DET MATERIALISTISKE VERDENSBILLEDES

FØDSEL OG DØD

af  Rolf Kenneth Aristos
ro-ken@online.no

(Oversættelse Ebba Larsen)

Du kan frit downloade "Det materialistiske verdensbilledes fødsel og død" af Rolf Kenneth Aristos. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Er tilværelsen åndelig eller materiel?

Er tilværelsens primære dimension åndelig eller materiel? Dette er det mest fundamentale spørgsmål, som videnskaben burde have afklaret, før den valgte sit grundsyn. Alle religioner i verden er baseret på et åndeligt grundsyn. Dette grundsyn kan have en præ-rationel mytologisk form (hvilket de fleste religioner har) eller en mere moden, transrationel form (som fx de esoteriske systemer). Vestens videnskab er baseret på et materialistisk grundsyn, men dette grundsyn er ikke i sig selv videnskabeligt funderet. Det virker, som om det er meget få repræsentanter for videnskaben, der er klar over dette til trods for, at Vestens idéhistorie er relativ nem at sætte sig ind i.

Renæssancen, der opstod i de italienske bystater i 1500-tallet indledte en ny tidsalder i Vestens intellektuelle og kulturelle historie. Menneskene frigjorde sig både fra klassisk og kirkelig autoritet. Individualisme og selvstændighed voksede frem på bekostning af kollektivisme og institutionaliseret tro. Det moderne verdsliggjorte menneske blev født. Den heliocentriske model (læren om planeternes gang omkring Solen) adskilte den begyndende videnskab fra kirken. I 1600-tallet opstod den videnskabelige revolution med Galileo Galilei (1564-1642) som fremstående talsmand. Det var kun matematik, fysik og astronomi, der på den tid havde udkrystalliseret sig som videnskab.