Bøn og meditation har forvirret mange, fordi det reelt er to forskellige metoder til at kontakte den indre virkelighed. Mens grundlaget for bøn er den transcendente Gud, der befinder sig over menneskets verden, så henvender meditationen sig til mennesker, der desuden oplever Gud som immanent – altså inden i sin skabelse. Begge metoder er effektive, for Gud er både transcendent og immanent. I bønnen påkaldes kilden til livet med ønsket om at modtage, hvad man har behov for.

Denne form for påkaldelse kendetegner den ene af de fire grundlæggende bønner:

1. Bøn om materielle fordele eller om hjælp.
2. Bøn om styrke og syndsforladelse.
3. Bøn for andre (forbøn).
4. Bøn om oplysning og guddommeliggørelse.

I alle fire bønner er motivet begær. Begærene dækker alt fra det mest materielle til det mest åndelige. Og i det højeste åndelige begær, som kaldes ”åndelig aspiration”, findes broen ind til den mere mentale tilgang, som kaldes meditation. Meditation praktiseres af mennesker, der har forstået, at det guddommelige er inden i mennesket, og at det er en naturlig proces at nå til erkendelse af Gud. Midlet til at nå denne erkendelse er disciplineret brug af tankesindet kombineret med aktivt samfundsengagement.

For den mediterede er ”Kristus i jer, herlighedens håb” andet og mere end et mystisk håb … det er virkelighed. Når du mediterer, henvender du dig til dit højere selv eller din sjæl for at opnå viden om, hvordan du bedst kan tjene den guddommelige hensigt. Du begynder at skimte et større billede af evolutionen, og som konsekvens heraf bliver dine personlige behov underordnet dine medmenneskers større behov. Du begynder at koordinere dit daglige liv efter de overordnede behov. Den væsentligste forskel mellem bøn og meditation er metode og motivation. Bøn er baseret på intensiv følelsesmæssig hengivenhed, hvorimod meditation er – eller bør være – baseret på ønsket om at tjene menneskeheden, for i meditation kontaktes sjælen ved hjælp af det disciplinerede tankesind for at lære Guds vilje at kende – og Guds vilje er kærlighed.

Både bøn og meditation er påkaldende. Begge påkalder åndelige kræfter i et forsøg på at kanalisere energier som svar på en udtrykt intention. Der er behov for begge metoder, for menneskeheden er stadig primært fokuseret i sit følelsesliv. Men efterhånden som mennesket bliver mere mentalt polariseret og mere globalt bevidst, vil man se flere og flere, der forlader bønnen og begynde at meditere i deres søgen efter sandheden.

I mellemtiden er bønnen en udmærket metode til at skabe og opretholde gode åndelige og menneskelige relationer. Her er et eksempel på en af verdens ældste bønner − Gayatri mantraet − hvis oprindelse fortaber sig i fortiden:

”Du, som giver liv til Universet …

fra hvem alle ting udgår,

til hvem alle ting vender tilbage …

Afdæk for os den sande åndelige Sols ansigt

skjult bag en skive af gyldent lys …

så vi må kende sandheden

og gøre vores fulde pligt

på vores rejse til Dine hellige fødder.

Dette mantra eller denne bøn benyttes stadig overalt i verden, fordi den taler til menneskehedens behov. Når man – som det ofte sker – bruger denne bøn i meditation, har den en anden betydning og en anden virkning. Den skaber en energilinje af universel energi. Ved hjælp af forestillingsevnen identificerer man sig med energistrømmen, og ser hvordan den påvirker ens egne livserfaringer. Bøn bliver på denne måde et praktisk middel til at udvide og effektivisere den mediterendes egen indsats i verden, for den harmoneres med den guddommelige vilje. Den er derfor mere end en bøn. Den bliver et redskab til kanalisering af tanker i meditationen.