|
|||
Niveau : Vidende Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Esoterisk filosofi » Livet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | næste |
|||
|
|||
Prøvestien
Renselsens vej hvor det søgende menneskefor alvor arbejder med sin karakterog udvikler de nødvendige evner
Vejen mod fuldkommenhed begynder, når det søgende menneske træder ind på det, åndsvidenskaben kalder ”prøvestien” eller “renselsens vej”. Prøvestien går forud for og fører til indvielsesvejen eller discipelskabets vej. Den markerer den periode, hvor mennesket for alvor begynder at arbejde på at opbygge sin karakter. Dette menneske tager udviklingen i sin egen hånd, fremmer manglende kvaliteter og forsøger at bringe sin personlighed under kontrol. Mens mennesket befinder sig på prøvestien, undervises det hovedsageligt i at lære sig selv at kende. Her skal svaghederne erkendes og korrigeres. Aspiranten undervises i den esoteriske læres elementære stof, er kendt af sin mester og er under opsyn (med henblik på specielt målrettet undervisning) af en af denne mesters disciple. De egenskaber, som skal udvikles på dette prøvestadie, hører man ikke kun om i nutidens åndsvidenskab. De indgår også som naturlige krav i de store religioner. SkelneevneDet første krav er udvikling af skelneevnen, som på sanskrit kaldes “viveka”, og som buddhisterne kalder “åbningen af sjælens døre”. Her skal evnen til at skelne mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, evigt og forgængeligt (både hvad angår mennesker og ting) udvikles. Desuden skal aspiranten på prøvestien kunne skelne mellem sandhed og falskhed (uden at sætte spørgsmål ved andres motiver) – mellem ret og uret – mellem godt og ondt – mellem væsentligt og uvæsentligt – mellem pligten til at hjælpe og ønsket om at beherske. Lidenskabsløshed og begærløshedSkelneevnen fører til lidenskabsløshed og begærløshed, som på sanskrit kaldes “vairagya”, og som buddhisterne kalder “forberedelse til handling”. Handlinger skal efterhånden kunne udføres uden hensyn til personlig fordel. Fravær af ønsket om at eje det forgængelige skal opøves og erstattes af ønsket om at eje det evige. Jordiske ting mister gradvis sin tiltrækningskraft, fordi de er forgængelige. Der er derfor ikke alene tale om fravær af de grovere begær, men også de finere som for eksempel ønsket om at se resultater af det arbejde, der udføres – herunder subtile belønninger som beundring og anerkendelse. De seks juvelerBegærløshed fører til seks egenskaber, som på sanskrit kaldes “shatsampatti”, og som i buddhismen har den smukke betegnelse “de seks juveler”. Tankens beherskelseDen første juvel er begyndende udvikling af tankens beherskelse (sanskrit: “shama”), og målet er forståelse af tankens virkning på den omgivende verden. Tanken må ikke bringes ud af ligevægt på grund af hændelser som for eksempel tab af venner, penge, sladder etc. I denne fase er det vigtigt at undgå modløshed. Legemets og sansernes beherskelseDen anden juvel er en forberedelse til legemets og sansernes beherskelse (sanskrit: “dama”). Her er det handlemåden, der skal reguleres. Almindelige mennesker lægger mest vægt på handlemåden, men aspiranten begynder nu at se mere på tanken bag handlingen. Formen afhænger af tanken. Den formløse verden er årsagernes verden, mens formens verden er virkningernes verden. ToleranceI den tredje juvel er tolerance (sanskrit: “uparati”). Og her menes der tolerance overfor alle – og det indebærer en evne til at vente, lytte og forstå. Tolerance skabes gennem indsigt i andres værdier og standpunkter. UdholdenhedDen fjerde juvel er udholdenhed (sanskrit: “titiksha”). Her trænes aspiranten i udholdenhed og viljefasthed. Det er nødvendigt at opøve evnen til tålmodigt at bære alle begivenheder uden at føle harme, bitterhed og fornærmelse. Længere fremme på vejen vil pilgrimmen betragte lidelse som en ære og ikke som en straf. TillidDen femte juvel er tillid (sanskrit: “shraddha”). Der tænkes her på tillid til det guddommelige i os selv, tillid til ”Det Ene Liv”, tillid til mesteren, tillid til sjælen og tillid til sig selv. SindsroDen sjette og sidste juvel er sindsro (sanskrit: “samadhana”). Der er her tale om den ro og fasthed, som er en naturlig følge af, at de øvrige egenskaber er erhvervet. Aspiranten forsøger her at forvandle ophidselse og lidenskab til en vilje, der uafbrudt styrer mod sit mål. Ønsket om frigørelseNår alle disse egenskaber er opøvet til en vis grad, er prøvestien vandret til ende, og aspiranten har i tilgift vundet en fjerde egenskab: Ønsket om frigørelse (sanskrit: “mumuksha”). Ønsket om frigørelse vindes uden anstrengelse, for det er et resultat af at have vandret prøvestien til ende. Aspiranten er nu klar til indvielse. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |