Afsluttende bemærkninger

Åndsvidenskaben eller visdomslæren afviger markant fra spekulativ filosofi. For det første er sproget symbolsk. For det andet er en åndelig transformation af selve livet det eneste mål. Og for det tredje forudsætter det den menneskelige friheds ukrænkelighed og ethvert menneskes ret til at udvikle sig i sit eget tempo og på sin egen måde. Åndsvidenskab er i sagens natur anti-autoritær. Den indsigt, der stammer fra et symbol, er unik for den mediterendes bevidsthed, og i modsætning til doktriner og ideologier kan indsigterne ikke underordnes en ydre myndighed.
Afslutningsvis skal der nævnes seks udsagn vedr. symbolik:
1. Symboler er korrekt orienterede energimønstre. Derfor kan de lede bevidstheden langs korrekte udviklingsveje til åndelig udfoldelse.
2. Symboler er redskaber til åbenbaring. Djwhal Khul fortæller: ”Den latente idés sande natur er altid mere omfattende og virkningsfuld end den form eller det symbol, den udtrykker sig gennem”.[1]
3. Symboler er unikt knyttet til den indviedes bevidsthed i en eller anden af indvielsesprocesserne. På forskellige stadier på udviklingsvejen får forskellige symboler større betydning i forhold til de bevidsthedsstadier, der vækkes.
4. Symboler og arketyper træner mennesket til at tænke i overensstemmelse med den plan og det formål, som Planetlogos er ved at udfolde. De er nøgler til den guddommelige plan.
5. Symboler er store formler for integrering af forbindelsen mellem det mindre og det større – mellem delen og helheden. Jo dybere man træder ind i fortolkningsprocessen, jo mere opdager mennesket alt det, der er universelt i dets egen individuelle erfaring og gør det til én menneskehed og én verden.
6. Symboler er kanaler for selve livets energi. Djwhal Khul siger: ”Alle slags former i alle naturriger, hele den samlede mængde manifesterede former, er blot symboler på livet, men hvad selve livet er, forbliver et mysterium”.[2]
Will Garvers esoteriske roman, Broder af 3. grad, indeholder et citat om kunst, der lige så godt kunne være om symbolik:
”Aldrig har der været en mere kraftfuld og universel lærer end kunsten (eller symbolik), og stor er den indflydelse, man udøver i verden via sit mystiske sprog, hvis betydning – selv om det ofte er uforståeligt for intellektet – sjældent undlader at nå sjælen”.
Og hvis man studerer åndsvidenskab, er alle i stand til at sige som William Shakespeare:
”I naturens bog med uendelige hemmeligheder".
har jeg kun læst lidt”.

_________________________________
[1] Alice A. Bailey: A Treatise on Cosmic Fire, p. 1233
[2] Alice A. Bailey: A Treatise on Cosmic Fire, p. 1233
_________________________________
Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org Direkte link til The Beacon magazine: http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine
_________________________________
|