsmede, der har studeret datidens smykker, udtrykker stor beundring for deres kolleger fra den fjerne fortid, og de gamle teknikker er blevet genskabt ved hjælp af reliefferne i templer og grave, hvor egypterne forevigede metoderne til smeltning, støbning, lodning og hamring (bladguld helt ned til en tykkelse på 1/200 mm), og de efterfølgende dekorationsprocesser: Ciselering, gravering, forgyldning ved hjælp af tryk, prægning (med ophøjet præg), indlægning, anvendelse af granulering eller filigran, polering og farvelægning. |