Islamiske mystikere og sekter
- og reinkarnation

Hvad angår islam, der først blev etableret i 600-tallet, siges det i Quranen, at:
"… Gud udvikler alle sjælelige skabninger, og sender dem tilbage igen og igen, indtil de vender tilbage til Ham …".
Det fastholdes i mange islamiske mystikersekter, der oprindeligt var påvirket af gnostikere og af egyptisk-græsk Hermeslære i værket Corpus Hermeticums tekster (blev forbudt ca. 1050).
Det ses ikke mindst hos saberne (og her filosoffen, matematikeren og astronomen Thabit ibn Qurra, der døde 901) og tidligt desuden hos shi'iterne ved deres syn på livets kredsløb. (Også selve historien ansås som et kredsløb).
Som nævnt findes en særlig religion hos drusere i Libanon, Syrien og Israel, og reinkarnation er også en del af deres hemmelighedsfulde lære.
Læren findes desuden hos persiske sufier − navnet betyder 'hvid uldkappe' (jf. i kulterne: Kandidat betyder klædt i 'hvidt'. En anden opfattelse er, at navnet er fra sophia, 'visdom'). Dog − reinkarnationsidéen forsvandt fra islam, ligesom det allerede tidligere skete inden for judaisme og kristendom.
|