Hekataios af Abdera tilhørte den første generation af hellenere i det i 330 f.Kr. nyligt grundlagte Alexandria. På hans tid fandtes der stadig egyptiske optegnelser om Moses. Ifølge Yigal Yadin („And Dan...“, s. 73) er Hekataios’ referat om, at Danaos og Kadmos forlod Egypten samtidig med Moses, i virkeligheden det ældste kendte konkrete græske led, der forbinder Biblens Moses-beretning med egyptisk historisk materiale.

Hekataios nævner, ligesom senere Manetho, en hudsygdoms-epidemi samtidig med Moses’ ledelse af oprøret i Egypten, og at lidelsen også ramte mange af opstandens deltagere. Inspireret af Josefus’ gengivelse heraf har enkelte forskere overreageret og kaldt det et udslag af tidlig anti-semitisme, når israelitterne nævnes som bærere af hudsygdommene ifølge denne tekst, der især er overleveret via det egyptisk-græske Alexandria.

I stedet måtte det være hensigtsmæssigt at se på de historisk bestyrkende forhold heri. Dette fordi samtidigheden af sådanne, om end mindre sjældent forekommende, epidemier i Egypten også ses demonstreret ved, at netop den pågældende periodes faraoner, Tuthmosis III og Amenhotep II, på deres mumier stadig kan vise markante spor fra angreb af hudsygdomme.

Blandt søkrigsfolk i det østlige Middelhav på disse faraoners tid fandtes også tjeker- eller tjekel-folk, som ikke omtales i Bibelen, skønt de også boede på den kanaanæiske kyst. På kystens sydlige del, „Gaza-striben“, boede filistre (pelasger) og nord herfor danitter ved Jaffa - også ifølge Josefus („Antiquitates“ V,87); og nord for de sidstnævnte boede tjeker, hvis naboer igen mod nord var fønikier i Libanon-området ved Tyros.

Men tjekerfolk er dokumenteret af egypterne, bl.a. ifølge James B. Pritchard’s berømmelige „Ancient Near Eastern Texts in Relation to the Old Testament“ (Princeton U.P. 1973, s. 25f). Heri gengives egyptiske optegnelser fra cirka 1200-tallet f.Kr. om at præsten Wen-Amon fra Amontemplet i Karnak (Theben) sejlede til Byblos nord for Tyros; og på grund af et uheld undervejs sendte Beder, tjeker-kongen i Dor, elleve skibe med bevæbnet mandskab ud for at pågribe ham.

Allerede 1400 f.Kr. kender Bibelen denne by Dor for dens modstand imod Joshua; den er en kystby (13 km nord for det senere Cæsarea) i Asher-området. Den egyptiske tekst kan illustrere, at det ikke er uhørt, når traditionen modsvarende omtaler, at egypterkongen sendte bevæbnede skibe for at pågribe Danaos og Kadmos, Moses’ forbundsfæller.

Hvad angår Danaos, er der for længst analyseret materiale, der indicerer identitet mellem egyptiske optegnelsers danuna (daànuàna) og græsk danai fra Argolis - ifølge ovenstående Pritchard’s „Ancient Near Eastern Texts“ (s. 499f): Bl.a. et fund i 1946 i ruinerne af en oldtids-flodhavneby i Karatepe i nuværende sydøstlige Tyrkiet. Her opdagedes en to-sproget - hittitisk og fønikisk - inskription for en danaer-konge Azitawadda.

Denne danaerkonges navn Azitawada betyder ‘dyrker af Wandash’, solguden. Inskriptionen erklærer ham som en efterkommer af mpsh, dvs. ‘Mopsus’ (jf. Barnett, nedenfor), dvs. den i kap. 4 nævnte danaiske solhelt i græsk tradition.

- Strabo: Ifølge en oldtidskilde, Athenaeus (Strabo XIV,4,3), erobrede Mopsus byen Ashqelon på Palæstinakysten (ved Trojakrigens ophør) - enten i intern stammekrig eller ved angreb på filistrene. Ashqelon var i perioder inkluderet i Dan-stammens hjemdistrikt og andre gange erobret af filistre. Ved præcis denne kyst havde danaeren Perseus tidligere slået sig ned.

Dette kan indkredse en fælles identitet for danaere i egyptisk+græsk overlevering og Dan-stammen i Bibelen. Forskeren R.D. Barnett angiver i Journal of Hellenic Studies (73, 1953, s.142, n.1) følgende:

„...Formen daniuna gengivet på egyptiske monumenter kommer af daniya-wana. Endelsen wana(s) er det normale etniske suffiks i det hittitiske hieroglyfiske sprog...“.

Dertil kommer, at Alan H. Gardiner, igen i sin „Ancient Egyptian Onomastica“ (nu s. 124f), har fastlagt: Ved den egyptiske staveform for danuna-folket dene eller dne - bl.a. i Ramses III-inskriptionen i Medinet Habu - er dne den originale form! Men denne hieroglyfiske transskription dne er kendt netop som ækvivalent med Dan, Dan-stammens bibelske navn, der desuden gengives i rabbinerskrifterne samt hos Philo og Josefus.