APPENDIKS - 2

Supplerer især kap. 9 og 19 (jf. også Appendiks 3)

Til et grundigere overblik kan det være hensigtsmæssigt på ét sted at få samlet alle hidtil fremlagte (astronomiske) tidsdata - som derfor bringes nedenfor - for at vurdering kan foretages inden for den større sammenhæng.

En ekstra gevinst ved den astronomiske datering af Moses er, at den kan bidrage til fastlæggelse af den egyptiske kongerække inden for Egyptens 18. dynasti (cirka 1585-1310 f.Kr.) - hidtil vurderet forskelligt med op til 30 års udsving.

Ud fra fastlagt datering af israelitternes udvandring, hvor Amenhotep II på den tid var kommet på tronen efter først to år som medregent indtil Tuthmosis III døde, kan dette faraoskifte yderst præcist dateres til nævnte udvandringsår 1455 f.Kr. - og er i så fald en første konkret datering for 18. dynasti.

Der foreligger nu hele tre (fire) uafhængige astronomisk verificerbare checkpoints for Moses-tiden - de kan præcist sættes i relation til årene for for a) Moses’ fødsel, b) udvandringen fra Egypten og c) invasionen i Kanaan:

1. Rabbi Abrabanels overleverede oplysning (givet i 1497 fra jødisk tradition) om Moses’ fødsel tre år efter den store planetkonjunktion i Fiskenes himmelområde - den eneste forekommende storkonjunktion i dette område i mange hundrede år og den største i et årtusinde - kan beregnes til februar i 1537 f.Kr. Dermed skete Moses’ fødsel i februar 1534 f.Kr. Det stemmer helt med rabbinerskrifterne om Moses’ fødsel i den jødiske måned adar (februar/marts).

2. Israelitternes udvandring skete ifølge Josefus i „Moses’ 80. år“, dvs. Moses var 79 år gammel. Ved disse 79 år efter Moses’ fødsel i 1534 f.Kr. skete israelitternes udvandring fra Egypten i året 1455 f.Kr. (jf. kap. 9). Datoen for denne første påske beregnes astronomisk:

a) - Forårsjævndøgn(punktet) 1455 f.Kr. kan beregnes til et tidspunkt svarende i nutidig kalender ved den 21. marts om aftenen cirka kl. 22 lokal tid i Theben og Memphis; (mere om astronomiske forhold, se s. 204).

b) - Den første påske er i Bibelen bestemt ud fra den første fuldmåne i den første forårsmåned, dvs. første fuldmåne efter forårsjævndøgn; og denne fuldmånes kulmination kan beregnes indtruffet tidlig morgen den 21. marts (men stadig inden for samme døgn ifølge jødisk kalendertradition, hvor hvert døgn starter foregående dags aften efter solnedgang).

Kommentar (til pkt. 2): De astronomiske forhold i denne første påske var yderst sjældne, idet både forårsjævndøgn, midnat og fuldmånen indtraf med relativt få timers mellemrum omkring den 21. marts 1455 f.Kr.

Det samstemmer med, at rabbinerskrifterne oplyser - se bl.a. Rabbi Zvi Mond’s „Exodus, I“ (Toronto 1982) - at aktionen skete inden for få timer omkring midnat. For her gav Moses en forvarsling om tidspunktet for hele udvandringsaktionen: Moses understregede over for faraos astrologer - „så de ikke skulle tro, at han regnede galt - at denne aktion ikke ville foregå præcis ved midnat“. Disse forhold falder inden for Bibelens stadigt gældende kalenderregler for fastlæggelse af den altid kalendervariable jødiske påske.

I den såkaldt „metoniske“ månecyklus, en 19-årig cyklus med 235 måneskifter, sker fuldmånens kulmination i 235 faste himmelpositioner set i forhold til stjernerne. Kun i én af positionerne (der er cirka 1,5 buegrader mellem hver position) kulminerer fuldmånen ved forårsjævndøgnets position.

I gennemsnit vil kun hveranden af årets fuldmåner vise sig i døgnets nattetimer; derfor kun én gang hvert 38. år (2 x 19) vil en kulminerende fuldmåne ses i natten i selve forårsjævndøgnet. Da forårsjævndøgn har et kvart døgns (f.eks. en halv nats) forskydning pr. år, er chancen for en kulminerende fuldmåne i forbindelse med både forårsjævndøgn og inden for en (hel) nat: hvert 76. år (2 x 2 x 19). Tilsammen tilstrækkelig sjældent til en pålidelig datering af udvandringen. (Bemærk, at ved beregning så langt bagud i tid ses i andre værker ofte brugt blot én formel i stedet for den nødvendige formel-række. Denne mangel kan give en difference på flere timer ved f.eks. en formørkelse eller præcis nymåne).

3. Joshuas slag ved Gibeon, hvor „...Solen stod stille...“ („Joshuas Bog“ 10,12-13) i israelitternes invasionsår 1415 f.Kr., kan beregnes at være foregået under en sjælden form for total måneformørkelse, „Kleomedes’ fænomen“, den 25. juni ved solnedgang. Det år passer desuden med, at ørkenvandringens cirka 40 års periode startede i året 1455 f.Kr.

Ovenstående tre astronomiske fænomener på Moses’ tid i år 1537, 1455 og 1415 f.Kr. vil ikke på én gang i mange tusinde år gentage sig eller have samme intervaller, hhv. 79 og 40 år. Derfor fremstår dateringens præcision med ekstraordinær styrke.

(4) Tilføjelse: I denne bogseries bind 2 analyseres verdens ældste stjernekort, i Theben. Kortet tilhørte Senmut, Egyptens mægtigste mand under Hatshepsut, den kvindelige farao med bl.a. titlen Faraos Datter. Stjernekortet viser en sjælden konstellation med næsten alle planeterne omkring stjernen Sirius, hvilket beregnes astronomisk til begyndelsen af maj 1534 f.Kr. Dette synes at passe med Bibelen, hvor Moses tre måneder efter fødslen (fra februar til maj, „oversat“ fra jødisk tradition) blev modtaget på Nilen af Faraos Datter.