|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk psykologi » Reinkarnation Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | næste Relaterede artikler : TROEDE DE GAMLE EGYPTERE PÅ REINKARNATION? (Begynder) REINKARNATION & KRISTENDOM (Begynder) |
|||
|
|||
Det store kirkemødefordømte reinkarnation
Det, der i den jødiske religion tidligt synes at være skjulte dele af Moses' lære, som på mange områder var baseret på ældre egyptiske mysterier – har den kristne kirke også skjult i mysteriekultlæren. Men i begge tilfælde var den blandt de vigtigste dele af dens egen fortid. Kirken afviste, at dens egne grundlæggende forhold fandtes her. Den afviste, at kirkefædrene seriøst havde beskæftiget sig med mysterierne, der ud over en stjernelære netop rummede en lære om reinkarnation. Efter at have eksisteret i århundreder blandt flere kristne trosretninger blev denne reinkarnationslære fordømt ved det stormfulde store kirkemøde år 325 e.Kr. i Nikæa. Årsagerne var hovedsagelig politiske og formålet var, at kirken bedre kunne styre masserne, når troen var ensartet. F.eks. blev en meget omfattende retning, arianismen, fordømt. Mange af de retninger, der gik ind for reinkarnation, var i flere henseender afvigere og derfor uantagelige for kirken. Kirkens styring og videre udformning ("ændringer") i den kristne lære krævede frasortering i selve teksterne. Nikæa-mødet blev til et skandalemøde − biskopperne slog hinanden i hovedet med bøger og skriftruller, og kejseren måtte sende langt de fleste hjem. Mødet blev af kritikere omtalt som "Satans synagoge" og "ikke til Guds ære", samt at "mange deltagere var uoplyste mennesker, der hverken kunne læse eller skrive". Derefter var det et fåtal af de oprindelige 318 repræsentanter, der bestemte for hele kirken og dens fremtid. Blandt de mange tekster (også flere fantasifulde) der var i omløb, udvalgte man til Det Nye Testamente − til kanonisering − bestemte tekster om Jesus og hans arbejde. Udadtil blev den udvælgelse arrangeret som et mirakel, kaldet "alterunderet". De tekster, man valgte, viser sig mest at være reinkarnationsneutrale tekster. Men det lykkedes dog i denne kirkepolitiske redaktion at samle nogle af bedste tekster − de blev Det Nye Testamente. Det udvalg af tekster, som de få kirkefolk havde bestemt, blev kanoniseret ved kirkemødet i Rom i 382 under pave Damasus. Enkelte andre tekster fik lov at eksistere som ikke-kanoniske skrifter. De mange skrifter, man ikke syntes om − heriblandt mange gnostiske − blev simpelthen brændt. Ved kirkemødet i Carthago i 397 bekræftedes kanoniseringen endegyldigt.
Reinkarnation blev endeligt bandlyst − ved et kupReinkarnationslæren blev først endeligt udelukket af kirken den 2. juni 553 e.Kr. ved det 5. økumeniske koncil, Quinisext − et mindre officielt kirkemøde i Konstantinopel. Det skete ved et regulært kup, hvor kejser Justinian under mødet fængslede paven, Vigilius. Denne pave var tidligere blevet livsfarligt maltrakteret for sin protest mod at fjerne de troendes frihed til at antage reinkarnationslæren. Han blev ikke sluppet fri, før han havde underskrevet en erklæring om total udelukkelse af reinkarnationslæren. Ikke alene har læren om reinkarnation fået et udbredt kendskab hos mere end halvdelen af Jordens folk, men den har også reelt eksisteret hos kirken i mere end en fjerdedel af kirkens historie. Og den fortsatte endda hos andre kristne, bl.a. katharer og albigensere helt frem til 1244 og 1330, hvor de blev brutalt udryddet af kirken. Men i midten af 1900-tallet begyndte katolske lærde at fralægge kirken ansvar for at have fordømt dem, der troede på sjælens præeksistens og reinkarnation. Dog − den ovennævnte sags akter angående Konstantinopel-konciliet, der bl.a. fremgår af den katolske kirkes autoriserede værk The Catholic Encyclopedia, taler for sig selv. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |