Problemerne tårner sig op i nutidens samfund. Velfærden for de mennesker, der bor i byerne, er helt afhængig af, hvordan lederne af de store industrier og organisationer ser på deres behov. De komplekse tilstande er årsag til en voksende tendens, hvor både det enkelte menneskes og massernes liv ensrettes og organiseres. På trods af at tendensen til en vis grad har skabt fremskridt i samfundet, så har bl.a. det økonomiske pres, som mennesket lever under, fremtvunget en overbetoning af styring og kontrol. Resultatet er, at livet i nutiden er blevet mere og mere indhyllet i blændværk, som f.eks. bureaukrati, teknologi og statistik. Inden for alle områder, der styres af mennesker, er der tendens til at undervurdere eller helt overse det enkelte menneskes behov.

Konflikten mellem det gode for helheden og det gode for den enkelte er et vanskeligt problem at løse. Et andet problem er det enkelte menneskes tendens til at udøve organisationsmagt ved at bruge organisationens autoritet og identificere sig med dens funktioner. Med en organisation i ryggen kan en ubetydelig person give sig selv en følelse af at være vigtig i rollen som organisationens repræsentant. Desværre mislykkes det næsten altid for disse mennesker at repræsentere organisationens sande formål, og under dække af organisationens autoritet får de frit løb til at dominere og styre. Bureaukrati skaber perfekte muligheder for at udvikle inkompetente diktatorer. Store organisationer er tilbøjelige til at opmuntre medarbejderne til at identificere sig med organisationen. Det medfører, at medarbejderne gemmer sig bag organisationens system, og det hæmmer deres identitet, personlige udvikling og selvstændige initiativ. Samtidig giver det en følelse af sikkerhed, og det fremmer væksten af de negative blændværk, som kan resultere i frustration og depression.

Den kraft, der akkumuleres af store bekymringer og af den "gruppetankeform", de opbygger, gør disse tendenser vanskelige at modstå. Hele organisationen har derfor ansvaret for at udvikle en ny form for organisationskultur, der er karakteriseret af det, der kaldes "den teknologiske kultur", men uden at individualiteten nedbrydes. Organisering, teknologi, planlægning, metoder og systemer skal betragtes som det, de er – tjenere og ikke herrer. Standardisering og ensretning i tænkning, holdning og handling fastlåser menneskets ånd i slaveri. Men denne trussel kan modarbejdes med kraften fra menneskets åndelige aspekt. Standardisering skal opfattes som noget, der gør det muligt for menneskeheden at bruge ressourcerne mere effektivt, og dermed får mennesket mere tid til at leve et skabende og åndeligt liv. Som Frank Lloyd Wright[1] er citeret for at sige ved et møde i UNESCO:

"Et stykke tid vil man uundgåeligt være ivrige efter at afvise det, maskinerne kan klare. Men jeg elsker at forestille mig denne afvisning som en platform, der gør det muligt at få større glæde i livet, end det liv som f.eks. grækerne, romerne, goterne og maurerne kendte. Nutidens mennesker skal kende et andet liv end det liv, de kendte, for det ser ud til at være ikke alene begrænset, men desuden farvet af udefinerbare forestillinger og uden åndens handlefrihed."

_________________________________

[1] Frank Lloyd Wright (1867-1959) var amerikansk arkitekt. Han betragtes som en af de mest prominente og indflydelsesrige arkitekter i første halvdel af 1900-tallet.

_________________________________