Autoritetstro
Mennesket er sin egen autoritet
Heldigvis er guruerne ved at forsvinde, og åndeligt orienterede mennesker finder ud af, at det enkelte menneske er sin egen autoritet. Man begynder at forstå, at man hver især skal følge kravene fra de højere niveauer af sin egen bevidsthed til gavn for helheden i stedet for at hengive sig til sentimental selvopofrelse for en lærer, der lover oplysning til gavn for den personlige udvikling som en sikker adgang til “nirvana”.
Man skal blive fortroligt med, at der på planeten findes mestre, som konstant hjælper, inspirerer og vejleder i udviklingen, men man skal samtidig forstå, at de ikke er interesseret i tilbedelse eller underdanighed. Man skal i stedet lære at forholde sig naturligt til deres tilstedeværelse, og derfor er det vigtigt, at alle, der kender til Hierarkiets eksistens, taler naturligt og selvfølgeligt om mestrene og deres arbejde. Der er grund til at minde om mesteren Djwhal Khuls ord.
“Meget er allerede gjort for at gøre den almindelige offentlighed fortrolig med Hierarkiets eksistens, og meget er gjort på en sådan måde, at hele emnet er bragt i miskredit. De grupper, som nu beskæftiger sig med udbredelsen af den esoteriske lære, vil gøre klogt i at ændre deres metoder, hvis der – under deres afgrundsdybe uvidenhed og deres forkærlighed for det spektakulære – findes en sand tro og et ægte humanitært ønske. Information om Hierarkiet bør følge disse retningslinjer: Vægten bør lægges på menneskehedens udvikling og i særdeleshed på dens mål, fuldkommengørelse. Det er ikke en idealistisk realisering af sværmerisk mystik, men den iboende og overskyggende sjæls beherskelse af redskabet, mennesket i inkarnation. Der bør i stigende grad undervises i menneskets opbygning.”
Alice A. Bailey: The Externalization of the Hierarchy, p. 588
|