Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VEJEN TIL FULDKOMMENHED
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Vejen-til-fuldkommenhed-Undervisning-i-åndsvidenskab

VEJEN TIL FULDKOMMENHED (14 af 18)


Menneskets bevidsthedsevolution fra gudommelig gnist til fuldkommenhed. Alt liv er ét. I dette ene liv kan kræfter studeres, vækkes, udvikles og mestres.

VEJEN TIL FULDKOMMENHED (14 af 18)

1. indvielse

 

Kontrol over og frihed på det fysiske plan

 

I åndsvidenskaben oplyses det, at formålet med første indvielse er kontrol over og frihed på det fysiske plan. Det medfører ikke en fornægtelse af den fysiske verden, men bindingerne til den er overvundet. Det betyder, at dualiteten principielt er besejret.

En discipel med første indvielse har definitivt skilt sig fra den ydre verden. Det skal forstås sådan, at dette menneske lever i den ydre verden, men det ønsker og forventer sig intet af den. Det altoverskyggende ønske er muligheden for aktiv deltagelse i ændring af samfundet i det godes tjeneste – og det vil i praksis sige, at dette menneske lever for at udføre sjælens påbud. Denne holdning er kendetegnet på første indvielse.

Et “hjemløst” menneske, som er “trådt ud i strømmen”

Et menneske, der tager første indvielse kaldes i Østen “parivrajaka” (sanskrit), som betyder “et hjemløst menneske, der vandrer”. Dette menneske er “hjemløst”, fordi “stedets lænker” er afkastet, og derfor er det i sit indre liv adskilt fra den ydre verden. Den første indviede er desuden en vandrer, fordi denne discipel efter bedste evne vandrer derhen, hvor sjælen sender det.

I buddhismen kaldes dette stadie for “srotapatti” eller “sohan”, hvilket betyder “den, der er trådt ud i strømmen”. Meningen er den samme, for her taler man om den livsstrøm, der vil adskille disciplen fra de lavere verdener og bevidsthedstilstande.

I den kristne mystik symboliseres første indvielse ved fødslen i Betlehem, og frigørelsen fra de tre lavere verdener symboliseres af de tre vise mænd, der bragte guld, som symbol på kongelighed og visdom (det mentale aspekt) … røgelse, som symbol på kærlighedens kraft (det astrale aspekt) … og myrra som symbol på udødelighed (det fysiske aspekt). Myrra bruges til balsamering.

Den chakramæssige udvikling viser sig som beherskelse af de fysiske energier gennem intensivering af energiudvekslingen mellem sakralchakra og halschakra.

Indvielsen sker i dyb søvn

Fra de indre bevidsthedsplaner overvåger mesteren disciplen, og det er alene mesteren, der beslutter, hvornår disciplen er nået så langt i sin udvikling, at det er muligt at passere gennem indvielsens prøver. Indvielsesceremonien er ikke en ydre handling. Indvielsen sker på de indre eksistensplaner, hvor disciplen er til stede i sit astrallegeme, mens det fysiske legeme befinder sig i dyb søvn på det fysiske plan. Når disciplen vågner på det fysiske plan, vil det ofte være uden at erindringen om indvielsen kan kaldes frem i dagsbevidstheden – i hvert fald for en tid.

Indvielse består af død og genfødsel

Enhver indvielsesproces består af både “død” og “genfødsel”. Det skal forstås sådan, at indvielsen indebærer, at den gamle lavere bevidsthed “dør”, og en ny og højere bevidsthed “genfødes”. Når genfødslen (indvielsen) har fundet sted, kan den ikke gøres ugjort (ligesom en fødsel til det fysiske liv heller ikke kan det). Et menneske kan forsinke sin fremgang, men det kan aldrig blive en ikke-indviet. Er man trådt ind i strømmen, vil man uundgåeligt blive ført fremad.

Hvad menes der med kontrol og frihed på det fysiske plan?

Første indvielse forudsætter kontrol over det fysiske legeme, men hvad menes der med det? Ødselhed, drikfældighed og hæmningsløshed af enhver art forekommer ikke længere. Kontrollen over fristelserne skal være fuldstændig. Det samme gælder seksualiteten. Det betyder absolut ikke, at disciplen lever i cølibat, selvom det er den almindelige misforståelse. Et liv i cølibat er et ekstrem, som for langt de fleste vil kræve en fortrængning af den naturlige seksualitet, der uundgåeligt vil medføre problemer. Kontrol over seksualiteten betyder, at disciplen ikke lader livet styre af seksualiteten, men giver den en naturlig og afbalanceret plads i tilværelsen.

Når det siges, at disciplen vandrer derhen, hvor sjælen sender disciplen, menes der, at en generel lydighed over for sjælen skal være opnået, som et resultat af, at kanalen mellem det højere og det lavere nu er udvidet.

Hæderlighed er grundtonen

Ikke alle indviede disciple er i stand til fuldt ud at leve op til indvielsens krav, og det kan skyldes mange ting. Men grundtonen i livet bør være hæderlighed. Som indviet skal man konstant arbejde ærligt og aktivt for at afdække egne karaktersvagheder, selvom det fuldkomne måske ikke nås. Indviede kan og vil falde, og derved påfører de sig selv karma, der kræver omstilling. Og udligningen af denne karma forsinker udviklingen. Når et menneske er en indviet, og derfor er en kanal for kraft, indebærer det, at et fejltrin, der afsporer udviklingen, får kraftigere virkninger, og den karmiske virkning vil derfor være tilsvarende større.

Mennesker udvikler sig ikke ens, og derfor findes der ikke faste regler eller systemer for den “rigtige” fremgangsmåde. Meget afhænger af disciplens stråle eller udviklingsretning og den individuelle karma samt de krav, der stilles til indvielse i en given periode.

Opgaver mellem første og anden indvielse

I livene mellem første og anden indvielse skal disciplen aflægge “lænker”, der fastholder bevidstheden til det aktuelle bevidsthedsplan.

Den første lænke er personlighedens illusion, som på sanskrit kaldes “sakkavaditthi”. Illusionen om det personlige selv skal forsvinde. Bindingen til personligheden skal udryddes gennem en integreret erkendelse af, at disciplen et ét med alt – mennesker, dyr, planter, mineraler og elementale livsformer. Erkendelsen af det virkelige og evige vil gradvis fortrænge det uvirkelige og forgængelige. Reelt er det en videreudvikling af skelneevnen, der blev indledt på prøvestien.

Den anden lænke er tvivl, som på sanskrit hedder “vichikichchha”. Tvivl elimineres ved hjælp af viden og indsigt. Når denne lænke fjernes, vil det betyde, at den subjektive verden ikke længere er genstand for spekulation. Religionernes store sandheder er ikke længere filosofiske ideer, men fakta. Reinkarnation og karma er hævet over enhver tvivl. De oplyste sjæle og det overmenneskelige rige er en realitet.

Den tredje lænke er overtro, som på sanskrit benævnes “silabbataparamasa”. Tro kontra viden er ét problem, som disciplen skal lære at forholde sig til. Men hvad med tro kontra overtro? Hvad er tro, og hvad er over­tro? Overtro er at gøre det uvæsentlige til det væsentlige. Overtro er eksempelvis tillid til, at ydre ritualer og ceremonier kan yde åndelig hjælp. Mennesket kan alene erkende sandheden, der ligger bag formen i de ydre ceremonier, men om sandheden kan komme til udtryk i det ydre liv er en anden sag. Den indviede skal være hævet over ydre former og ceremonier, for når mennesket kender sandheden, behøver det ikke længere disse ting.

Artikel-Vejen-til-fuldkommenhed-Åndsvidenskab-Esoterisme
Download-fil: VEJEN TIL FULDKOMMENHED - Erik Ansvang


Artikel-Vejen-til-fuldkommenhed-Åndsvidenskab-Esoterisme
Læsefil med vendbare sider: VEJEN TIL FULDKOMMENHED