VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Bardo
Betydning
(Tibetansk). Bardo består af ”bar”, der betyder ”mellem” og ”do”, der betyder ”to”. Bardo betyder derfor ”mellem to”. Bardo henviser normalt til et mellemrum eller en kløft, et interval eller en mellemtilstand – også i betydningen midlertidig tilstand eller mellemstadie, og det er især tilstanden mellem to fødsler. Udtrykket er blevet kendt i Vesten gennem ”Bar do thos sgrol” (Bardo Thødol), der betyder ”Befrielse gennem høringen i Bardo”. Bardo Thødol er oversat af W.Y. Evans-Wentz, og er kendt som Den Tibetanske Dødebog. På sanskrit kaldes begrebet Antarabhava. Bardo er tilstanden mellem død og genfødelse, hvor den afdødes skæbne (Karma) afgøres. Her bestemmes det, om den afdøde kan opnå Nirvana eller skal genfødes til et nyt fysisk liv. Begrebet opstod kort efter Gautama Buddhas død, og mange buddhistiske retninger accepterer eksistensen af mellemtilstanden, mens andre afviser den. I den almindelige opfattelse henviser Bardo til efterlivet eller menneskets tilstand imellem to fysiske inkarnationer. Iflg. den tibetanske tradition gennemlever den afdøde en række forskellige tilstande i perioden, der strækker sig fra den fysiske død og frem til næste fysiske fødsel – dvs. i den periode, hvor bevidstheden ikke er bundet til en fysisk krop. Tilstandene i Bardo er et resultat af den afdødes bearbejdning af tanker, følelser og handlinger fra det fysiske liv, for i mellemtilstanden får mennesket de klareste erkendelser af virkeligheden. Iflg. Bardo Thødol er der seks ”stadier”: 1) Fødslens Bardo. 2) Drømmenes Bardo. 3) Samadhi Bardo (meditation). 4) Bardo i øjeblikket før døden. 5) Bardo af Dharmata (væren). 6) Transformationens Bardo. Bardo Thødol beskriver de sidste tre, som fremsiges for den afdøde, som er på vej til at opleve stadierne i efterlivet, som regel i en samlet periode på 49 dage. Undervisningen skal inspirere den afdøde til at stræbe efter befrielse eller i det mindste til at opnå den bedst mulige genfødsel. Bardo bruges i Tibet til at henvise til de mange begivenheder og erfaringer, som afdøde gennemlever efter den fysiske død. Perioden betragtes generelt for at vare fra den fysiske død indtil den næste genfødsel eller reinkarnation. Perioden ”kan vare fra et par år til en Kalpa”, og derfor har Bardo ikke alene den betydning, som almindeligvis forstås af den tibetanske befolkning, for Bardo omfatter både den periode, som den afdøde tilbringer i Kama-Loka (astralplanet), dvs. i den mellemliggende bearbejdningsperiode, hvor mennesket forbereder sin fødsel i Devachan (mentalplanet), og perioden med ekstatisk lyksalighed og fred i Devachan. Bardo omfatter derfor også den senere mellemliggende periode − som regel omhyggeligt skjult fra almindelig viden – som opstår i perioden mellem afslutningen af perioden i Devachan og genfødslen i en fysisk krop. (Se også Antarabhava, Astralplan, Devachan, Gautama Buddha, Kalpa, Kama-Loka, Karma, Meditation, Mentalplan og Nirvana). |