Forskel på iagttagelse og forklaring
Naturvidenskaben har begrænset sine erkendelsesmetoder til fysisk iagttagelse. Men ét er iagttagelsen. Noget andet er forklaringen på det iagttagede. Iagttagelsen er ofte korrekt. Forklaringen er ofte mangelfuld eller direkte forkert.
Her er et eksempel. Åndsvidenskaben påstår, at Månen er ældre end Jorden. Månen er et planetarisk lig, fordi livsbølgen nu er flyttet fra Månen til Jorden. Naturvidenskaben bekræfter faktisk denne påstand, for den har konstateret, at bjergene på Månen – til astronomernes store overraskelse – er langt ældre end bjergene på Jorden. Alligevel fastholder de teorien om, at Månen er skabt af materiale, der er udslynget fra Jorden, og derefter er fortættet til det, der kaldes Månen. Det er en forklaring, der ikke er i overensstemmelse med iagttagelsen, men den falder indenfor naturvidenskabens accepterede rammer, og derfor fastholdes den. Men man undgår at give forklaring på, hvordan materiale kan slynges ud fra en genstand og i processen blive ældre end den genstand, det slynges ud fra.
Åndsvidenskab også baseret på iagttagelse
Naturvidenskaben afviser åndsvidenskaben, fordi den ikke er baseret på iagttagelse. Det er imidlertid ikke korrekt. Åndsvidenskaben er faktisk baseret på iagttagelse. Man skal bare udvide sin opfattelse af, hvilke sanser der kan anvendes til iagttagelse. Sanserne skal udvides til at omfatte mere end de fem fysiske sanser. Man skal medtage de såkaldte oversanselige iagttagelsesmidler – eller “ESP” – extra sensory perception (ekstra sanseoplevelse).
Oversanselig iagttagelse er et omdiskuteret emne, og hele området er en potentiel trussel mod det gængse naturvidenskabelige paradigme. Derfor afvises, ignoreres, bortforklares eller latterliggøres metafysiske evner.
|