VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Perisprit
Betydning
(Græsk). Perisprit stammer fra det græske ”peri”, der betyder ”rundt om” eller ”omkringliggende”, og det latinske ”spiritus”, der betyder ”ånd” eller ”sjæl”. Perisprit er betegnelsen for den magnetiske tråd af æterisk stof, der forbinder æterlegemet med det fysiske legeme. Forbindelsen er fastgjort i hjerteområdet. Når bevidstheden forlader det fysiske legeme – eksempelvis under narkose – træder den ind i æterlegemet, men forbindelsen mellem den frigjorte og den forladte del af det fysisk-æteriske legeme opretholdes via den æteriske tråd. Forbindelsen afbrydes, når den fysiske død indtræffer, hvorefter bevidstheden først forlader det faste fysiske legeme for et kort øjeblik at tage ophold i det æteriske legeme. Derefter glider bevidstheden over i astrallegemet på astralplanet, hvor den første fase af efterlivet leves. |