
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Prædestination
Betydning
(Latin). ”Præ” stammer fra ”prae”, der betyder ”foran” eller ”forud”, og destination stammer fra ”destinatio”, ”destinationis”, der betyder ”bestemmelse”, ”formål”. Prædestination betyder ”forudbestemmelse”. Betegnelsen dækker troen på, at skæbnen er forudbestemt. Det græske ord, der muligvis er oprindelsen til udtrykket, er ”proorizo”, som betyder at ”vælge forud,” ”indsætte,” og ”beslutte sig før tid.” I teologien er forudbestemmelse blevet en doktrin, der siger, at alle begivenheder er noget Gud vil – at Gud vælger at noget skal ske, før det sker. Iflg. åndsvidenskaben er prædestination relativ, fordi bestemte hovedtræk i et menneskes inkarnation er tilrettelagt, men der er desuden plads til både fri vilje, frie valg og uforudsete begivenheder. I evolutionens løb vil den frie vilje vokse, og dermed også ansvaret for begivenhederne i livet. Astrologi er baseret på en vis grad af prædestination, fordi horoskopet er et kort over de energier, som i bestemte perioder kan påvirke et menneske og dermed aktivere fysiske eller psykologiske situationer og reaktioner. I kristendommen betyder prædestination, at Gud har forudbestemt, at nogle mennesker skal frelses, mens andre er dømt til fortabelse. Ifølge Luther har Gud udvalgt mennesker til frelse, men ikke til fortabelse. John Calvin mener, at forudbestemmelse kun er mulig, hvis den gælder både frelse og fortabelse. Blandt lutheranere kaldes det for ”den dobbelte prædestination”. De forskellige teologiske forklaringer på forudbestemmelse er ofte et forsøg på at løse ”den frie viljes paradoks”, for Guds alvidenhed er reelt uforenelig med menneskets frie vilje. Prædestination bruges nogle gange som udtryk for idéer, der bygger på determinisme, skæbne, tro, dommedag m.fl., som kan være materialistiske, spiritistiske, ikke-teistiske eller polyteistiske. Den slags overbevisninger eller filosofiske systemer påstår, at udfaldet er endeligt bestemt af et komplekst samspil mellem flere muligvis immanente, upersonlige eller analoge kræfter, snarere end udtryk for en guddommelig skabers bevidste valg. |