William Blake: Satan plager Job

Allerede i Bibelens Jobs Bog siges det til Job, at hans ulykker kunne skyldes noget ondt, han havde gjort i fortiden. Senere i Bibelen ser man i Daniels Bog, at der foretages "en dom" over den afdøde, før en opstandelse finder sted.

Bibelen berører også en form for "kollektiv karma", når den i nogle tilfælde omtaler, at "fædrenes synder skal nedarves indtil syvende led". Denne form blev modificeret af Ezekiel, profeten hos de landsforviste jøder i Babylon i 500-tallet f.Kr., ifølge Ezekiels Bog (18,4 og 18,20).

Reinkarnationsidéen ses ofte opfattet som forbundet med et bibelsk udtryk i Paulus' Galaterbrevet (6,7), hvor der står, at:

"… som mennesket sår, skal det høste …"

− dvs. netop som den karmalære, der kendes fra Østens religioner. Det kunne tages til indtægt for en tidlig kristen reinkarnationslære. Og ligeledes, da Jesus, i Matthæusevangeliet (26,52) sagde:

"… den, der griber til sværd, skal omkomme ved sværd …".

Dette kunne dengang forstås som enten en slags "instant karma" eller et tilbageslag blot senere i det aktuelle liv − eller ved passende lejlighed i et følgende liv.

Et rabbinerskrift Jalkut Reubeni (Nos. 1, 8, 61 og 63) omtaler jødiske idéer om karmalignende undgældelse. Ved en af sætningerne må det tages i betragtning, at det stammer fra en tidsalder, hvor kvinders liv ofte var hårdere, eller at der kan være tale om en antifeministisk holdning:

"… hvis en mand er gerrig enten pengemæssigt eller åndeligt, og ikke giver til de fattige, eller ikke deler sin viden med den uvidende, vil han blive straffet med at genfødes som en kvinde. Rahabs sjæl genfødes ind i kenitten Heber, og derefter ind i Hannah … Til tider i sjælevandringen (metempsychosis) går fromme jøders sjæle ind i fremmede, for at kunne være fortalere for Israel og anmode om, at dets folk behandles venligt …".

Det er tilsyneladende udtryk for en dengang udbredt tanke − et "lokalt" koncept af reinkarnationsidéen − nemlig at jøder genfødes som jøder − en slags essens af begrebet "den evige jøde" − og dermed en egentlig betydning af, at i døden går jøderne til stamfaderen "Abrahams skød" som fast udgangspunkt for genfødsler.

Ifølge den nuværende jødedoms lange tradition fødes mennesket ikke ind i arvesynd, for det er et begreb, der stammer fra den kristne kirke (og fra visse gnostiske retninger). Kirken har på sin side nåden, der er repræsenteret ved en frelser. Men i jødedommen findes det personlige ansvar for retfærdighed og lovlydighed mod Gud. Om der her findes et regnestykke, og i så fald hvordan det opstilles, fremgår ikke.