Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (85 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (85 af 97)

Kleomedes’ fænomen

- ekstremt sjældent

 

Ifølge den gamle babyloniske astronomiske inddeling af himlen, stadig brugt i nutiden, vil Stenbukkens stjerner generelt betegne himmelområdet „syd“ (uafhængig af Jordens verdenshjørner). Hermed angiver dette felt midten af himlen mellem dennes østlige og vestlige del. Følgelig kan resultatet ses således, at den nævnte formørkede og derved „sollignende“ Måne i eller ved Stenbukken nu, ifølge bibelteksten:

„...blev stående midt på himlen...“.

Når Månen på formørkelsestidspunktet kan beregnes at have befundet sig i eller ved Stenbukkens område, og når Solen ved en måneformørkelse altid er placeret direkte modsat Månen - måtte Solen i dette tilfælde befinde sig i en position modsat/over for himlens omtalte sydlige område. Hermed indkredses tidspunktet til juni-juli. Det samstemmer med Bibelens angivelse af, at slaget fandt sted få måneder efter påsken!

Ud fra disse oplysninger viser astronomisk beregning, at den særlige måneformørkelse ved Gibeon fandt sted præcis ved solnedgang 25. juni (efter nutidig kalender) 1415 f.Kr. Og dette tidspunkt af døgnet - solnedgangen - har relation til, hvad Joshua-teksten netop bringer på bane: At Solen ikke hastede med at gå ned, og at Månen kunne ses.

At regne præcise månefaser så langt bagud i tid kræver brug af en formel-række, med f.eks. én formel der går bagud til ca. 1600, en anden der går helt tilbage ca. 400 f.Kr., og en tredje som går yderligere tilbage.

En alternativ regnemetode med f.eks. kun én fælles formel ses ellers ofte brugt til hurtigt at opnå et overblik og til beregninger knap så langt tilbage i tid, og kan godt vise, at en formørkelse indtræffer en bestemt dag, men kan give flere timers difference fra ovenfor anvendte metode. - Uanset metode indtraf der en formørkelse den pgl. dag; at beregne den præcis ved solnedgang kræver det optimale.

Overtro var knyttet til formørkelser - og denne stod i fjendernes synsfelt og har skræmt dem. Det specielle ved himmelfænomenet i „Joshuas Bog“ viser sig at være, at både Solen og den formørkede Måne kunne ses samtidig; - den ene i vesthorisonten og den anden i østhorisonten - til trods for, at de stod nøjagtigt over for hinanden på hver sin side af Jorden.

Dette er en astronomisk situation, der normalt vil medføre, at det kun er muligt at se det ene himmellegeme ad gangen. Men den pågældende type måneformørkelse, hvor både Sol og (fuld)Måne er synlige samtidig, er da også et så uhyre sjældent fænomen, at „Joshua Bogen“s tekst derefter roligt kan lade forstå, at:

„...en sådan dag er aldrig forekommet før eller siden...“!

Men 1.600 år efter Joshua-episoden har den græske astronom Kleomedes (200-tallet e.Kr.) omtalt et sjældent fænomen som det netop beskrevne, der engang blev observeret ved det Kaspiske Hav. Han beregnede dets sandsynlighed og dets uhyre sjældenhed. Det kræver nemlig:

1. - at der er helt specifikke astronomiske forhold, ikke kun en partiel, men en mere total formørkelse, og at der samtidig er en optimal refraktion, som forlænger tiden for Solens og Månens synlighed over horisonten;

2. - at begge himmellegemer befinder sig i hver sin horisont, dvs. at det sker ved enten solopgang eller solnedgang;

3. - at der er meget specielle geografiske forhold, f.eks. et højdedrag eller en højslette - som netop i tilfældet med Joshuas slagmark - for yderligere at forstærke den omtalte refraktionsvirkning.

„Kleomedes’ fænomen“ viser sig kun inden for et begrænset geografisk område og kunne næppe observeres meget mere end en snes kilometer derfra, hvor den er synlig. Hvorved der i princippet kan gå millioner af år, før det fænomen vil forekomme præcis i den pågældende egn igen.

Sagt på en anden måde, „Kleomedes’ fænomen“ kan optræde ved enhver total formørkelse af Månen, men der er geografisk næsten altid lidet fordelagtige forhold tilstede, f.eks. når et bjerg spærrer for udsyn, eller stedet er for lavt, f.eks. på havet, så fænomenet ikke er observerbart. Kun undtagelsesvis under gunstige betingelser på bestemte steder kan det observeres, og det er det sammentræf, der er sjældent.

„Kleomedes’ fænomen“ er så vidt vides kun registreret to gange i nutiden, nemlig observeret i Paris 16. december 1880 ved solnedgang sidst på eftermiddagen - samt et århundrede senere på Hawaii ved solnedgang 16. juli 1981. Sidstnævnte tilfælde var endda ikke nogen total formørkelse, og er beskrevet og fotograferet i det astronomiske tidsskrift „Sky & Telescope“ (December 1981) af en amerikansk astronom, William M. Sinton. Han opnåede den nødvendige ekstra refraktionsvirkning ved at se på det usædvanlige himmelsyn fra Mauna Kea’s 4,2 km høje bjergtop - efter at have ventet i årevis på en chance for at overvære fænomenet fra et eller andet velegnet sted på Jorden.

Fænomenet er så sjældent og lidet kendt, at Sinton ikke nævner og rimeligvis end ikke har hørt om hverken Kleomedes’ beretning eller Paris-formørkelsen.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth