Inden emnet forlades, skal der gøres opmærksom på, at der findes blændværk fra fortiden og blændværk fra nutiden. Og de er årsag til konstante konflikter. Mange gange er der tale om uforsonlige og voldelige konflikter. Der er unægteligt store værdier i mange af fortidens traditioner, og det er et argument for at bevare det, der er godt. Men samtidig resulterer den almindelige udvikling i nye tendenser, som for det meste er udtryk for vigtige fremskridt.

Dvs. at ingen af disse tendenser nødvendigvis skaber blændværk. Blændværk opstår, når man går til yderligheder og indtager en snæversynet eller arrogant holdning, og når denne holdning i det ene tilfælde forstærkes enten ved at klamre sig fanatisk til fortiden (nogle gange ved fortidens værste aspekter) eller i det andet tilfælde ved kritikløst at acceptere noget, bare fordi det er nyt.

Blændværket, der vedrører fortiden, stammer fra gamle, dybt rodfæstede vaner, rutiner, traditioner og fra følelsesmæssige bindinger. De tjener autoriteternes og de reaktionæres interesser, for dermed undgår man det nye og ukendte, som for dem repræsenterer farer og utryghed. Det er vigtigt at forstå, at formlivet ikke er begrænset til det fysiske og materielle område. Fysiske former som f.eks. genstande, institutioner, rutiner osv. kan iagttages tydeligt, men følelser, idéer og ideologier er også former selvom de befinder sig på astralplanet og mentalplanet. Og de er ofte krystalliserede. De er sejlivede og kan præge hele livet, men ligesom alle andre former skal de nedbrydes, når de har udtjent deres formål.

Det er vanskeligt at skelne mellem det, der stadig er nyttigt og værdifuldt i de gamle holdninger, og det, der er forældet og derfor skal kasseres. Man skal forsøge at finde ind til kernen, til den primære intention, til den åndelige værdi, der skabte den gamle form, og kassere de forældede og forvanskede elementer, der er blevet tilføjet undervejs. Den samme metode kan benyttes til det, der er nyt. Hvad er kernen? Har den en egentlig værdi, eller er det nyhedens interesse, der fanger opmærksomheden? Er nyheden en kanal for en kvalitet, der mangler? De nye indstrømmende energier har tendens til i første omgang at komme til udtryk på en grov og voldsom måde. Overgangen til en ny tidsalder bekræfter denne påstand, og den nuværende overgang fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder er ingen undtagelse. De former, der skal udtrykke de nye energier, eksisterer ikke endnu. De skal udvikles gradvis, og mens det sker, er der ingen harmoni. Men de uharmoniske tilstande er midlertidige, og der er ingen grund til bekymring eller frygt.

Løsningen er naturligvis ikke at klynge sig til fortidens forældede vaner og traditioner. I stedet skal man opbygge nye former, der kan give de nye energier det rigtige udtryk. I nutidens tilstand kan man kun gøre foreløbige forsøg. Man må eksperimentere og begå fejl. Men de nye energier er der, og de presser på for at blive manifesteret. De kan hverken afvises eller modarbejdes.

Midlet til bearbejdning af begge blændværk er afhængig af, om mennesket har den rigtige holdning i overgangsperioden. Uanset hvor ubehagelig og deprimerende denne periode er, så vil den til sidst resultere i en ny og bedre form for civilisation og kultur. Den rigtige holdning kan udtrykkes med et enkelt ord: Visdom. Visdom oplyser og giver indsigt til at skabe en balance, der kan nedbryde de værste aspekter i de fleste af de blændværk, som det enkelte menneske, samfundsgrupperne og menneskeheden har. Det er ikke muligt at beskrive visdom på en specifik måde, for mulighederne for at udtrykke visdom er uendelige, og visdom kan anvendes indenfor alle områder. Men det er muligt at anbefale en enkel regel:

1. Få en erkendelse af, hvad der er værdifuldt og bevaringsværdigt fra fortiden, og find ud af, hvordan det kan bevares.
2. Find ud af hvad der er hensigten med de nye indstrømmende energier. Prøv at strukturere udviklingsmulighederne, så energierne kan bruges til opbygning af en ny verden.