Når man i åndsvidenskabelige kredse bruger ordet “Hierarkiet”, tænker de fleste omgående på mesterhierarkiet, men det hierarkiske princip er ikke isoleret til Det store hvide broderskab af højt indviede mestre. Det omfatter hele Universet fra det absolut største til det absolut mindste.

Ideen om den hierarkiske ledelsesmodel er sædvanligvis nem at acceptere for mennesker, der studerer åndsvidenskab – og for mennesker, der føler sig tryg ved tanken om, at Universet udgør et bevidsthedshierarki. Men det er bestemt ikke alle, der bryder sig om tanken om den hierarkiske styreform. Mange forbinder nemlig det hierarkiske princip med autoritet, kontrol, dominans og magt. Historiske skræmmebilleder af en Hitler, en Stalin eller Orwells scenarie med ”big brothers” kaster uhyggelige skygger over det hierarkiske princip.

Hierarki er en ordning hvor magt, myndighed, autoritet og prestige er systematisk ulige fordelt mellem mennesker. Det er et system med klare regler for, hvem der skal bestemme, og hvem der skal adlyde. Et hierarki kan illustreres som en trekant eller en pyramide. Øverst er der få, som har stor magt, længere nede er der færre, som har mindre magt, og på bunden er der mange, som ikke har magt.

I mange ordbøger er hierarki forklaret med “præstevælde”, men egentlig er det navnet på den indre rangordning mellem engle, ærkeengle og andre medlemmer af det himmelske system.

Den stærke leder, som kender svarene på alt, som altid har ret, som ved, hvad der er bedst for alle, og som kræver, at alle accepterer hans autoritet, er gået af mode. Ikke desto mindre findes der stadig ledere på verdensscenen, som er så snæversynede, at de stadig stiller krav om underdanige tilhængere. Disse tilhængere er så uselvstændige, at de har behov for at få besked på, hvad de skal gøre eller ikke gøre – eller de frygter autoriteten så meget, at de ikke tør udtrykke deres egen mening.

I dag betragtes verdens små og store diktatorer med mindre underdanighed – uanset om de hersker i erhvervslivet, familielivet, det politiske liv, i industrien, i skolesystemet … ja selv lederne i de såkaldte åndelige grupper må finde sig i mindre ærbødighed. Her tænkes der selvsagt ikke på “rygklapperne” og andre mennesker, som er stærkt fokuserede på personlig anerkendelse.

I åndelige kredse er der ofte et næsten desperat behov for kvalificeret lederskab. Man mangler mennesker, der kan organisere. Den tibetanske mester Djwhal Khul siger, at der er langt flere gode mennesker på planeten end onde. De onde kræfter er bare bedre organiserede. Behovet for åndeligt orienterede mennesker med organisatorisk talent er derfor stort.

I åndelige kredse fører den hierarkiske model nogle gange til ekstrem ærefrygt eller dyb hengivenhed, på trods af at den seriøse åndsvidenskab aldrig kræver hverken underkastelse eller afhængighed, men snarere ærlig og kompetent samarbejde om menneskehedens og planetens transformation.