VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mundåbningsceremonien
Betydning
(Egyptologi). Når et menneske døde i det gamle Egypten, fortsatte livet i efterlivet, og den afdøde var derfor i stand til at indånde livsånden fra ”det store åndedræt” i efterlivet. Derfor udførte man mundåbningsceremonien, inden mumien blev lagt i mumiekisten. Den fysiske fødsel repræsenteres af det tidspunkt, hvor barnet for første gang selvstændigt trækker vejret. I ceremonien gentog man det samme princip for at vise, at den afdøde levede videre på astralplanet, fordi de såkaldt døde fortsat ”tager ånden ind” eller lader sig gennemstrømme af Guds åndedræt. Mundåbningsceremonien blev udført i ”Guldkamrene” (i balsamerernes værksted). Mundåbningsceremonien blev enten udført på Ka-statuer af den afdøde eller på mumien. Ceremonien symboliserede den evige livskraft, der strømmer ind og beliver enhver fysisk form inklusive en statue. Under den ceremonielle handling gik en præst i trance, og det var hans opgave at kontakte den afdødes Ka (astrallegeme) og forbinde det med Ka-statuen i mastabaen. Under indsvøbningen af den afdødes fysiske legeme i linned udførte præsterne denne vigtige ceremoni. Den øverste af ypperstepræsterne berørte den dødes stivnede læber. Herefter brød han gennem bandagerne, og smurte mumiens ansigt ind i mælk. De gamle egyptere symboliserede kosmos med en ko (Nut), og de livgivende kræfter blev symboliseret af koens mælk, som repræsenterede Prana eller vitalitet – en universel kraft, der uophørligt strømmede fra kosmos i skikkelse af gudinden. Mælken var derfor et symbol på de kræfter, der beliver ethvert eksistensplan. Den afdøde havde mistet evnen til at være levende til stedet på det fysiske plan, men fik samtidig skænket evnen til at være levende og sansende til stede på et andet plan i det evige kosmiske liv. Ypperstepræsten brækkede derfor de stivnede kæber på liget op ved hjælp af et redskab, der havde form som stjernebilledet Store Bjørn (som i daglig tale kaldes Karlsvognen). Stjernebilledet består af syv stjerner, som transmitterer de syv stråler eller skabende kræfter i Universet til solsystemet. Den ene af stjernerne i Store Bjørn befinder sig i Dragen, som d engang omfattede de skiftende nordstjerner. Det ceremonielle redskab til åbning af munden var fremstillet af meteorisk jern – dvs. jern udvundet af meteoritter. Det var derfor et metal, som ikke findes på Jorden, men som man havde modtaget fra kosmos. Symbolikken er derfor klar. Den afdøde var ikke længere i stand til at indånde den fysiske luft og sanse det fysiske liv. Man åbnede derfor rituelt munden på mumien som symbol på, at den afdøde nu skulle leve og ånde i den ikke-fysiske eller kosmiske verden. Mundåbningsceremonien blev gennemført i det øjeblik, Orion (Osiris) blev ”genfødt” på himlen – dvs. det øjeblik, hvor Orion steg op over horisonten. Og i samme øjeblik intonerede præsterne en mantrisk sang: ”Oh, du velduftende sjæl af den store gud. Må du indånde en sådan duft, at dit ansigt hverken forandres eller forsvinder”. |
