D.K.
Se Djwhal Khul.
Daath
Daath er en sephira. Daath er ofringen af Sønnen. Uden dette offer er de 11 sephirot ikke fuldkomne.
Daiviprakriti
(Sanskrit). Daiviprakriti er urlyset – Logos’ lys. Når lyset differentieres, bliver det til fohat.
Daktylomanti
Daktyl(o) er græsk og betyder “finger”. Daktylomanti er spådom ved hjælp af fingerringe, som var magnetiseret, og derfor besad visse kræfter. Apollonius af Tyana havde angiveligt syv ringe, der var indviet til de syv planeter og blev anvendt ceremonielt på planeternes ugedage. (Daktyloskopi er desuden betegnelsen for kriminalteknikkens anvendelse af fingeraftryk).
Dama
(Sanskrit). Dama er kontrol over handlinger.
Damo
(Pali). Damo betyder ”tilbageholde”. Her har aspiranten tilegnet sig en vis grad af renhed i handlinger og ord. Se også Upacharo.
Dana
(Sanskrit) Dana betyder velgørenhed, ydelse.
Danda
(Sanskrit). Danda betyder en pind eller stok.
Danda dhauti
(Sanskrit). Danda (?) dhauti (?) er en af de renselsesteknikker (shatkarmas), hvor man i yogatraditionen anvender en pind til at rense spiserøret.
Dans
(Egyptologi). På de egyptiske monumenter kan man se komplette koreografier med komplekse rytmer – lige fra rituelle danse, der udføres af dværge ved solopgang, og ekstatiske krigsdanse til piruetterende og yndefulde dansepiger, der underholder gæsterne ved en banket. Danse var meningsfulde elementer i de rituelle danse, før de blev verdslig underholdning. Hellige danse blev udført ved mange lejligheder – eksempelvis ved Heb-Sed ceremonien, ved rejsningen af djedsøjlen, ved Opet-ceremonien ved nytår, ved barkprocessioner, ved begravelser (hvor deltagere i Muu-dansen bar en underlig krone, der var fremstillet af siv), ved kultceremonier for musikkens og dansens gudinde Hathor etc. Faraoen deltog direkte i disse danse, for en tekst i Dendara-templet oplyser: “Farao kommer for at danse – han kommer for at synge … se hvordan han danser – du hustru til Horus – se hvordan han springer”. Nogle guder deltog i disse danse – for eksempel Bes, som holdt dæmoner på afstand med sine grimasser og med rytmen fra sin tamburin – og Ihi, der var søn af Hathor, som slog rytmen med hendes sistrum. I Mellemste Rige ser man et eksempel på, at mytologiske hændelser omsættes til en ballet, hvor fem unge dansepiger optræder med en akrobatisk dans med titlen: “De fire vindes sang”. Inskriptionerne i mastabaerne beretter om professionelle dansere, der blev hyret til forskellige lejligheder.
Danta dhauti
(Sanskrit). Danta dhauti (?) er et yogaudtryk for en tandrensningsteknik.
Daphnomanti
Daphnomanti er betegnelsen for spådomskunst udført ved hjælp af laurbærgrene, som afbrændes.
Davidsstjernen
En opadvendt trekant kombineret med en nedadvendt trekant danner den sekstakkede stjerne, som de fleste kender som “Davidsstjernen” eller “jødestjernen”. Den kaldes også “Kong Salomons segl”, og derfor tror mange, at symbolet tilhører jødedommen. Det er ikke skabt af jøderne, og hverken David eller Salomon har nogensinde set dette symbol. Det er langt ældre og symboliserede den treenige Gud, reflekteret ned i sin egen skabelse. Tallet seks er sjælens tal, for sjælsprincippet lægges til menneskets fem sanser. Den sekstakkede stjerne symboliserer fuldkommengørelsen. Ånd og stof er nu forenet. Den alkymiske proces er fuldbragt, for det tilsyneladende umulige er gjort muligt: Elementerne (og symbolerne) for ild og vand er forenet. Formålet med livets bevægelse ned i stoffet og dets tilbagevenden til det åndelige udgangspunkt er at skabe syntese mellem ånd og stof. Stoffet skal åndeliggøres, og ånden skal stofliggøres. Denne hensigt symboliseres med kombinationen af den opadvendte og den nedadvendte trekant, der forenes i den sekstakkede stjerne.
Dedikation
At dedikere sig betyder at stille sig til rådighed for en sag, og derved give sig selv som sjæl og personlighed til et tjenestearbejde til gavn for sine medmennesker og ud fra en erkendelse af, at ethvert menneske er en del af helheden.
Deir el-Bahari
(Egyptologi). På Nilens vestbred over for Karnak-templet (på østbredden) rejser klipperne sig og danner en adskillelse mellem den frodige Nildal og den golde ørken. Bag denne klippevæg befinder den thebanske nekropol sig. Og foran med front mod Nilen har vi Deir el-Bahari. I 18. dynasti lod dronning Hatshepsut sit berømte gravtempel opføre ved foden af klipperne og delvis udhugget i selve klippevæggen. Planen blev udtænkt og realiseret af arkitekten Senmut. Templets terrasser er forbundet med lange ramper, som danner templets akse. I terrassernes kolonnader viser reliefferne scener fra Hatshepsuts guddommelige undfangelse og fødsel, hendes lange ekspedition til landet Punt samt bedriften med udhugningen, transporten og opstillingen af de to gigantiske obelisker i Karnak-templet på modsatte bred.
Deir el-Medina
(Egyptologi). Deir el-Medina ligger i en smal dal mellem gravtemplerne på Thebens vestlige slette og bjergene, der skjuler Kongernes dal. Her boede håndværkerne, der udhuggede og dekorerede kongernes og adelens grave. De boede selv i små rækkehuse, og i nærheden af deres håndværkerby indrettede arbejderne små grave med smukt dekorerede vægge og med små pyramider på toppen af sanktuarierne. Disse grave var ikke tiltænkt hverken prinser eller adelige men dem selv. ”Hvis det skal gøres godt, må man gøre det selv.” Flere håndværkere brugte hele livet på at indrette deres egne grave, som i dag er utroligt velbevarede og med farvestrålende scener fra deres liv.
Deist
En deist er en person, der tror på en personlig guddom, men afviser, at Gud griber ind i begivenhederne i verden, og at Gud har åbenbaret sig direkte for menneskeheden. Deisten er religiøs og tilstræber et etisk og moralsk korrekt liv.
Déja entendu
(Fransk). Fornemmelsen af, at "man har hørt det før" – det vil sige clairaudience med baglæns tidsforskydning.
Déja vu
(Fransk). Fornemmelse af, at "man har set det før". Åndsvidenskaben mener, at der kan være tale om reel genkendelse af oplevelser fra et tidligere liv. Nutidens forskere påstår, at der blot er tale om en slags tidsforskydning, sådan at hændelsen registreres af underbevidstheden, før den opfattes bevidst og derfor opleves som en genkendelse.
Dekanat
Et af de tre stadier, som hvert af de astrologiske tegn er opdelt i.
Dekaner
(Egyptologi). For at kunne måle tiden (længden på en time varierede efter årstiden) anvendte egypterne et målesystem baseret på Solen. Men om natten støttede man sig til dekaner. Disse dekaner var stjernekonstellationer, som var kortlagt, og når de viste sig over horisonten, kunne man se, hvad ”klokken” var. På bestemte ”klokkeslæt” ville en given konstellation vise sig på himlen. I en periode på ca. 10 dage var den samme dekan synlig i horisonten. Der var således 36 dekaner på hver 10 dage, som var fordelt over det egyptiske år. Senere indgik dekanerne i zodiaken og derefter i den græske astrologi.
Demiurgos
(Græsk). En demiurgos er en “bygmester”. Betegnelsen anvendes undertiden om universets højeste Bygmester eller Verdensarkitekten, som er Logos – navnlig 3. Logos. Men det er reelt den samlede sum af alle de opbyggende hierarkier – dhyan-chohanerne etc.
Demotisk
(Egyptologi). Relativt få mennesker kunne læse og skrive i det gamle Egypten. I hieroglyfskrivningens dage var det stort set kun præsterne og skriverne, der beherskede dette komplicerede skriftsprog. Men fra omkring 2.400 f.Kr. begyndte man at skrive på papyrus og potteskår med en rørpen. Det var bgyndelsen på en udvikling, som fuldstændigt forandrede hieroglyfskriften, for den indrettede sig efter den nye, hurtigere skrivemåde. Hieroglyfferne blev gradvis mere afrundede og forenklede. Ud af denne proces voksede et nyt skriftsprog – hierartisk. Hierartisk blev først og fremmest anvendt på papyri. Og udviklingsprocessen fortsatte. Hierartisk udviklede sig igen til et 3. skriftsprog. Ifølge Herodot blev både skrive- og talemåden kaldt demotisk. Det opstod omkring 650 f.Kr. I demotisk forekommer flere sammentrækninger, og demotisk adskiller sig klart fra den tidligere egyptiske skrivemåde og med helt nye ord.
Dendara
(Egyptologi). Byen Dendara ligger på Nilens vestbred og var tidligere en kendt by, der dengang var hovedstad for 6. nome, “Yunet” i Øvre-Egypten. Det arabiske navn “Dendara” stammer oprindeligt fra det oldegyptiske “Enet-t-neter”, som betyder “gudindens hjem”. Det blev senere til “Yunet” eller “Yunet Tantere” (“gudindens Yunet”). På græsk blev det til “Tentyris” og på koptisk “Tentore”. Hele tempel-området dækker mere end 40.000 kvm. Selve templet måler 290 x 280 m., og der er flere helligdomme inden for tempelmuren. Dendara-templet er viet til gudinden Hathor, og templet hed oprindeligt “Annu”. Hathor-templet er blandt andet bygget af kejser Augustus (1. århundrede f.Kr.), men templets historie er væsentligt ældre end selve bygningen, og de religiøse ceremonier, der er foreviget på tempelvæggene, stammer ligeledes fra meget tidligere perioder. Ifølge traditionen er tempelplanen skabt på grundlag af meget gamle dokumenter, der kan dateres til kong Khufus (Cheops) og kong Pepis tid … ja endog til tidligere tider, hvor planen tilskrives guden Horus’ følgesvende.
Deposit
Deposit betyder "aflejring".
Dervish
(Persisk). Dervish betyder “fattig mand”, og er betegnelsen for en munk tilhørende en oldgammel persisk orden fra 8. århundrede f.Kr. Dervish-munkene praktiserede mange særegne ritualer, som gav dem navne som “de dansende dervisher” og “de hylende dervisher”.
Deshret
(Egyptologi). Faraoen bærer den røde krone (Deshret), når han vil vise sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bærer den hvide krone (Hed-jet), når han vil vise, at han er overhoved for Øvre-Egypten. Og han bærer dobbeltkronen (?) (Pasekhemty) – som er en kombination af den hvide og den røde krone – når han står frem som herskeren over de to lande. Det kan naturligvis tolkes bogstaveligt, og det skal det også. Faraoen, som bar dobbeltkronen, var absolut den fysiske hersker over både den nordlige og sydlige del af Egypten. Men det ydre herskersymbol havde altid en indre betydning. Han symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige – personlighedens legemer (det fysiske legeme, astrallegemet og mentalleget) og dermed chakraerne. Faraoen var et idol eller et forbillede for det egyptiske folk og ikke mindst for templernes neofytter. Når han bar dobbeltkronen, betød det ikke nødvendigvis, at han havde fuldkommen kontrol over sin natur, selvom det var tilfældet i Egyptens tidligste perioder, hvor mestrene og de højt indviede stod i spidsen for civilisationen. Senere blev faraoen mere et symbol på de høje indvielser og det fuldkomne menneske. Den hvide krone (Hedjet) symboliserer kontrol over de lavere chakraer (rodchakra, sakralchakra og solar plexus chakra). Den hvide farve repræsenterer det hvide og rene, for oprindeligt hed Egypten “Kemit”, som betyder “den sorte jord”. “Kemit” blev senere til det græske “Kemia”, som nu er omdannet til det nutidige ord: “Kemi”. Når egypterne kaldte deres land for “Kemit”, er forklaringen, at Egyptens civilisation var planlagt til gennem forvandlingen fra sort jord eller mørkt stof at blive et tempel for Guds lys. Skaberguden Khnum blev blandt andet kaldt Khnum-Ra, fordi han skabte lyset ud af mørket.
Determinativer
(Egyptologi). Lige som i de fleste sprog havde de gamle egyptere forskellige ord, som lyder ens, men hieroglyfferne klarlægger deres mening, og afslører dermed et andet kommunikationsniveau: Ideer. Disse tegn findes i hundredvis – og de kaldes "determinativer" (bestemmende) – som oplyser ordets nøjagtige idé, og resultatet er en terminologi med en helt anden betydning end et andet ord, der udtales på samme måde.
Deuteroskopi
(Græsk). Deutero betyder “den anden” eller “i anden række”. Deuteroskopi er “det andet syn” i betydningen “oversanseligt” syn og er kendt fra kelterne.
Deva
(Sanskrit). Deva er Østens betegnelse for engel. Deva betyder "de strålende" eller “de skinnende”. Ordet oversættes ofte ved “guder”, men anvendes aldrig i den hinduistiske gudelære om de store guder, men altid om alle andre oversanselige væsener. De højeste devaer svarer til de kristnes engle og ærkeengle. De laveste er rene naturånder. Navnlig benyttes ordet om en udviklingslinje, der løber parallelt med den menneskelige, og på visse punkter har eller kan den have berøringspunkter med den og løber sammen med den på det punkt, der svarer til den højeste indvielse i den menneskelige evolutionslinje. De er bevægelse, de legemliggør energi og opbygger former med energi på alle niveauer. De giver alt, hvad der er manifesteret form. De kaldes derfor større og mindre bygmestre.
Devachan
(Sanskrit). Devachan er en subjektiv tilstand mellem to inkarnationer, som indtræder, når sjælen (atma-buddhi-manas) har afkastet sine lavere principper (mentallegemet, astrallegemet og det fysisk/æteriske legeme). Devachan-tilstanden, hvis længde er afhængig af de erfaringer, som personligheden har samlet under inkarnationen, og som nu skal bearbejdes og integreres af sjælen, før en ny inkarnation kan finde sted. Devachan svarer omtrent til hinduernes svarga, buddhisternes sukhavati, zoroastrianernes, muslimernes, jødernes og de kristnes himmerige eller paradis. Det er kundskaben om devachan, der ligger bag disse forestillinger. I den moderne åndsvidenskab bruges devachan hovedsagelig i betydningen mentalplanet.
Devaraja
(Sanskrit). Se Maharaja.
Devi
(Sanskrit). Se Tantra.
Dhammachakkappavattana
(Pali) Buddhisterne taler her om livets og dødens hjul, der beskrives i den første store prædiken, hvori herren Buddha gav sin lære under betegnelsen Dhammachakkappavattana sutta, en betegnelse, som professor Rhys Davids poetisk oversætter sådan: "At sætte sandhedens og retskaffenhedens verdensriges kongelige vognhjul i bevægelse". (Chakka er det pali ord, der svarer til sanskrit udtrykket chakra). Det er netop ånden i den betydning, som den hengivne tilhænger af Buddha lægger i udtrykket, selv om ordene rent bogstaveligt betyder "omdrejningen af lovens hjul".
Dhammapada
(Pali). Dhammapada er et buddhistisk helligt skrift, som indeholder herren Buddhas morallære. Se også Gautama Buddha.
Dhanurasana
(Sanskrit). Dhanurasana er en betegnelse for en bagoverbøjet yogastilling, hvor det fysiske legeme spændes som en bue.
Dharana
(Sanskrit). Dharana er viljesbestemt koncentration af opmærksomheden på ét punkt. Dharana er den sjette vej i den ottefoldige vej i ashtanga yoga. Dharana er koncentration, som er det første stadie af yoga eller helliggørelsens vej efter pratyahara, der er et forberedende stadie. Se også Sannyama.
Dharma
(Sanskrit). Eller “dhamma” på pali. Dharma betyder "retfærdighed", ”pligt”, ”rigtig handling” eller "lov", for dharma er tings sande objektive tilstand – dets egen lovmæssige fremtoning. Immanuel Kant betegnede det numenon til forskel fra fænomen. Dharma oversættes ofte med pligt – og dermed menes opfyldelse af menneskets karmiske forpligtelser på det sted og under de omstændigheder, hvor skæbnen har anbragt det. Dharma er derfor menneskets pligt i evolutionen. Dharma er således et udtryk, der spænder over hele menneskets plads i evolutionen og de pligter det medfører mod race, nation, familie etc. Alle de tanker, handlinger og ønsker eller begær, der fremmer et menneskes evolution, siges derfor at være i overensstemmelse med dets dharma, mens de, der forsinker den, er imod dharma. Med andre ord alt hvad der fremmer et menneskes evolution, er det rigtigt for dette menneske at gøre, selv om det ville være forkert for et menneske, der var mere fremskreden. Ordet benyttes også om Buddhas lære.
Dharma-megha
(Sanskrit). Dharma-megha er en højere bevidsthedstilstand, hvor mennesket er bevidst om at være uden emotioner. Det er den sidste samadhi-tilstand, inden udøveren forenes med Brahman.
Dharmakaya
(Sanskrit). Den første bardo-tilstand, den perfekte ordens, den sande Buddha-natur, universets essens, foreningen mellem Buddha og alt eksisterende. Se også Nirmanakaya.
Dhauti
(Sanskrit). Dhauti er den anden af shatkarmas. Dhauti er en renselsesteknik for øjne, ører, tunge, forhoved, spiserør, endetarm og anus.
Dhyan
Dhyan betyder meditation. Pali: Jhan. Dhyan eller dhyana (?) har en anden betydning end det latinske ord meditation (beherskelse) - idet det betyder nedsænkning med det formål, at man vågner op og oplyses. Oversat som: chan (Kina), son (Korea) og zen (Japan). Dhyan er desuden betegnelsen for højtstående åndelige væsener af forskellige grader. Se også Chohan og Dhyan-chohan.
Dhyan-chohaner
(Sanskrit). Dhyan-chohaner er “dhyanernes overhoveder” eller “lysets herrer”. Det er de guddommelige intelligenser, der deltager i universets opbygning og har overopsyn med verden. De svarer omtrent til ærkeenglene. De omtales bl.a. i Den Hemmelige Lære i forbindelse med verdens “skabelse”.
|
Dhyana
(Sanskrit). Dhyana er meditation. Dhyana blev afledt via tibetansk-kinesisk: ch'an – til japansk: zen (f.eks. zen-buddhisme). Dhyana er det tredje og næsthøjeste stadie af yoga – kommer efter dharma (?) og pratyahara. Dhyana er et udtryk for meditation i betydningen en fokusering af opmærksomheden på en form, en tanke eller en lyd. Dhyana er således koncentration af tanken i ét punkt og forlænget fastholdelse af opmærksomheden på dette punkt.
Dhyani-Buddhaer
(Sanskrit). Dhyani-Buddhaer er de evige urtyper for de jordiske buddhaer. Der er (esoterisk) syv, hvoraf endnu kun fem har manifesteret sig gennem fysiske buddhaer. Syntesen af disse syv er Avalokiteshvara.
Diamantsjælen
Se Vajradhara.
Didaktisk
(Egyptologi). I Egyptens historie henvises der kollektivt til skrivekunsten som didaktisk (belærende) eller som "visdomslæren".
Diksha
(Sanskrit). Diksha er betegnelsen for en indvielse givet af en guru.
Dimensioner
Dimensioner. Se Plan.
Diplomati
(Egyptologi). Med en fjer i håret og et ræveskind om hoften gik egypterne i krig. En gammel hieroglyf, der viser en ambassadør med en fjer og et ræveskind i hånden, er uden tvivl det ældste symbol på en ”diplomat”. Diplomati var således en kamp med ord, men hvis det ikke hjalp, bestod diplomatiet af en kamp med våben. Men i Gamle Rige foretrak man at handle i stedet for at slås. Under Sesostris I gennemførte den kendte Sinuhe et diplomatisk arbejde, der sikrede jordanernes støtte til Egypten. Man kan se på fund af dokumenter, at det diplomatiske spil foregik efter faste regler. For eksempel ser vi, at ”Ras søn Apopi sender hilsener til kongen af Nubiens søn”. Da situationen blev alvorlig for hyksos-kongen Apopi, fordi han kom under pres fra Thebens konger, blev det vigtigt for ham at indgå en alliance med Nubiens hersker, men han undgik at titulere ham med en kongelig titel: ”Deres tiltrædelse er sket uden mit vidende”, skrev han diplomatisk, og efter denne formalitet kunne han tage fat på forhandlingerne. Egypterne udkæmpede mange kampe med nabostaterne, men de handlede endnu mere med dem, og derfor udviklede de en god balance mellem trusler og forhandlinger.
Discipel
En discipel er et menneske, der er nået et vist bevidsthedsstadie, hvor det primære formål er at leve og fungere som en sjæl og at tjene den guddommelige plan. Discipel er derfor en esoterisk og teknisk betegnelse for de mennesker, der er trådt ind på den humanistiske og åndelige vej. Et menneske behøver ikke være religiøst for at være discipel. Det er motivet om at gøre godt, der er afgørende. At blive en mesters accepterede discipel eller chela betyder, at et menneske efter at have nået et vist udviklingsstadie, og derefter at have gennemgået en vis prøvetid (som regel flere liv) knyttes fast til mesteren, og som regel lærer ham at kende ansigt til ansigt. Disciplen må derefter gennemgå visse stadier og udvikle bestemte egenskaber, hvilket karakteriseres som discipelskabets vej (?) eller renselsens vej. Sanskritbetegnelserne for disse stadier er følgende: 1. Viveka – evnen til at skelne mellem det virkelige og det uvirkelige. 2. Vairagya – ligegyldighed over for det uvirkelige og forgængelige, dvs. den ydre verden. 3. Shatsampatti – “hundredfoldig lykke”, og på dette stadie skal der udvikles seks dyder: Shama, herredømme over tankerne – Dama, herredømme over handlingerne – Uparati, fredsommelighed – Titiksha, udholdenhed, standhaftighed – Shraddha, tro, tillid – og Sannadhana, ligevægt. 4. Mumuksha – længsel efter frigørelse. Når disse fire stadier er passeret, er disciplen en Adhikarin og er rede til den anden indvielse. Se også Uparati og Upacharo.
Discipelskab
Se discipel.
Discipelskabets vej
Se discipel.
Diskarnere
At diskarnere vil sige at forlade det fysiske legeme – eller at dø.
Divination
Divination er evnen til at forudsige. Omfatter eksempelvis forvarsler, orakler, spådomme etc.
Djed-søjlen
(Egyptologi). I Egypten er djed-søjlen en almindelig hieroglyf, som findes i tekster fra de tidligste til de seneste perioder. Djed-søjlen symboliserer de fire elementers verden – altså vores fysiske verden, men her gælder det samme som med andre egyptiske symboler, at denne tolkning er alt for enkel og afgrænset. Djed-søjlen siges oftest at symbolisere “stabilitet”. Djed-søjlen findes eksempelvis i en inskription på Senuserets monument, og ifølge denne inskription giver djed-søjlen “liv og stabilitet”. Djed-søjlen associeres med rygsøjlen, og kaldes “Osiris’ rygsøjle”. Den symboliserer Jordens daglige rotation, som viser sig som dag og nat. Den symboliserer også hældningen af Jordens akse, der kommer til udtryk som Jordens årstider, mens den kredser omkring Solen. Det faktum, at Jorden drejer, hælder og slingrer på sin akse, er den væsentligste nøgle til forståelse af livets opretholdelse og den konstante bevægelse af himmellegemerne. Hvis Jorden ikke roterede, ville Solen ikke stå op, og der ville ikke være liv på vores planet. Symbolet rummer derfor aksens langsomme slingren, som præcist skaber jævndøgnene med fiksstjernerne som baggrund (og rundt om ekliptikas poler) i en cyklus på næsten 26.000 år.
Djoser
(Egyptologi). Djoser var navnet på to konger i 3. dynasti (ca. 2.800-2.700 f.Kr.) Djoser I havde tilnavnet Horus Netjerirkhet, og forskerne mener, at det var under hans regering, at arkitekturen pludselig og uden forudgående byggeteknisk udvikling gik fra primitive huse bygget af nilslam til opførelsen af et arkitektonisk mesterværk i form af en 60 meter høj trinpyramide omgivet af et avanceret tempelkompleks. Nutidens bygningseksperter afviser, at dette kvantespring skulle kunne ske uden en meget lang udviklingsperiode, for den enkle pyramidekonstruktion er i virkeligheden særdeles kompleks. Men forskerne fastholder teorien (uden yderligere dokumentation), og de tilføjer desuden, at det sandsynligvis var den berømte arkitekt Imhotep, der var hjernen bag trinpyramiden. Åndsvidenskaben oplyser, at arkitekturen i pyramiderne blev udviklet på Atlantis. Man kendte således teknikken bag konstruktionen på Djosers tid.
Djwhal Khul
Mesteren Djwhal Khul, eller mesteren D.K., som han ofte kaldes, er ligeledes en adept på anden stråle for kærlighed-visdom. Han har taget indvielse som den sidste af adepterne, idet han har taget den femte indvielse i 1875 og derfor besidder det samme legeme, som ved indvielsen. De fleste af de andre mestre har taget den femte indvielse i et tidligere legeme. Mesteren Djwhal Khul er tibetaner, og han har ikke noget ungt legeme. Han er mesteren Koot Hoomi meget hengiven, og han bor i et lille hus ikke langt fra mesterens større hus. På grund af hans villighed til at tjene og til at gøre hvad som helst, der er nødvendigt, er han blevet kaldt for "mestrenes budbringer". Djwhal Khul er i besiddelse af umådelig stor lærdom og kender mere til strålerne og de planetariske hierarkier i vores solsystem end nogen anden i mestrenes rækker. Han arbejder med dem, der udøver healing, og samarbejder ukendt og usynligt med dem, der søger efter sandhed i verdens store laboratorier, og med alle dem, hvis alvorlige hensigt det er at bringe healing og trøst til verden, samt med de store, filantropiske verdensomspændende bevægelser som for eksempel Røde Kors. Han tager sig af adskillige af de andre mestres elever, som kan have gavn af hans belæring, og inden for de sidste ti år har han aflastet både mesteren Morya og mesteren Koot Hoomi for en hel del af deres undervisningsarbejde, idet han fra dem har overtaget nogle af deres elever og disciple for en nærmere bestemt tid. Mesteren Djwhal Khul arbejder ligeledes i stor udstrækning med visse grupper af æternes devaer, med healingsdevaerne, der samarbejder med ham for at helbrede nogle af menneskehedens fysiske lidelser. Det var ham, som dikterede en stor del af den meget betydningsfulde bog, Den hemmelige lære, og som viste H.P. Blavatsky mange af illustrationerne og gav hende mange af de data, der kan findes i denne bog.
Dobbelt
(Egyptologi). Begrebet “dobbelt” eller “dobbeltgænger” findes i Egypten under betegnelsen “KA”. Åndsvidenskaben oplyser at “KA” er astrallegemet – menneskets følelseslegeme. Egypterne fortalte, at man kunne forlade graven eller mumien i sin “Ka” og bevæge sig omkring. Det lyder logisk, for det samme gør ethvert mennesket om natten under søvnen − og efter den fysiske død. Frigjort fra det fysiske legeme vil ethvert menneske bevæge sig frit omkring på astralplanet i astrallegemet. Gudinden Nephthys er en billedliggørelse af menneskets astrallegeme, og hun er astralplanets gudinde – og det betyder, at hun også symboliserer selve astralplanet. Vendingen “at gå til sin ka” betød “at dø”, for mennesket forlod sit fysisk-æteriske legeme og gik til sit astrallegeme. Og statuerne af døde mennesker, som blev begravet i gravene, blev kaldt “ka-statuer”. Begravelsesritualet var henvendt til den afdødes ka, og selv en levende person kunne opleve “sin ka” blive ophøjet af faraoen.
Dobbeltgænger
Betegner til tider det fænomen, at et menneske skulle kunne vise sig på to steder på samme tid. Det er snarere udtryk for et usynligt legeme eller genpart, som i åndsvidenskaben kaldes æterlegemet. Det er da også en (oprindelig tysk) betegnelse for æterlegemet. Navnet kommer af, at man mente, at æterlegemet kunne ses samtidigt med det fysiske legeme, men på et andet sted end dette.
Dobbeltkronen
(Egyptologi). Dobbeltkronen (Pasekhemty) er sammensat af den hvide krone og den røde krone. Den hvide krone (Hedjet) og den røde krone (Deshret) er et symbol på en forening af de to lande. Men den symboliserer også en alkymisk proces, hvor stoffet (de lavere chakraer (rodchakraet, sakralchakraet og solar plexus chakraet)) forvandles til ren kærlighed (de højere chakraer.) Den røde farve på Nedre-Egyptens krone (de højere chakraer (hjertechakraet, halschakraet, pandechakraet og kronchakraet)), er symbol på livets eller åndens dynamiske kraft. Den hvide farve på Øvre-Egyptens krone (de lavere chakraer) symboliserer renselse (den hvide farve) og åndeliggørelsen af de lavere legemer og niveauer. Den røde krone rummer den hvide krone på samme måde, som ånden omgiver stoffet. Ånden ligger i koncentriske kugler udenom stoffet. Den hvide farve repræsenterer den rene tilstand af menneskets væsen, når vi er modtagende over for kærlighed. Den røde farve repræsenterer ren kærlighed i handling, for i denne handling afsløres Guds sande natur. Kronen er målet og den endelige sejr. Den essentielle betydning stammer fra den kendsgerning, at kronen ikke blot sidder øverst på det fysiske legeme (og dermed på mennesket som helhed), men rejser sig oven over det fysiske menneske lige som kroncentret, og dermed er et symbol på det endelige mål – og den endelige sejr. Kroncentrets udstråling er symbol på opnåelse af evolutionens højeste mål: “Den, der har overvundet sig selv, vinder det evige livs krone.”
Dogme
Et dogme er en læresætning eller et doktrinært system som fastlægges af de kirkelige autoriteter.
Doktrin
En doktrin er en belæring om den rette tro.
Dorisk søjle
Der er tre søjleformer i den klassiske kunst – den joniske, den korintiske og den doriske. De repræsenterer de tre metaller guld, sølv og kobber. Guld er den joniske søjle, som symboliserer visdommen. Dens kapitæl forestiller en skriftrulle. Sølv er den korintiske søjle, som symboliserer skønheden. Kapitælet forestiller akanthusblade, og den er livets symbol. Kobber tilhører den doriske søjle, som symboliserer styrken. Kapitælet forestiller en stødpude. Som fælles symbol repræsenterer de det sande, det smukke og det gode – eller religion, kunst og videnskab, som engang udgjorde en enhed.
Dorje
(Tibetansk). Dorje betyder diamant eller tordenkile. Se også Dorjeshang.
Dorjeshang
(Tibetansk). Dorjeshang er en titel for Buddha i hans højeste aspekt – og et navn for den højeste Buddha.
Drasta
(Sanskrit) Drasta er betegnelsen for seeren – den clairvoyante.
Drilleånder
Drilleånder kan optræde ved spiritistiske seancer. Der kan være tale om afdøde, som fra astralplanet finder fornøjelse i at drille fysisk inkarnerede mennesker, som under seancen kommer i forbindelse med dette eksistensplan. Som regel er der tale om harmløse drillerier – ofte af telekinetisk art, hvor genstande bevæges eller der frembringes lyde. I sjældne tilfælde kan fænomenerne antage karakter af mere ondsindede drillerier.
Druide
En præstekaste i forhistorisk tid – særligt i England og Bretagne i romertiden. Druiderne var indviede, der også optog kvinder i deres hellige orden og indviede dem i dens mysterier. Oprindeligt stammede de fra Atlantis. Da romerne kom til England, blev deres magt brudt, og de forsvandt efterhånden.
Dryader
(Græsk). Luftelementaler, der navnlig holder til ved træer og i skove. Se Naturånder.
Drømmetydning
(Egyptologi). Både Bibelen og egyptiske optegnelser beretter om kongelige drømme. Nogle præsenteres i mystisk form, som for eksempel beretningen om Josef, der havde held med at tolke faraos drømme. En anden beretning fortæller om en etiopisk konge, Tanutaum, som i sin drøm så to uræus-slanger, der stadfæster hans kommende indsættelse på tronen over de to lande (Egypten). En af de mest farverige drømme har vi fra Tutmosis IV. Den er mejslet ind i den berømte stele, der befinder sig mellem poterne på Sfinksen. Tutmosis sov i skyggen under hovedet på den tilsandede sfinks, da den taler til ham og fortæller, at han vil blive Egyptens konge, hvis han fjerner sandet, der dækkede Sfinksens krop. Og han blev faktisk konge. Men guderne henvendte sig ikke kun til konger i drømmene. I de sene perioder i Egyptens historie blev det almindeligt at tilbringe en nat i templet for at modtage varselsdrømme. “Guderne skabte drømme for at vise dem vejen ind til fremtiden, som de ikke selv kan se”, oplyser “Visdommens Bog”. Ofte var det ikke den store mystik, der blev afsløret i drømmene, men et klart billede af fremtiden i symbolsk form.
Duade
(Latin). Duade betyder “tofoldighed”. Benyttes undertiden om atma-buddhi betragtet som en tofoldighed.
Dualisme
Dualisme betyder “tofoldighedslære”. Dualisme bygger på det filosofiske eller religiøse synspunkt, at der fra begyndelsen findes to grundprincipper – godt og ondt – ånd og stof – Gud og satan. Den kristne teologi er dualistisk, hvorimod åndsvidenskaben er monistisk. Se også Monisme.
Dualitet
(Egyptologi). De gamle egyptere satte ethvert princip i relation dets modsatte eller komplementære princip. Begrebet ”dualitet” anvendes i forbindelse med enhver ide i forsøget på at nå til erkendelse af naturens iboende balance eller symmetri. Men dualitetens metafor er ikke mindst indbygget i den store Horus-Seth myte. De to guder – Horus og Seth – repræsenterer på et niveau en bestemt polarisering i det fysiske univers: Udvikling og krystallisering – eller bevægelse opad mod Himlen (mod større åndelighed) kontra bevægelsen nedad mod Jorden (mod større materialisme). I myterne vises de to guddomme i konstant konflikt og fjendskab. De konkurrerer om retten til Egyptens trone ved at tilintetgøre hinandens besiddelser, og de kaster sig ud i en indædt kamp af kosmiske proportioner, som influerer på både Egyptens land og freden i himlen. Men i den egyptiske verdensorden er eliminering et vigtigt element i disse modstridende kræfter. Mange guddomme symboliserer dette fænomen, når de blandes med hinanden eller, når deres natur forenes i en syntese. En sådan guddom er Nubti, som legemliggør Horus og Seth i en menneskeskikkelse med to hoveder. Nubti er en metafor, der viser Horus-bevidstheden, som har elimineret de modstridende kræfter og handlinger gennem syntese.
Dugdha neti
(Sanskrit). Dugdha neti er et yogaudtryk for næseskylning – en renselsesteknik, hvor der anvendes mælk.
Dukkha
(Sanskrit). Dukkha betyder lidelse.
Durga
(Sanskrit). Se Tantra.
Dvapara-yuga
(Sanskrit). Bronze- eller kobberalderen, den tidsalder, der gik forud for vor nuværende Kali-yuga; den varede i 864.000 år. Se Maha-yuga.
Dvesha
(Sanskrit) Dvesha betyder ”frastødning” og er en af de fem klesha.
Dvija
(Sanskrit). Dvija er den “to gange fødte”. Anvendtes oprindeligt kun om indviede braminer. Nu kaldes enhver bramin, der har gennemgået en bestemt ceremoni, for Dvija.
Dwaita
(Sanskrit). Se Adwaita.
Dyresjæl
Se Kama-(manas).
Dzyan
(Tibetansk). En fordrejning af sanskritordene dhyan (?) og jnana, som kan oversættes med “visdom” eller “guddommelig indsigt”. De stanzaer, som Den Hemmelige Lære er skrevet efter, er fra Dzyan bog, et urgammelt, esoterisk håndskrift.
Dæmon
Stammer fra det græske “daimonos”. Betød oprindeligt både gode og onde åndevæsener. Sokrates benytter dette udtryk om sit højere jeg, sjælen. Nu er dæmon næsten udelukkende betegnelsen for onde ånder.
Dødebogen
(Egyptologi). Betegnelsen “Dødebogen” stammer fra nutiden. Rigtigt oversat hedder den “Bogen om at træde ind i lyset”. “Dødebogen” er en manual, som detaljeret beskriver processerne i livet efter livet. Den er skrevet på papyrus eller læder fra begyndelsen af Ny Rige, og den blev navnlig anbragt i rige egypteres grave. Den blev lagt i et skrin dekoreret med en statuette af Osiris-Sokar indhyllet i mumiebandage eller i et mumieskrin. Disse manuskripter er fundet i hundredvis. De er skrevet i hieroglyffer, hierartisk og demotisk. De er ikke en egyptisk bibel, sådan som nogen tror, men instruktioner, mantraer og formler, som kan hjælpe den afdøde gennem processerne i efterlivet.
Dødetempel
(Egyptologi). Dødetempler kaldes også gravtempler. Det er et tempel, som oprindeligt lå tæt på kongegraven, og hvor der blev afholdt daglige ceremonier for den afdøde konge. Faraoen var gudernes repræsentant, Egyptens sjæl og idealkarakter for folket. Efter hans død kunne folket fortsat søge inspiration fra denne søn af Ra eller gudesøn, og dette princip er reelt fortsat i kristendommen, hvor Kristus på samme måde er gudesøn og idealkarakter. I dag søger troende inspiration fra denne store skikkelse i nutidens ”gravtempel”, som i nutiden kaldes en kirke. I Ny Rige var gravtemplet en del af et gudetempel, der var viet til Amon. Templet lå på Nilens vestbred (de dødes land), men var adskilt fra selve graven, der lå i Kongernes dal. Se også gravtempel.
|
