|
|||
|
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » LIVSKVALITET » Livets skole » Selvmord Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste |
|||
|
|||
Forskningsmetoder
Disse informationer ligger langt udover de accepterede erkendelser, fordi nutidens naturvidenskab udelukkende søger fysiske svar på livets store spørgsmål, og her bevæger åndsvidenskaben sig langt ind i ikke-fysiske dimensioner. Den forskning, der ligger til grund for de erkendelser, der bruges i denne artikel, stammer fra åndsvidenskaben, som benytter metafysiske evner i forskningen – altså evner der ligger over de fem fysiske sanser. Clairvoyance og clairaudienceDet er indlysende, at undersøgelser af forholdene efter det fysiske liv udelukkende kan foretages ved hjælp af clairvoyance og clairaudience eller andre metafysiske evner. Clairvoyance sætter et menneske i stand til at se mennesker og steder, scenerier og ikke-menneskelige beboere i den astrale verden, som mennesket bevæger sig ind i efter døden. Clairaudience gør det muligt at høre astrale væsener i den astrale verden og få oplysninger fra afdøde. Ingen mediumitet, trance eller søvnMetafysiske undersøgelser kan foretages, mens man er vågen og bevidst til stede i sit fysiske legeme. Der er hverken brug for mediumitet, trancetilstande eller søvn. Tværtimod advarer åndsvidenskaben mod enhver metode, der afskærer et menneske fra at være bevidst til stede og have fuld intellektuel opmærksomhed. Som medie er man nemlig fuldstændig prisgivet de intelligenser, der får lov til at bruge mediets fysiske legeme. Man er derfor ude af stand til at vurdere de usynlige gæster eller de meddelelser, der modtages i trancen. Fra spiritisme til esoterismeSpiritistiske forskere, forfattere, undervisere og forskellige selskaber for psykisk forskning har ydet et enestående bidrag til nutidens indsigt i dette emne, men samtidig må det pointeres, at esoterikere hverken føler sig overbevist af spiritisternes udsagn eller metoder, for den seriøse åndsvidenskabelige forskning kræver førstehånds erfaring og direkte personlig iagttagelse. Strengt videnskabelig holdningEn clairvoyant forsker må indtage en strengt videnskabelig holdning til spørgsmålet om livet efter døden. Det betyder ikke, at den clairvoyante forventer eller kræver noget bevis i naturvidenskabelig forstand. Overbevisningen bygger på sund skelneevne og det faktum, at personen faktisk ser den indre verden. Der er altså ikke tale om teorier eller gætterier, men en egentlig iagttagelse. Undersøgelsesmetoden er derfor grundlæggende den samme som naturvidenskabens, men den stik modsatte af spiritistens. Spiritismens positive siderDen clairvoyante forskers viden er resultatet af personlig og ikke af anden- eller tredjehånds erfaring, som tilfældet må være, når man i sin forskning bruger psykiske medier som mellemled. Sørgende og ulykkelige mennesker kan naturligvis få trøst ved hjælp af spiritistiske metoder, og der er uden tvivl mange tusinde, der står i taknemlighedsgæld til spiritismen. Det er også spiritismen, der rettede et af de mest effektive angreb på det 19. århundredes materialisme. Der er derfor ingen grund til at sætte spørgsmål ved den kendsgerning, at spiritistiske metoder kan være værdifulde ud fra disse synspunkter, men de egner sig ikke til egentlig åndsvidenskabelig forskning. Åndsvidenskabens metodeFor åndsvidenskaben er et direkte personligt bevis afgørende, for der en afgrund mellem andenhånds information og førstehånds viden. Men hvad er åndsvidenskabens metode? Den består kort sagt i at bruge og udvikle egne medfødte evner. Ethvert menneske har usynlige legemer, og ved hjælp af dem kan det bevæge sig ind i de usynlige verdener og undersøge dem. Alle kan vække disse evner og gøre brug af dem. Den erfarne forsker gør brug af tidsaldres viden og erfaring, udfolder de nødvendige evner og lærer at benytte dem. Ved hjælp af disse evner bliver det muligt at udforske livets indre regioner, der sædvanligvis befinder sig bag dødens port. Døden og søvnenHer er der imidlertid ikke plads til at give en detaljeret beskrivelse af metoder og resultater af clairvoyante undersøgelser. Man kan dog sige, at clairvoyante forskere giver døden dens rette plads som en begivenhed, der markerer bevidsthedens overgang fra et manifestationsplan til et andet – og det adskiller sig kun fra søvnen ved, at ændringen er permanent. Under søvnen træder mennesket midlertidigt ind i den verden, som åbner sig efter den fysiske død. Her møder den afdøde sine venner og slægtninge under søvnperioden. Efter døden er det muligt at være permanent sammen med dem i den astrale tilværelse, indtil den tid kommer, hvor man selv eller de andre skal videre til det næste stadie i livets og udviklingens kredsløb. Efter den fysiske død trækker mennesket sig tilbage fra fysisk tilværelse og gennemlever en periode, hvor alle de erfaringer, det har tilkæmpet sig i løbet af den afsluttede livsperiode, omdannes til evner og karakteregenskaber. Når denne proces er afsluttet, begynder en ny livsperiode. Mennesket fødes igen i den fysiske verden for at udvikle sine evner yderligere, og samtidig høste nye evner og ny viden. På den måde samler man sig … ”skatte i Himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer”.[1] _________________________________ [1] Matthæusevangeliet, 6,20 _________________________________ |
|||
| Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste | |||
|
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |
