Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Fjerde-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (8 af 24)


Fjerde år - Instruktion 6 - 21. oktober-20. december - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (8 af 24)

Seriøsitet

 

At være overseriøs hører til den sjette gruppe blændværk. En alt for seriøs holdning kan blive tyngende og begrænsende, hvis den får et for fast greb. Den kan udvikle sig til en ubehagelig og højtidelig tankeform, der medfører, at man tager mennesker, begivenheder, situationer og frem for alt sig selv alt for højtideligt. Udover at den påvirker mennesket selv, så har den desuden en belastende virkning på andre.

Overseriøsitet stammer fra manglende proportionssans, men det skyldes også, at man lægger for stor vægt på at indtage en så alvorsfuld og højtidelig holdning, at den dæmper livets glæder og håb. Hvis man ønsker at frigøre sig fra dette blændværk, skal man udvikle glæde. Det kan gøres på flere måder. Glæde er en sjælskvalitet, som alle altid har adgang til. Hvis man øver sig i at vise glæde, kan ægte glæde efterhånden blive kanaliseret oppe fra og ind i personligheden. Det er naturligvis ikke altid let, men man kan udvikle evnen til at opretholde en positiv holdning og udtrykke den i dagligdagens forhold. Efterhånden som atmosfæren løftes, og der skabes en aura af glæde, vil man opdage, at indsatsen er det hele værd.

Tendensen til at være overdrevent seriøs kan afbalanceres af en glædesfølelse af at nyde de positive ting, man ser omkring sig, og ved at værdsætte skønhed. Når denne holdning er etableret, skabes der en kanal til sjælens højere form for glæde. Man kan betragte det som et termometer, der viser graden af sjælsbevidsthed. Man skal huske:

 

"Glæde åbner for lyset, og hvor der er glæde,

er der ikke plads til blændværk og misforståelser".

 

En anden væsentlig egenskab, der skal udvikles, er den humoristiske sans. Det giver større udsyn, og man opmuntres til at tænke mere fordomsfrit og opmuntrende. Og humor fjerner på magisk vis den dystre alvor ved over-seriøsitet. Latter er et af de effektive midler, som naturen har indbygget i menneskets system. Latterens stimulerende virkning er ikke alene en olie, der smører hjulene i det psykologiske liv, men den virker også dæmpende på nervebetonede og mentale spændinger. Det kan tilføjes, at latter masserer leveren.

En effektiv metode til at minde sig selv om en egenskab, der skal udvikles, er at skrive det med store bogstaver på et kort, og placere det et sted, hvor det hele tiden fanger opmærksomheden. Det vil ikke alene være en påmindelse om at indarbejde den ønskede egenskab, men det vil også direkte påvirke underbevidstheden. Metoden, der kaldes "teknikken med evokative ord", er den vigtigste metode til påvirkning af underbevidstheden, som − selv uden den bevidste opmærksomhed − registrerer budskabet og responderer. Den egenskab, man ønsker at forædle, begynder at tage form. Den får større og større skarphed og intensitet og nærmer sig gradvis de bevidsthedsniveauer, der er afgørende for holdningen til livet.

Artikel-Skabende-meditation-04-06-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6


Artikel-Skabende-meditation-04-06-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6