Han begrunder selvfølgelig sin kritiske udtalelse. Han siger, at naturvidenskab er baseret på forudsætninger. Det er kunst, religion, handel, krigsførelse og meget andet også, men han tilføjer, at naturvidenskab adskiller sig fra alle de andre former for menneskelig aktivitet ved, at det er forskerne selv, der formulerer forudsætningerne. Og det er også dem selv, der afprøver og reviderer de gamle forudsætninger og skaber de nye. Og herefter lægger de stor vægt på, at de “rigtige” forudsætninger er til stede. De savner enhver forestilling om, at de kan tage fejl, siger Bateson.

Ifølge Bateson er der en katastrofal mangel på viden om forudsætninger – ikke alene inden for naturvidenskaben – også i det daglige liv. Det er almindelig at gå ud fra, at hvis nogle fastlagte forudsætninger er givne, så vil dette eller dette følge med usvigelig sikkerhed. Her er et eksempel. En forsker fremlægger en række – det kan være tal, eller det kan være andre tegn – og forskeren forudsætter at rækken er ordnet. For nemheds skyld kan det være en række tal: 2, 4, 6, 8, 10, 12 … Så spørger Bateson: “Hvad er det næste tal i rækken?” Svaret vil utvivlsomt være “14”. Hvorfor? Jo, på baggrund af de forrige tal forudsætter forskeren, at talrækken fortsætter efter det samme princip.

Men så siger Bateson: “Nej, det næste tal er 27”. Han kunne også have sagt 99 eller 351. Tallet er ikke væsentligt. Han prøver bare at vise, at den generalisering, man troede, man kunne aflæste af de første data, ikke nødvendigvis er korrekt. Tænk hvis det næste tal faktisk er 27. I stedet antager man, at det næste tal kan forudsiges på baggrund af de forrige tal, fordi forudsætningerne har skabt et fast tema i bevidstheden.

Husk på, at det er forskeren selv, der har skabt disse forudsætninger. Og forskeren forudsætter, at der aldrig sker ændringer i det mønster, som forskeren selv har skabt.

Hvad sker der, hvis princippet flyttes fra talrækken over på den almindelige forskning? Forudsætningen for naturvidenskabelig forskning og forståelse, er fysisk iagttagelse. Et naturvidenskabeligt bevis forudsætter, at iagttagelserne kan verificeres ved hjælp af de fysiske sanser. Med andre ord – man kræver, at fremtiden skal bygge på fortidens forudsætninger. Det uerkendte skal passe til det anerkendte.

Man vil derfor aldrig være i stand til at bryde Batesons ordnede talrække og tage springet fra 12 til 27. Eller … man vil aldrig kunne bryde de naturvidenskabelige forudsætninger, og tage springet fra fysiske til metafysiske erkendelser.

Livets udvikling har ellers vist menneskeheden, at der sker store spring i udviklingen, hvor de oprindelige forudsætninger forlades, og livet træder ind i en helt ny dimension. Tænk f.eks. på dengang da livet udviklede sig i havet indtil det tidspunkt, hvor de første fisk krøb op på land. Springet fra vandelementet til luftelementet kunne ikke foretages, hvis det skulle bygge på fortidens forudsætninger. Dengang var vand en forudsætning for liv. Alligevel tog livet dette kvantespring, forlod de oprindelige forudsætninger og skabte en højere form for eksistens i et andet og højere element.

Forskerne burde derfor vide, at ændringer i et mønster aldrig kan forudsiges med absolut sikkerhed, ganske enkelt fordi de ikke er indtruffet endnu. Forskeren repræsenterer fortiden, for forskerne er udtryk for den akkumulerede viden af alt det, der allerede er analyseret. Ved hjælp af denne viden – som er fortid – forsøger man enten at få det, der analyseres, til at passe til en forudsætning eller en norm – eller man skaber en kamp for at bekæmpe og afvise det analyserede.