Den gule Haoma

og den hvide Haoma

Haoma på avestisk eller homa på persisk blev kaldt ”Livets Træ”. Der er to haomaer − den gule haoma og den hvide haoma. Den gule eller gyldne haoma blev tilberedt og brugt til ofringer, for det er den helbredende plante, der er den mest hellige og kraftfulde af alle de offerhandlinger, der er foreskrevet i mazdean-skrifterne. Den gyldne haoma svarer til den hinduistiske soma − den hellige drik, der bruges i templerne som trancedrik. Den hvide haoma (eller hom) kaldes gogard − det evige livs hellige træ, der blev skabt af Ahura Mazda.

Ahura Mazda

Træet voksede op i midten af Farakhard-oceanet (det grænseløse hav eller urhavet), der var omgivet af 10.000 helbredende planter, som blev skabt af Ahura Mazda for at modvirke de 99.999 sygdomme, der blev skabt af Angra Mainyu. Ved at drikke af gogard bliver mennesket udødeligt på opstandelsesdagen iflg. Bundahishn. I senere esoterisk persisk litteratur bliver haoma erstattet af Simorgh (en gigantisk fabelfugl, der minder om en grif − dvs. halvt fugl og halvt løve). Til sidst blev det den mytiske fugl, der bragte glæde og lykke til de mennesker, den beskyttede. Frugten af haoma var frugten fra ”Visdommens Træ”, som senere blev ændret til ”den forbudte frugt”. Det svarer til visdomsæblerne og pippala.

Simorgh

Gogard beskrives som et frodigt træ, og i træets grene boede der en slange. I det makrokosmiske træ bor ”evighedens slange” og dermed den absolutte visdom, men slangen i det mikrokosmiske træ er ”den manifesterede visdoms slange”. Den ene symboliserer ”Den Ene” og alt, mens den anden er den første refleksion. Det reflekterede ”træ” er selvfølgelig mennesket, og slangen bor i ethvert menneske – dvs. kundalini eller den bevidste manas, der er forbindelsen mellem ånd og stof − himmel og jord.