Hjælp til selvmordere

Hvad et menneske på selvmordets rand ønsker fra sine medmennesker, er ikke fordømmelse, men kærlighed og forståelse. Og det samme gælder naturligvis, hvis selvmordet lykkes. Den bedste hjælp, man kan yde, består i at få selvmorderen til at opgive ethvert forsøg på at vende tilbage til den fysiske verden.

På astralplanets laveste regioner flokkes afdøde, der søger sanselig tilfreds­stillelse gennem andres legemer. Da de afdøde lever i tankens og følelsernes verden, er opløften­de og positive følelser og klar tankekraft den mest effektive hjælp, man kan yde. Den positive tankestrøm, som selvmorderen modtager, når man tænker på ham eller hende, hjælper med til at mindske forvirringen og frustrationen og skabe overblik over situationen, for velsignelsen bringer en vis fred. I lyset af denne fred og forståelse, der bevidst sendes til selvmorderen, vil desperationen efter at vende tilbage til det fysiske liv dæmpes og gradvis fortage sig.

Hjælp til selvhjælp

Annie Besant fortæller i Talks with a Class, at udviklede mennesker eller devaer kan komme selvmordere til hjælp på astralplanet. De vil forklare selvmorderen tingenes tilstand, og hvis den afdøde etablerer tilstrækkelig styrke, kan man under betingelser, der er langt vanskeligere end i den fysiske verden, alligevel afvikle en stor del af den aktuelle karma. Det kan eksempelvis ske ved at blive i nærheden af og hjælpe det menneske, man har skadet ved selvmordet. På denne måde er det praktisk muligt at afvikle den dårlige karma, der førte til katastrofen i selvmorderens eget liv.

Efterhånden som den naturlige livsperiode nærmer sig sin afslutning, glider selvmorderen stadig oftere over i en bevidstløs tilstand, og staklen vågner kun op til de ubehagelige følger af sin tåbelige handling, når årsdagen for den kommer, og erindringen om den igen bliver levende.

Bønner og velsignelser oplagres

Hvis selvmorderen befinder sig i denne bevidstløse søvn­tilstand, vil venners velsignelse og venlige tanker oplagres i auraen. De positive energier udløses, når den na­turlige dødstime indtræffer, og de vil føre selvmorderen ind i det astrale liv.

Når den naturlige dødstime kommer, og den magnetiske forbindelse med den fysiske verden bliver endeligt brudt, får selvmorderen en ubeskrivelig fornemmelse af frihed. Al træthed forsvinder. Fra nu af er selvmorderen vendt til­bage til sin naturlige udviklingslinje, der blev afbrudt ved selvmordets fejltrin.