Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKEFORMER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater

TANKEFORMER (29 af 35)


Hvordan ser tanker ud? To clairvoyante forskere har forsøgt at besvare spørgsmålet, og de viser, hvordan mental energi manifesterer sig i forskellige former og farver.

TANKEFORMER (29 af 35)

Intellektuel stræben

 

Tankeformer-40-Fig-43

Fig. 43

 

– Den form, der vises i fig. 43, minder om formen i fig. 15 − men selvom den sidstnævnte er smuk, drejer det sig her om en tanke, der i virkeligheden er langt højere og mere storslået. Og den viser et højere udviklingstrin hos den mediterende. Her ser man et klart defineret spyd – eller en blyantformet kerne i en ren, lys og violet farve, som er tegn på hengivenhed for det højeste ideal. Kernen styrkes og tydeliggøres af en gul bræmme, som er et bevis på den mest ædle udvikling af intellektet. Det menneske, der tænker på denne måde, er allerede på indvielsesvejen, for det har lært at bruge tankens kraft. Bemærk at begge farver er blandet med hvidt lys, som altid er tegn på ekstraordinær åndelig kraft.

Studiet af tankeformerne gør forhåbentlig indtryk på læseren, for tankeformerne viser ikke alene, hvad man skal undgå, men også, hvad man skal opnå, og lidt efter lidt forstår man det ansvar, der er forbundet med tankens kraft. Som tidligere nævnt, er det i høj grad sandt, at tanker er ting. Og glem ikke, at alle mennesker konstant skaber tanker både nat og dag. Viden om tankeformerne har derfor stor betydning, og det giver mulighed for at bruge dem, når et medmenneske sørger eller lider. Der opstår ofte situationer, som gør det umuligt at yde fysisk hjælp i ord eller handling − men der er ingen situationer, hvor man ikke kan hjælpe via tanken, og hvor det ikke giver et konkret resultat. Det sker ofte, at et medmenneske er for optaget af sin egen lidelse eller måske for følelsesmæssigt belastet til at modtage og være åben for påvirkninger udefra, men senere opstår der en mulighed for, at tankeformen kan trænge igennem, og så vil medfølelsen have effekt. Det er korrekt, at der er et stort ansvar forbundet med brugen af tankens kraft, men derfor skal man ikke vige tilbage for at gøre sin pligt. Det er desværre sandt, at mange mennesker uden at vide det hovedsageligt bruger tænkeevnen i det ondes tjeneste, men det gør det bare endnu mere nødvendigt, at flest muligt begynder at forstå den esoteriske side af livet, og bruge tankens kraft bevidst og til positive formål. Der findes et vigtigt kriterium, der gør det umuligt at misbruge den enorme kraft. Tankekraften skal altid bruges i overensstemmelse med den guddommelige evolutionsplan og til udvikling af menneskeheden.

Artikel-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater
Download-fil: TANKEFORMER - Annie Besant & C-W. Leadbeater


Artikel-TANKEFORMER-e-bog-Annie-Besant-og-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: TANKEFORMER