Udslag af selvmedlidenhed

Stort set alle selv­mord er reelt et udslag af en selvmedliden­hed, som enten resulterer i et flugtforsøg eller et ønske om hævn – eller begge dele. Mange selvmord er et forsøg på at straffe de ef­ter­ladte.

Eksempel: Trekantdrama

Havner man eksempelvis i et trekantdrama, hvor den person, man elsker, har fundet en anden, kan det være fristende at bilde sig selv ind, at man begår et ”uselvisk” selvmord, fordi man ikke vil stå i vejen for de to. Det er mere sandsynligt, at man ønsker at stikke af fra den smertelige oplevelse, og samtidig straffe de to med dårlig samvittighed over, at deres forelskelse drev et menneske til selvmord.

Selvmord ved sultestrejke

Når mennesker går i sultestrejke for en god sag, kan det umiddelbart ligne en uselvisk handling, der kan ende med selvmord. Muligvis er motivet uselvisk, men i de fleste tilfælde vil der være tale om et dobbelt motiv.

Eksempel: Sultestrejke i tyrkiske fængsler

I foråret 2001 gik fangerne i de tyrkiske fængsler i sultestrejke i et forsøg på at gennemtvinge bedre forhold i fængslerne. Adskillige døde. Det kunne ligne en uselvisk fælles kamp mod urimelige forhold i fængslerne, hvor nogle ofrede sig for nuværende og fremtidige medfanger.

Aktionen medførte forbedrede forhold, men det væsentligste motiv til sultestrejken var imidlertid myndighedernes planer om at ændre fængselscellerne sådan, at der var færre fanger i hver celle, og de indsatte frygtede, at det ville medføre øgede overgreb fra fængselsbetjentenes side. Motivet var derfor dobbelt, da frygten for egen skæbne var den væsentligste del af motiveringen.

Eksempel: Selvbrændinger og selvmordsbomber

Af og til hører man om mennesker, der overhælder sig selv med en brændbar væske og antænder den. De begår selvmord ved selvbrænding. Den uhyggelige handling er oftest et udtryk for en voldsom protest imod eksisterende forhold. Der har været eksempler på munke, der satte ild til sig selv i protest mod manglende mulighed for at udtrykke deres tro, og der er set eksempler på selvbrænding som politiske manifestationer. Oftere hører man om mennesker, der sprænger sig selv i luften for at markere utilfredshed med en politisk situation. Umiddelbart ligner de dramatiske handlinger et rent uselvisk motiv, for personen er parat til at ofre sit liv for en sag, og der er absolut tale om en høj grad af offervilje, når man er parat til ofre livet for at ændre situationen for andre.

Under 2. verdenskrig oplevede danskerne, hvordan frihedskæmperne satte livet på spil i et forsøg på at fordrive besættelsesmagten, og i dag ser man, hvordan palæstinenserne direkte ofrer livet i kampen mod den jødiske besættelsesmagt. De personlige valg indebærer uden tvivl positiv karma, men samtidig er handlingen udtryk for ekstrem fanatisme, som altid er forbundet med en stærk personlig overbevisning.

Kristus, Buddha og de andre

De mange store åndelige skikkelser i historien, som f.eks. Kristus, Buddha, Krish­na etc., der levede livet som et eksempel til efterfølgelse for menneskeheden, har aldrig praktiseret selvbrændinger eller opfordret til selvmordssprængninger eller lignende dramatiske selvmord i et forsøg på at træn­ge igennem med et åndeligt budskab. Et forsøg på at gennemtrumfe sin vilje eller trænge igennem med sit budskab ved hjælp af et skrækindjagende selvmord, er selvsagt ikke et rent motiv.