Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (18 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (18 af 97)

Græske beretninger om

Moses’ venners flugt

 

Ud over at Manetho nævner Moses’ allierede til lands (jf. senere kap.) eksisterer der en række potentielle forbindelsesled, der ses at forbinde Moses med prominente egyptiske emigranter:

- Hekataios af Abdera: Denne græske historiker og filosof, 320 f.Kr., gengiver, at både Kadmos og Danaos hørte til en gruppe, der undslap fra Egypten i forbindelse med Moses’ opposition og udvandring.

- Diodorus Siculus: Denne romerske historiker, 20 f.Kr., nævner (40,3,2) Kadmos’ og Danaos’ emigration fra Egypten til de græske områder.

- Rabbinerskrifterne: Ifølge disse skrifter (f.eks. hos Baring-Gould, II, s. 80) havde den unge Moses ved hoffet i Egypten også fungeret som faraos udenrigsminister. I så fald har han under sit eksil lettere kunnet søge at udnytte relationerne til sine gamle forbindelser i udlandet.

Sammenfattende, ud fra egyptiske optegnelser (også Manetho) og græsk tradition, viser det sig, at flere af de pgl. personer, Kadmos og Danaos samt Kekrops, Ialysos, Europa og Minos m.fl. - alle oprindelig egyptiske navne(!) - synes at have været involveret som Moses’ forbundsfæller eller „agenter“.

Dette kunne belyse, hvorfor disse personer blev skarpt forfulgt til søs og til lands af egypternes nye konge. Her er det stærkt påfaldende, at de netop flygtede og ankom til de græske områder præcis på den tid, hvor Moses’ flugt fandt sted. Dette kombineres med kendskabet til, at der fandtes en opposition imod Tuthmosis’ magtovertagelse.

- Eusebius af Caesarea: I sit værk „Evangelica Praeparatio“ (X,9,484) hævder denne oldtidskirkehistoriker om den pgl. periodes kronologi:

„...Det er beviseligt, at Moses... befandt sig i sit livs første halvdel på Kekrops’ tid...“.

Hermed gengiver denne „kirkefader“ en forbindelse, der i datidens optegnelser knytter Moses til hændelser i græsk tradition. Optegnelser hos flere oldtidsforfattere bestyrker tilmed, at de ovennævnte begivenheder skete:

„...300 år før krigen mod Troja...“.

- Etableret kronologi: Allerede „Hayden’s Dictionary of Dates“ og et omfattende værk af Adam Rutherford „Hebrew Chronology“ (London 1939) og Henry Fynes Clinton’s klassiker: „Fasti Hellenici“ - erkender alle, at Trojakrigen påbegyndtes inden for 1195-1190 f.Kr. Denne krig er et af den østlige Middelhavshistories centrale daterings-referencer!

- Eratosthenes: Ifølge denne historiker (240 f.Kr.) og inskriptionen i „Paros-marmortavlerne“ (sidste del fundet 1897) begyndte Trojakrigen 1193/1192 f.Kr.; jf. Oscar Borneers stadig aktuelle afhandling „Athens in the Late Bronze Age“, Antiquity (vol.30, 1956, s.16). Den pgl. tid passer med netop krigens specifikke data i breve, f.eks. med Ilion’s prins Paris’ navn(!), fra arkiver hos Trojas naboer: hittitterne (nu i Berlins Museum).

Således fremstår en overensstemmelse med det tidspunkt, hvor Kadmos og andre af „Moses’ agenter“ forlod Egypten, nemlig de nævnte 300 år før den pågældende Trojakrig cirka 1193 f.Kr. Dvs. præcis da den 40-årige Moses flygtede i eksil. Også dette stemme

r med (se bind 2), at Moses’ flugt skete i Hatshepsuts regeringsår nr. 16, der var året 1493 f.Kr.

- Græsk tradition: Her angiver overleveringerne, at i de græske områder, hvortil flygtningene fra Egypten ankom, grundlagde Kadmos det græske Theben; og Danaos grundlagde Argos; mens Kekrops grundlagde Athen. Hermed var kolonier eller baser oprettet i indbyrdes nær kontakt.

Sammenfattet fremgår det, at alle de nævnte personer var forfulgt til søs af egypterkongen, der angives at være en bror til Danaos; samt at Danaos, ligesom Kadmos, kom fra Theben i Egypten: Moses’ hjemsted.

Via overleveringer - og en tusinde år senere omskrivning til drama af den græske forfatter Aischylos (527-456 f.Kr.) - synes de (af Moses) plantede falske nordlige flugtspor til Danaos’ skib, netop ifølge hensigten at have skabt forveksling mellem Danaos og den der stod bag projektet, nemlig Moses selv, den virkelige (halv)bror til egypterkongen.

- Josefus: I sin „Contra Apionem“ (1,98-102) lader han Manethos version af overleveringen tale, og også her vises tydelig sammensmeltning af Danaos med Moses. For Manetho lader forstå, at „Danaos“ var Harmais, egypterkongens bror. Også i Manethos tekst er Harmais vesir over Egypten - det græske epitrophon betyder endda ‘vicekonge’ - og var udstyret med alle kongelige regeringsbeføjelser, men det blev ham forbudt at bære kongekrone. Disse detaljer genkendes præcis som ved Moses’ position i Egypten som „Faraos Datters søn“ (jf. bind 2, kap.17).

Danaos blev i de græske gengivelser også omtalt som egypterkongens bror Harmais, skønt det var Moses, der, som den oprindelige tronfølger, har haft denne obligatoriske tronfølgertitel Harmais (Her mesis, ‘Horusbarn’), og endda yderligere var (halv)bror til den nye farao.

Endvidere berettes, at Harmais tog den kongelige hovedudsmykning på, og at han sammen med venner rejste en revolte mod sin bror (den nye farao), der blev underrettet herom af vogteren over de egyptiske templer, dvs. ypperstepræsten! (vi genkender ypperstepræsten Hapuseneb’s rolle). Broderen, den egyptiske farao, kaldtes her Aigyptos, ‘Egypten’, idet det dengang ikke var ualmindeligt at omtale en konge ved sit lands eller folks navn (eksempelvis omtales i Bibelen amalekitternes konge som Amalek).

Stadig, og oprindelig, ifølge Manetho førte denne farao krige helt oppe nordpå i Syrien og Medien; altså præcis på samme måde som især Tuthmosis III, efter sin officielle tiltræden som farao, gjorde det under den lange række af oprør mod Egyptens herredømme.

 

Den-forsvundne-tronarving-07-Ove-von-Spaeth

Planche 02 - Den forsvundne tronarving

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth