Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VÆRD AT VIDE OM MEDITATION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Værd-at-vide-om-meditation-Erik-Ansvang

VÆRD AT VIDE OM MEDITATION (10 af 21)


Værd at vide om meditation, er en vejledning til søgende mennesker, der ønsker personlig udvikling ved hjælp af meditation.

VÆRD AT VIDE OM MEDITATION (10 af 21)

Meditationens stadier

 

Selve meditationsprocessen består grundlæggende af fem stadier eller trin, hvor det ene trin forudsætter det næste. Du kan altså ikke springe et eller flere trin over. Trodser du denne regel, udsætter du dig selv for fare.

  1. Koncentration. Fokuseret opmærksomhed
  2. Meditation. Forlænget fokusering af opmærksomheden.
  3. Kontemplation. Transcendens, sjælsaktivitet.
  4. Illumination. Gennemstrømning og oplysning.
  5. Inspiration. Indånding. Det aktive liv i tjeneste.

 

Koncentration

Koncentration er fokuseret opmærksomhed. Ordet ”koncentration” stammer fra det latinske ”concentrare”, som betyder ”at centrere” eller ”at samle i ét midtpunkt”. Denne første fase i meditationen drejer sig derfor om at fokusere tænkeevnen.

Meditation er forlænget fokusering af opmærksomheden. Ordet ”meditation” stammer også fra latin, og betyder ”dyb iagttagelse” eller ”refleksion”. På dette trin fastholdes tanken på en bestemt ide.

Kontemplation er en sjælshandling, der er adskilt fra tankesindet, som holdes i en tilstand af ro. Man kan sige, at tankesindet må erstatte sin aktive rolle med beskuerens rolle. Ordet ”kontemplation”, der stammer fra det latinske ”contemplatio”, betyder ”at skue” eller ”at beskue”.

Ordet ”illumination” er opstået af det latinske ”illuminatio”, som betyder ”oplysning”. Illumination er indre oplysning, der er resultatet af de tre foregående stadier og processer. I illuminationsstadiet føres den ide, der er opstået, ned i hjernebevidstheden.

Ordet ”inspiration” har ligeledes latinsk oprindelse, nemlig ”inspirare”, som betyder ”at indblæse” eller ”indånde”. I den åndsvidenskabelige terminologi er inspiration noget andet end de fleste normalt forestiller sig, for inspiration kommer til udtryk i et liv i tjeneste. Sjælens impulser åndes ind i eller blæses ind i personligheden, som skal omsætte indtrykkene til aktiv handling i det fysiske liv. En mere detaljeret gennemgang af disse stadier vil være nødvendig.

Koncentrationsstadiet

I yogatraditionen kaldes koncentrationsstadiet ”dharana”, og her hører man, at koncentration er fiksering af sindet på et bestemt objekt. I alle seriøse meditationsskoler er evnen til at koncentrere tankesindet eller opnåelse af tankekontrol første trin i meditationsprocessen – og det er desuden en forudsætning for det videre forløb. Målet er kontrol over tanken – sjælens mentale redskab. Når et menneske oplever sig selv, mener det normalt sine tanker, følelser og fysiske krop uden at vide, at mennesker forveksler det, de har, med det de er. Du er ikke dine tanker, dine følelser eller din krop. Det er grunden til at du siger: Jeg tænker, jeg føler eller jeg handler. Der er med andre ord et ”jeg”, der tænker, føler og handler. Du er tænkeren – ikke selve tanken. Du er den, der oplever – ikke selve sanseoplevelsen. Du befinder dig i dit væsens centrum, og er i stand til herfra at iagttage de tanker og følelser, der konstant skabes i din omkreds – og herfra kan det du er, styre og kontrollere det du har.

Normalt aktiveres din bevidsthed gennem passiv sansemodtagelse fra omgivelserne. Fysiske begivenheder vækker følelser, som igen skaber tankeaktivitet. Sanserne dikterer på denne måde en meget stor del af tankevirksomheden. Og på denne måde slavebinder du dig selv. Det er håndværkeren, der skal kontrollere sit værktøj – ikke omvendt. Det er tænkeren, der skal kontrollere tanken.

Det mest karakteristiske ved mennesket er tænkeevnen. Det er denne egenskab, der adskiller mennesket fra dyrene. Dyrene har en instinktiv bevidsthed, hvorimod mennesket har mulighed for at forstå forholdet mellem årsag og virkning. Den menneskelige bevidsthed befinder sig derfor på et trin over dyrenes, men samtidig befinder den sig på et trin under den højere bevidsthed. På evolutionsstigen er den højere bevidsthed adskilt fra den menneskelige bevidsthed, på samme måde som menneskets er adskilt fra dyrenes, men samtidig udgør alle niveauer af bevidsthed en uadskillelig enhed, som der kan kaldes det universelle sind. Det er åndsvidenskabens forestilling om den guddommelige plan eller hensigt, hvor udviklingen af menneskets bevidsthed indgår som en delplan i den universelle plan.

Det indebærer to væsentlige indsigter. For det første er det enkelte menneske med til at realisere den guddommelige plan med planeten, og for det andet er det individuelle tankesind ikke adskilt fra hverken andre menneskers tankesind eller det guddommelige tankesind. Menneskets tankesind registrerer derfor ikke alene tankeindtryk, der skabes i det enkelte menneskes tankesind, det er desuden modtagelig for tankeimpulser, der stammer fra andre tankesind.

Gennemsnitsmennesket tænker meget få selvskabte tanker. Tankevirksomheden består i, at hjernen registrerer informationer fra ydre sanseindtryk samt stemninger, følelser og emotioner. Informationerne videresendes til tankesindet, hvor de lagres som hukommelse. Faktisk er der ikke tale om en egentlig tankeproces. Et mere tænkende menneske nøjes ikke med at registrere indstrømmende impulser. Det analyserer informationerne, og foretager et indre studie af årsag og virkning. Dette menneske bruger tankestoffet i sit mentallegeme. Det danner sine egne forestillinger eller tankeformer. Et tænkende menneske i åndsvidenskabelig forstand er i stand til at skabe selvstændige mentale billeder, hvorefter disse tankeindtryk påføres hjernen. Det er derfor ikke en udefra-og-ind proces, men en indefra-og-ud proces.

Hos det mediterende menneske forstærkes denne proces, for i meditation erfares det, at et disciplineret tankesind kan få svar fra dybere åndelige instanser. Gennem tankekontrol kan tankesindet gøres modtagelig for sjælens impulser og ideer, og menneskets verden udvides nu til også at omfatte de indre verdener. Tankekontrol vil sige, at du opøver evnen til at få tankesindet til at gøre, som du vil. Når uvedkommende tanker blander sig i din meditation, skal de accepteres – men de skal ikke fange din opmærksomhed. Du skal altså ikke fortrænge de uønskede tanker − snarere vise dem ligegyldighed. Tankesindet skal nemlig kunne skabe ideer og tankeforløb, som du styrer og kontrollerer.

Meditationsprocessen vil gradvis åbenbare forskellen mellem tænkeren og det, der tænkes med – eller rettere mellem tænkeren, tankeprocesserne, tankestoffet og tankeformerne. Tanker er i virkeligheden former i mentallegemet og på mentalplanet. Et gennemsnitligt tankesind kan sammenlignes med en elektrisk pære, der spreder lys (opmærksomhed) i hele rummet. Det tænkende menneske kan sammenlignes med en projektør, hvor lyset (opmærksomheden) målrettes. Det mediterende menneske kan sammenlignes med et laserlys, som koncentrerer lyset (opmærksomheden) i ét punkt. Men koncentration er ikke alene evnen til at rette bevidstheden mod et valgt emne. Det er også evnen til at holde koncentrationen så længe, det ønskes.

Artikel-Værd-at-vide-om-meditation-Erik-Ansvang
Download-fil: VÆRD AT VIDE OM MEDITATION - Erik Ansvang


Artikel-Værd-at-vide-om-meditation-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: VÆRD AT VIDE OM MEDITATION