
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Guddommeliggørelse
Betydning
(Egyptisk). Selv om egypterne oplyser, at de kunne gøre mennesker til guder, var guddommeliggørelse en sjældenhed i Egypten. Herodot fortæller, at �helte var ikke genstand for tilbedelse�, men der findes enkelte undtagelser. Nogle faraoner modtog guddommeliggørelse i forbindelse med begravelsesritualet, og de fik deres eget kultsanktuarie til gavn for senere generationer. Amenhotep I og hans moder Ahmes-Nefertari blev tilbedt i den thebanske nekropol, Snofru på Sinai, Sesostris III i Nubien, Amenemhet III i Faijum osv. Nogle blev guddommeliggjort umiddelbart efter døden. Det var utvivlsomt tilfældet for nogle vizirer i Gamle Rige. Kagemni fik et kultsanktuarie og en stele (mindesten) opstillet i sin mastaba i Sakkara af sin trofaste efterfølger Isi – prins af Edfu, som selv blev tilbedt som �hellig vizir� og �levende gud� fra 6. dynasti til 2. Mellemtid. Hekaib havde også et sanktuarie, der var dedikeret til hans kult på Elephantine ved Aswan. Andre blev først guddommeliggjort længe efter deres død, eksempelvis Imhotep – kong Djosers arkitekt i 3. dynasti – for han blev først guddommeliggjort 2.000 år efter sin død. Amenhotep søn af Habu, som var Amenhotep III’s arkitekt i 18. dynasti, blev også guddommeliggjort, men det skete, mens han levede. Han blev healingsgud, og fik et kursted i sit sanktuarie ved Deir el-Bahari. Teephibis blev også tilbedt i et lille tempel på Thebens vestbred. (Se også Amenemhet III, Amenhotep I, Amenhotep III, Deir el-Bahari, Djoser, Elephantine, Herodot, Imhotep, Mastaba og Sesostris III). |