Reinkarnationslære
i Det Nye Testamente

Paulus skriver et epistel
Det var i hele Mellemøstens egyptisk-græsk-jødiske klima, at græskinflueret, oprindelig jødisk kristendom blev dannet. Allerede i buddhismen lære man, at Buddha vil genfødes, og tidligt i kristendommen lærte man, at også Kristus vil fødes igen, men det fortolkede man senere forskelligt.
Når derfor både grupper hos essæerne, farisæerne og flere blandt de jødiske lærde, der nedskrev de seneste af rabbinerskrifterne, gik ind for reinkarnation − har Jesus uundgåelig været bekendt med denne lære blandt jøderne. Men senere har kirkens correctorer bortredigeret og skåret reinkarnationslæren væk i de kristne bibelske tekster.
Den østrigske sprog- og religionshistoriske forsker Robert Eisler mener − i sit værk Jesos Basilios[1] − at disse correctorer har været nød til at fjerne noget endog fra Josefus' tekster. I en dengang "undsluppet" oldslavisk udgave af Josefus' fulde tekst skulle der iflg. Eisler findes dele med ekstra oplysninger.
Og af enkelte dele i Det Nye Testamentes tekster, der blev overset ved korrektionerne, fandt reinkarnationsidéens tilhængere gennem tiderne bekræftelse i nogle særlige udsagn af Jesus i evangelierne. F.eks. står der i Matthæusevangeliet (10,28):
"… Frygt ikke for dem, som dræber kroppen, men ikke kan dræbe sjælen …".
I relation til reinkarnation havde flere kristne grupper det udgangspunkt, at der i evangelierne refereres til emnet via spørgsmål til Jesus om det evige liv. I Johannesevangeliet (3,6-8) bliver Jesus spurgt, om en mand, der er født blind, havde syndet − altså om det var sket før mandens fødsel − dvs. karmalignende forhold. Jesus svarede da:
"… hvad der er født af kød, er kød, og hvad der er født af ånd, er ånd …".
Og han tilføjede med et billede fra naturen – og sandsynligvis på grund af at tidligere tilværelser opfattes som skjult for erindringen:
"… vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men ved ikke hvorfra den kommer, og hvor den farer hen − sådan er det med enhver, der er født af ånd …".
Her er ordspil på "vind" og "ånd" − på græsk såvel som aramæisk.
Det bemærkelsesværdige var, at ingen fandt det unaturligt, da Jesus blev spurgt, om Johannes Døberen havde været profeten Elias − eller at Jesus hele tre gange sagde, at Johannes Døber var Elias − og at han tilføjede, at kun "den, der har ører, hører" (forstår).

_________________________________
[1] Jesos Basilios (1, Heidelberg 1929)
_________________________________
|