VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ramesside
Betydning
(Egyptologi). Ramesside er dannet af kongenavnet Ramses og det græske ord ”-ide”, der betyder ”ætling” (efterkommer). Ramessidetiden i det gamle Egypten bestod af 11 faraoner, der alle tog navnet Ramses. De regerede i en periode, der kaldes 19.-20. dynasti – ca. 1295-1069 f.Kr. Kulstof 14-dateringer tyder imidlertid på, at perioden begyndte tidligere. Der er i øvrigt stor usikkerhed vedr. egyptologernes dateringer, som konstant må ændres. Det var navnlig Ramses II (ca. 1279-1213 f.Kr.), der gjorde Ramses-faraonerne berømte. Han gik bl.a. i krig mod hittitterne i det berømte slag ved Kadesh, og han blev en rollemodel for sine efterfølgere. Ramessidetiden var præget af forsøg på at afværge indtrængen fra nomadestammer, som man kaldte ”havets folk”, som under Ramses III gik sammen med libyske stammer. I kampen med ”fremmedfolkene” mistede Egypten sit greb om imperiet, og efter mordet på Ramses III begyndte økonomien og magten at smuldre. Resultatet var korruption og interne stridigheder. De mange faraoner, der tog navnet Ramses, var ikke i stand til at leve op til deres berømte forgænger – Ramses II. |