Eksperimenter med delfiner giver et godt eksempel, som kan defineres som ren sonar "skrift". Delfiner og hvaler, som sanser omgivelserne ved hjælp af en særdeles detaljeret sonar – altså en ekko-lokaliseringsteknik – kommunikerer desuden med hinanden ved hjælp af en omfattende og detaljeret klik-teknik, der indtil videre overgår menneskelig forståelse. Et forsøg på at forklare teknikken (der ikke er videnskabeligt undersøgt), går ud på, at delfin-til-delfin kommunikation om et objekt – eksempelvis synet af en haj – medfører, at der sker en genskabelse af lydrefleksionernes karakteristika, som beskriver objektet. Set i det lys har en delfin ikke et ord for en "haj", men transmitterer en serie klik inden for et bestemt område i lydspektret, og dermed vil den beskrive en haj ved hjælp af lydbølger, som ligger inden for en delfins forståelsesramme.

Den grundlæggende delfin-til-delfin kommunikation er dermed en form for aurisk lydmaleri – en tegning, der er udført som et billede, dannet af lydvibrationer – og i det aktuelle tilfælde overføres der et lydbillede af en haj. Det er nemt at definere delfinsproget som et sprog, der bevæger sig fra en konkret form (hajen) til en abstraktion (lydbilledet) ved at benytte en form for lyd-rebus eller lyd-kodesprog. Det vil desuden være muligt for en delfin at skabe særlige lydbilleder ved hjælp af delfinens forestillingsevne snarere end på grundlag af dens erfaringer.