Karma defineres som hverken god eller dårlig i sig selv. Både det indiske Yoga Sutras og det egyptiske oldtidsværk Corpus Hermeticum oplyser, at såkaldt dårlige og onde handlinger skyldes uvidenhed (udifferentierende bevidsthed). Men hvis mennesket forsøger at opløse disse tilstande, vil det udvikle såkaldt god karma.

Særlige opfattelser af karma-idéen − med "gengældelsens lov" som en bogstavelig gengældelse og en "straf " − var udbredte. Dette punkt betragtes af mange for at være modsat kristen lære om nåden og tilgivelsen.

Men her er det tilsyneladende overset, at disse elementer − nåden og tilgivelsen − i realiteten vil være forbundet med menneskets konfrontation af handlingen (og evt. af anger i tilfælde af en handlings skadelige konsekvenser), og det virker opløsende på problemet (karma).

Tilhængere af lignende idéer har kunnet finde støtte i kendte naturlove som f.eks. relationen årsag/virkning og "tryk avler modtryk". Den engelske naturforsker og filosof, munken Roger Bacon, i 1100-tallet, sagde:

"… Vi behersker naturen ved at adlyde dens love …".

Men hvis lovene ikke følges − og mennesket dermed fungerer som modstandere − sagde den tyske filosof Schopenhauer i 1800-tallet at:

"… hver en sejr, som mennesket udøver over naturen, vil denne til sidst gengælde …".

At "afveje synd" kendes tidligt fra vægmalerier i utallige egyptiske grave. Billedsymbolikken præsenteres ved at guderne Thoth og Anubis altid foretog en afvejning hos hver afdød. (Billedet forrige side).

I Corpus Hermeticum omtales i Traktat 10, afsnit 7, at ondskab udgør og medfører uvidenhed, bl.a. i form af mangel på bevidsthed om udødelighed og da − med en næsten hinduistisk opfattelse − at blive sendt tilbage "ned ad den biologiske evolutionsstige":

"… Hvis en sjæl fremturer med ondskab − får den ikke udødelighed at smage og bliver ikke delagtig i det gode, men drages tilbage og vender så den modsatte vej tilbage lige til krybdyrene … Sjælens brøde er uvidenhed …".

Ligeledes lod Aristoteles forstå (i sit værk Retorik), at menneskets dengang ofte dårlige alderdom skyldes ophobning af fejl begået livet igennem. Eurigenes, græsk forfatter i 200-tallet, skrev:

"… Enhver sjæl kommer ind i verden styrket af sejre eller svækket af nederlag fra dens tidligere liv. Dens plads i denne verden, udvalgt til ære eller vanære, er bestemt af tidligere fortjenester eller misgerninger. Dens arbejde i denne verden bestemmer det sted, der skal følge efter dette …".