“Nå-hylden” og "De tre skuffer"
“Nå-hylden”
Det er heldigvis ikke alle, der bare kasserer nye iagttagelser, tanker og ideer. Flere og flere mennesker (også blandt naturvidenskabens forskere) sætter uforklarede fænomener op på “nå-hylden”. Her står alle de informationer, man ikke rigtig kan få på plads i den eksisterende verdensmodel. Det er ikke nogen dårlig fremgangsmåde, for senere hen − når man får en større viden indenfor samme område − tager man informationen ned fra “nå-hylden” og bliver måske i stand til at forklare den.
Med andre ord – fordi der er enkelte ting, man ikke kan forklare lige nu, må det ikke være nok til at bremse ens opfattelse.
“Det er en fejl at tro,
at grænsen for ens egen opfattelsesevne
også er grænsen for, hvad der kan opfattes”
C.W. Leadbeater
De tre skuffer
Måske er det endnu bedre at have tre imaginære skuffer, for det muliggør en løbende proces i stedet for en definitiv arkivering. Den første skuffe hedder: “Det-er-muligt”. Her lægger man nye informationer, som man har svært ved at acceptere. De ryger altså ikke i skraldespanden. Den anden hedder: “Det-er-sandsynligt”. Her lægger man informationer fra “det-er-muligt-skuffen”, når man får flere oplysninger, som gør informationerne mere sandsynlige. Den tredje hedder: “Det er en kendsgerning”. Nu er der så mange indicier, at det sandsynlige er blevet til kendsgerninger. Vel at mærke kendsgerninger for en selv.
Men i dag vokser “nå-hylden” og “det-er-muligt -skuffen” bugner. Der er så mange uforklarede fænomener, at menneskeheden nærmer sig en situation, hvor det ikke længere er acceptabelt. Den gamle, materialistiske model har vanskeligt ved at modstå presset. Konklusionen er derfor, at materialismens situation er en helt anden end for bare 100 år siden. Der er derfor grund til at se på et væsentligt område, hvor den traditionelle opfattelse er under pres fra søgende, undrende og tænkende mennesker.
|