Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (79 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (79 af 97)

Slaget om Jeriko - endeligt dateret?

 

Da Joshua efterfulgte Moses ved dennes død og bl.a. erobrede Jeriko, ødelagde han denne by særdeles grundigt. I tidens tradition synes byens destruktion ved opbrænding også foretaget som et offer. Sandsynligvis for at byen ikke igen skulle tjene egypterkongerne som fremskudt bastion, udstedte Joshua effektivt forbud mod bosættelse - og kastede sin forbandelse over alle, der fremtidigt ville bygge her.

Først på Kong Davids tid næsten 400 senere omtales, at folk atter har slået sig ned igen på stedet („2. Samuels Bog“ 10,5); og på kong Akabs tid - 500 år efter Joshuas forbandelse - lagde Hiel, der kom fra Bethel, fundament til byporten (og prøvede at ophæve forbandelsen).

Således bør emner af en karakter ligesom Joshuas forbandelse tages alvorligt af forskningen, netop fordi de daværende folk gjorde det. Joshua var oplært og instrueret af Moses; og ikke alene ved hans fremmedartede ritualer foran Jeriko før murenes omstyrtning (se tidl., i kap. 12), men også i samtidens kontekst og af antikkens forfattere ansås han for at være kraftfuld bag forskellig magisk udfoldelse. Bibelens Joshua-beretning er et godt eksempel på, hvilken effekt man tidligere tillagde magisk krigsførelse, idet det hedder, at Joshua blot ved konstant at pege mod fjenderne med et særligt spyd kunne tvinge dem til nederlag - næsten på linje med ideerne (i kap. 3) omkring Tuthmosis III’s magiske krigskølle.

Forbandelsen mod at bygge i Jeriko har været betragtet som så stærk - netop fordi man troede på den - at Hiel senere har måttet modgå den meget kraftigt („1. Kongebog“ 16,34). Til at ophæve denne forbandelse har Hiel ment at måtte opfylde den! Han har da anvendt semitisk skik med ofring af børn. Hans førstefødte og hans yngste søn blev rituelt ofret og lagt under hhv. fundamentet og porten. Indtil da havde det været vanskeligt at få udviklingen i gang igen i Jeriko, skønt den havde en så vigtig placering.

Overensstemmende hermed er det nu påvist gennem udgravninger af Jeriko, at i en periode på flere hundrede år efter ødelæggelsen var der netop heller ingen, der byggede og levede i denne udbrændte bys tomter. Følges derimod en datering ud fra den teori, at Moses og Joshua levede i en flere hundrede år senere periode end en tidlig tidsregning (som i bogen), ville der ikke have været nogen Jeriko-by at indtage, da Joshua ankom, men alene en øde ruinhøj.

Dette udelukker, at Joshuas erobring af Jeriko foregik på Ramses II’s tid, hvilket hidtil har været den mest udbredte tidsmodel for Moses-tiden. Jeriko er en af Jordens ældste endnu eksisterende byer - næsten 9.000 år gammel - og har været omstyrtet flere gange. Det var den såkaldte Jeriko-by nr. 4, som Joshua lagde øde.

Joshua lod byen brænde totalt ned. Og den sammenstyrtede Jeriko-by nr. 4 viser sig netop at være dækket af et udbrændt lag med ti gange så mange rester af især grene og trærødder end nødvendigt for husenes konstruktion, hvilket trærødder i øvrigt var uegnede til. De vældige mængder af træ var placeret som brænde på alle hensigtsmæssige steder og viser, at det var en af den tids så velkendte holocaust, en tilrettelagt offer-afbrænding!

Efter de cirka 40 år i ørkenen havde israelitterne næsten intet metal, så Joshua beordrede inden afbrændingen, at byen først skulle ribbes for alt, hvad der var af metalgenstande („Joshua“ 6,19 og 6,24). Helt samstemmende viser udgravningen sig blandt de afbrændte rester af Jeriko-by nr. 4 at være totalt blottet for metalfund - i modsætning til de øvrige arkæologiske lag af byen før og efter.

I laget fra byens ødelæggelse har den engelske arkæolog John Garstang fundet segl med Amenhotep III’s navn, dvs. fra cirka 1400 f.Kr. Efter flere års udgravning af Jeriko i 1930rne kom han til det resultat, at invasionsåret og ødelæggelsen af byen havde fundet sted omkring år 1400 f.Kr. - jf. John & J.B.E. Garstang’s „The Story of Jericho“ (London 1940). Dette blev senere anfægtet af andre arkæologer - især af hans landsmand Kathleen M. Kenyon, skønt hendes udgravning (fra 1950erne), som hun bedømte ud fra, var på et langt mere begrænset areal. Men hun anerkendte dog, at bymuren var sammenstyrtet og selve byen voldsomt destrueret ved brand.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth