Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN FORSVUNDE TRONARVING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth

DEN FORSVUNDE TRONARVING (17 af 97)


Var Egyptens ti plager magisk krigsførelse? Hvad var Bibelens skysøjle og ildsøjle? Hvilke konger hjalp med udvandringen? Hvad betød det at Solen stod stille?

DEN FORSVUNDE TRONARVING (17 af 97)

Historiske tekster om Moses

- også fundet i Indien

 

Også meget langt østpå kendes beretningen om Moses både i sin rolle som egyptisk faraoprins og som den af de to brødre, der blev fortrængt som tronkandidat og måtte gå i landflygtighed.

- Buddhistisk krønike: En udgave af oldtidens beretninger, opbevaret i tibetanske og indiske klosterbiblioteker, handler om Moses’ liv og også om en mindre kendt periode af Jesu liv. En sådan tekst blev fundet i 1887 af en russisk opdagelsesrejsende, Nicolas Notowitch, i Hemis-klosteret ved byen Leh i Kashmir-provinsen Ladak. Den blev her optegnet via en tolk; jf. Nicolas Notowitch’s „La Vie Inconnue de Jésus-Christ“ (Oldendorf 1894), engelsk udgave „The Unknown Life of Jesus Christ - Issa, The Prophet of Nazareth“ (New York 1894, London 1895). Teksten blev i 1922 genfundet i klostret af Swami Abhedananda, der oversatte den til bengali, og atter i 1925 af forskeren Nicholas Roerich.

Skønt endnu ikke analyseret af filologer fremgår det dog, at Mossa (Moses) som prins i Egypten blev fortrængt af sin stedbror, og at episoden med Tuthmosis III er genkendelig i denne gamle buddhistiske krønike: Konkret omtales to faraosønner og brødre, og at den ene prins, Moses, var meget afholdt og blev oplært i store kundskaber også af fremmede lærere og eksperter, bl.a. af lærde hebræere/israelitter.

- Philo af Alexandria: Ifølge denne jødisk-egyptiske filosofs værk „Vita Mosis“ skrevet for 2.000 år siden var Moses - og tilsvarende ifølge rabbinerskrifterne - netop både velanset og afholdt „over hele Egyptens land“: Uhyre vigtigt for opretholdelsen af hans senere netværk i Egypten.

- Den buddhistiske krønike: Videre beskrives (ligesom hos den egyptiske historiker Manetho), at Moses på et tidspunkt under en katastrofeagtig byldepestepidemi - sandsynligt afspejlet i Bibelen som en af Egyptens ti plager ved israelitternes udvandring - samlede disse israelitter i Egypten; og at han, med den skrækslagne og fjendske faraos nødtvungne accept, ledte dem til „en afsides by“, og derefter førte dem helt ud af landet. At denne buddhistiske krønike omtaler israelitterne i fæstningsbyer i Nedre Egypten, genkendes i Bibelen (byerne Pi’tom og Ra’amessum).

- Manethos egyptiske optegnelser: Herom siger netop lokale kilder, at Moses under sit oprør, umiddelbart inden han førte israelitterne ud af landet, besatte nogle forladte fæstningsbyer. Byerne kendes under de senere navne Avaris og Pelusium i Egyptens nordøstlige grænseland (se i kap. 7), ikke i vid afstand fra faraos daværende residens i Memphis.

- Den buddhistiske krønike: Efter krønikens udgivelse i vesterlandene for mere end hundrede år siden samledes interessen om dens hovedindhold om Issa (Jesus), der - 1.400 år efter Moses’ tid - tilbragte flere mindre kendte læreår i Indien. Herved blev opmærksomheden ikke rettet mod at sætte krønikens oplysninger om Moses i relation til Bibelens og oldtidsforfatteres samstemmende beretninger. I teologisk, historisk og filologisk forskning blev krøniken ignoreret.

- Flere relaterede opdagelser i Ladak: I den nordindiske egn i Kashmir, krønikens findested, er der andre overraskende overleveringer. Bl.a. findes der langt over hundrede hebraiske ord i Kashmir-sproget og lige så mange gamle hebraiske sted- og bynavne; her findes mange gamle, ikke-indiske gravpladser i oldtidens hebræiske stil vendt mod vest, mens de langt senere islamiske grave er anlagt i retningen nord-syd.

Indbyggernes klædedragt er for dette land usædvanlig, men har mange lighedspunkter med ældre jødisk tradition i Orienten - endda specifikt hvad angår hovedtøj, bælter og kjortler; og der bruges jødisk badeskik. Også madtraditioner: aldrig stegning i fedt eller smør som hos de islamiske folk. Der bruges kun olie som endnu hos jøderne. Selv slagteknivene er halvmåneformede som oprindelig israelitisk skik.

- Den lokale tradition: I Ladak hævdes det, at to lokale grave rummer Moses og Jesus, der begge opfattedes at være forsvundet så mystisk fra Israel-området ved deres mytebetonede død. „5. Mosebog“ omtaler Moses’ begravelsesplads i dalen, hvor israelitterne i deres rejses sidste år havde lejret sig over for Beth-peor, ved bjerget Nebu. Og i Ladak, over for et sted næsten enslydende kaldet Bandi-pore, ved bjerget Nebu Ball, bliver den såkaldte Moses’ grav passet af en (nu muslimsk) familie, der i talløse generationer har været denne gravs vogtere.

De to grave i Ladak er ikke blevet undersøgt; og heller ikke oplysningernes valør, der støttes i arabiske og persiske overleveringer; f.eks. i Mohammad Yasin’s „Mysteries of Kashmir“ (Kesar Publications, Shrinagar 1972) og Holger Kersten’s „Jesus lebte in Indien“ (Knaur, 1984).

Cirka 54 km fra Kashmirs hovedstad Shrinagar ligger Ladak i et for tiden politisk overophedet grænsedistrikt, og her har tv’s world-news fra CNN i juli 1997 ligeledes præsenteret denne udgave af Moses’ grav.

Alene dette, at ældgamle lokale jødiske skikke findes i et land så fjernt fra jødernes hjemland - og især at den dér bevarede tekst rummer de nævnte traditioner om Moses - er bemærkelsesværdigt.

I kølvandet på Alexander d. Stores erobringer strømmede især grækere ind i Indien, her kendt som yonis, dvs. den græske folkestamme ‘joniere’. Krønikens paralleller til egyptiske overleveringer, der kendtes i Alexandria for 2.300 år siden, kunne være medbragt til Kashmir senest af udvandrende jøder, der fulgte grækerne på de allerede dengang ældgamle karavaneruter.

Til belysning af Moses’ skæbne ved hans eksil mere end 1000 år før Alexandriatiden, kan det netop være af betydning, at krønikens isolerede og uafhængige tekst har bevaret de omhandlede detaljer om Moses i forbindelse med specielt Egyptens historie. Det vil være uheldigt helt at undlade at vurdere et sådant dokument for reelle kildeværdier.

Artikel-DEN-FORSVUNDNE-TRONARVING-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth