Det ”hellige ord”, der siges i forbindelse med meditation, staves ”OM”. Det er ikke selve lyden ”OM”, men snarere det du tænker på, mens du udtaler ordet, der giver lyden værdi, idet du erkender, at lyden realiserer sjælens hensigt. Lyd har altid en virkning på stof. Det hellige ord ”OM” er selve skaberordet og sjælens lyd, som hvert øjeblik strømmer ud og opretholder både makrokosmos (solsystemet) og mikrokosmos (mennesket).

I Rig-veda står der: ”I begyndelsen var Brahman, hos ham var Ordet og Ordet var i sandhed den højeste Brahman.” I Johannes-evangeliet[1] står der: ”I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud.” De to udsagn er identiske. I Bibelens oldgræske tekst stod der imidlertid: ”I begyndelsen var Logos”. ”Logos” betyder både ”ord” og ”tanke”. Ord og ideer er uadskillelige. Den tibetanske mester Djwhal Khul bekræfter dette:

”Grundlaget for alle manifesterede fænomener er den udtalte lyd, eller ordet sagt med kraft, det vil sige med viljens fulde hensigt bag det.”

Alice A. Bailey: Indvielse, s. 169

”OM” er nutidens mantra. I det gamle Egypten anvendte man ”AUM”, der er afledt af ”AMON”, og kirkens ”AMEN” er i samme familie. ”OM” er sjælens ord. Ved at intonere ordet forsøger du at bringe dig selv i overensstemmelse med din sjæls grundtone. At intonere ordet er på en måde en symbolsk handling, der skal minde dig om, at det er din trefoldige personligheds højeste funktion at udtrykke – at ”intonere” – din iboende sjæls natur. Samtidig hjælper den korrekte brug af ”OM” med til at forædle personlighedens tre legemer, som derved bliver et bedre udtryksmiddel for din indre guddom.

Når ordet intoneres med en målbevidst tanke, har det en rensende virkning, fordi det lidt efter lidt i alle tre legemer udrenser partikler med lavere vibrationer og erstatter dem med højere vibrerende partikler. Når det intoneres med intens åndelig aspiration, virker det som en magnetisk kraft, der tiltrækker rent stof, som erstatter grovere stof, der blev løsnet og fjernet. Ordet får desuden legemerne til at svinge harmonisk og falde til ro, og endelig medvirker intoneringen til at centrere bevidstheden. I meditationsstadiets tidlige stadier anbefales det at intonere ordet højt, men samtidig være opmærksom på den uhørlige lyd, som vil udvikle sensitiviteten i det indre eller æteriske øre. Efterhånden vil den opmærksomme mediterende vænne sig til at høre den lydløse lyd af ”OM” i sin hjerne.

Det ”hellige ord” skal intoneres blødt og med brug af meget lidt luft. Det skal rime på ”home”, og vægten skal lægges mere på ”O” end på ”M”. Med andre ord − hold lyden af ”O’et” så længe som muligt og afslut med et kort ”M”, så der ikke kommer en lang brummetone. Mantraer skal også siges blødt. Mediterer du et sted, hvor andre er inden for hørevidde – eksempelvis i værelset ved siden af – er det bedre at intonere ”OM” og sige mantraer lydløst i tanken.

_________________________________

[1] Johannesevangeliet 1,1

_________________________________