Et godt eksempel er et almindelig kendt fænomen. De fleste mennesker sover hvert døgn. På et eller andet tidspunkt i døgnrytmen sover alle mennesker. At bevidstheden måske kunne være uafhængig af hjernen, bekræftes faktisk af søvnprocessen. For hvis bevidstheden virkelig skabes af hjernen, hvordan finder den så ud af at holde op med at producere bevidsthed om natten, når man skal til at falde i søvn? Et eller andet skal jo tage beslutningen: “Hold op med at producere bevidsthed”. Og hvad er det, der gør det? Og hvor bliver bevidstheden så af? Og endnu værre. Hvordan finder den ud af igen at producere bevidsthed næste morgen?

Mange vågner helt af sig selv uden at bruge vækkeur. Hvordan finder dette mægtige elektriske og biokemiske system ud af at begynde at producere bevidsthed igen? Glem ikke at det er en maskine. Hvad er det for en mekanisme, der tænder og slukker for maskinens bevidsthed? Åndsvidenskaben beviser ikke noget med disse eksempler, men det er unægtelig et indicium, der bør vække til eftertanke.

Det kan også siges på en anden måde. Man kan forestille sig to mennesker, der lægger sig på hver sin seng. Man forsyner dem med måleinstrumenter, der kan registrere deres fysiologiske reaktioner. Den ene falder i søvn, mens den anden bare ligger og hviler sig. Den ene er altså fuldstændig vågen og bevidst, og derfor vil det være muligt at kommunikere, tænde en cigaret, sætte sig op og læse i en bog − etc., men lige nu ligger dette menneske bare og slapper af med lukkede øjne. Den anden sover dybt. Dette menneske er fuldstændig væk, og er derfor i en bevidsthedstilstand, der kaldes “bevidstløs”. Bemærk ordet “bevidst-løs”. Altså uden bevidsthed.

Tænk nu på den meget principielle forskel, der er på de to mennesker. Hvis man samtidig ser på måleinstrumenterne, vil det vise sig, at de fysiologiske symptomer er stort set identiske. Det er vanskeligt at påvise en væsentlig fysiologisk forskel på de to tilstande. Men bevidsthedsmæssig er der en markant og principiel forskel på det, der sker med de to mennesker. Åndsvidenskaben påstår, at bevidstheden under søvnen forlader den fysiske krop … den forlader den fysiske hjerne … for hjernen er kun kanal for bevidstheden. Hjernen er det instrument, bevidstheden bruger, når den er fuldt til stede i den fysiske verden. Under søvnen forlader bevidstheden derfor kroppen og oplever andre bevidsthedstilstande andre “steder”. Åndsvidenskaben giver naturligvis et detaljeret svar på, hvad og hvor disse “steder” befinder sig.

Igen kan man sige, at det er en påstand. Og den kan ikke bevises. Men mange gange har man jo − når man vender tilbage fra søvnen − en erindring af at have oplevet nogle tilstande et andet “sted”, for der findes jo et mystisk fænomen, der kaldes drømme. Man har en oplevelse af, at man har været andre steder. Man har mødt nogle personer, man kender eller ikke kender. Man har haft alle mulige indtryk, som man tager med tilbage i hjernebevidstheden i form af det, der kaldes drømme.

Tanken med disse indicier er ikke, at de skal stilles op i en skarp konfrontation med anden videnskabelig forskning. Det er op til den enkelte at vurdere, om disse indicier skal skabe grundlag for en åbenhed mod et nyt og større verdensbillede end det, den ortodokse naturvidenskab har indsnævret og afgrænset.

Åndsvidenskaben har altså en meget enkel forklaring på søvn- og drømmetilstanden – nemlig at bevidstheden forlader kroppen og vender tilbage, og mennesket oplever ofte drømmene som et tegn på, at det faktisk har været til stede et andet sted og oplevet nogle andre ting, og det har nogle spredte erindringer i det, der kaldes drømme.

Men man kan gå videre og stille spørgsmålet: Er det mon det samme, der sker, når mennesket dør? Her er adskillelsen selvfølgelig permanent, men i princippet er det jo det samme, der sker. Bevidstheden forlader hjernen og lever videre et andet sted i andre verdener, mens kroppen går i opløsning. Der er kun den principielle forskel, at den ikke kan vende tilbage til kroppen efter døden, men bevidsthedsmæssigt er det samme, der sker. Det er grunden til, at man det siges, at “søvnen er dødens lillebror”.

Principielt er der en forskel på søvn og død, men i det lange løb er der ikke den store forskel, for åndsvidenskaben påstår, at bevidstheden efter en periode vender tilbage til den fysiske verden. Nu kan den ikke længere trænge ind i den samme hjerne, for den er jo for længst gået i opløsning eller er blevet brændt. Men den kan vende tilbage og fødes i en ny krop, for der fødes konstant nye kroppe i den fysiske verden. Der er hele tiden nye bevidsthedsredskaber, der kan tages i brug af en bevidsthed, som efter nogen tid ønsker at vende tilbage.