Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KARMA eller TILGIVELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Karma-eller-Tilgivelse-Åndsvidenskab-esoterisk-livssyn

KARMA eller TILGIVELSE (10 af 15)


Åndsvidenskaben taler om karma og selvudvikling. Kirken taler om synd og syndsforladelse. Men kan virkningen af en naturlov ophæves i tid og rum?

KARMA eller TILGIVELSE (10 af 15)

Forsoningen

 

Det er indlysende, at man ikke kan skrive om karma og tilgivelse uden at komme nærmere ind på Kirkens forsoningslære. Forsoningslæren er en af de mest fremtrædende læresætninger i kristendommen. Det er den læresætning, der har givet anledning til de stærkeste angreb fra mennesker udenfor kristendommen, men den har også været en pinsel for mere følsomme samvittigheder inden for troen. Mange kristne tænkere har af gode grunde tvivlet på denne del af den kristne lære, og har forsøgt at fortolke den på en måde, der kunne bortforklare de grovere begreber.

 

 Karma-eller-Tilgivelse-22-Åndsvidenskab-esoterisk-livssyn

Aaron med syndebuk. Aaron er iført ypperstepræstens klædning.

 

Syndebukken

Hvordan er ideen til sonofferet opstået? I sin bogserie Attentatet på Moses skriver den danske forsker og forfatter Ove von Spaeth:

Der har i nogle af oldtidens mysteriekulter været praktiseret en grusom ritus, hvor der blev udpeget et stedfortrædende offer, som iført gedebukkeskind skulle være syndebuk og derefter blev stenet, undertiden til døde. Den israelitiske stamfader Jakob var på flugt – efter at han, udklædt i gedebukkeskind til ritualet hos Isak, var i fare for at blive dræbt – og det indikerer en syndebukfordrivelse af et menneske.

I Moses’ lovgivning skelnes mellem stening af en person til straf for vedkommendes forbrydelse og stening af en levende gedebuk anvendt som syndsoverførelse, dvs. at være stedfortrædende offer – tilsyneladende en mentalhygiejnisk foranstaltning især i små samfund eller en ørkenlejr for at “lukke dampen ud”, før nogen gjorde hinanden skade. I sidste tilfælde har et menneske ikke mere skullet lægge krop og liv til at være syndebuk, idet Moses’ lovgivning trods enkelte grusomme reminiscenser dog var revolutionerende som den tids mest humane lovgivning.

Moses’ love forbød menneskeofring, men tillod som en form for et stedfortrædende offer – at stene en gedebuk – en syndebuk, og ofre lidt af dens blod. Også slagteoffer beskrives i 2. Mosebog (24,8). Her hældte Moses ved slagteofringen en del af blodet i skåle og stænkede det på folket for ved dette stærke middel at besegle en pagt. Den metode blev stadig brugt så sent som på Jesu tid ved ofring af påskelam (jf. at Jesus også kaldes “et lam”) i Jerusalems tempel. Her roterede præsterne de bæger-formede skåle med offerlammenes blod, for at det ikke skulle størkne for hurtigt, mens der blev sunget påkaldelser i form af hellige hymner.

Ideen om blodets kræfter er en “teknisk” baggrund for symbolikken med Jesus som stedfortrædende offer. Ved “den hellige nadver” udnyttedes den effekt i forbindelse med, at Jesus oprettede en pagt, og som omtalt lod et bægers indhold af rød vin symbolisere sit blod. Paulus kaldte senere Jesus for “den anden Adam”, og i nadverberetningen er indlagt et kraftfuldt ordspil, idet de tre omhandlede begrebers ord “Adam”, “blodet” og “den røde vin” alle var af samme rod med næsten enslydende udtale, både på hebraisk og det lokalt formentlig mest talte sprog aramæisk.

Inspiration til udvikling

Den oprindelige mening med Kristus som stedfortræder for sine medmennesker var, at de skulle inspireres til udvikling mod det gode – ikke at de slap let fra deres synder.

 

“Han (Kristus) blev fejlagtigt fremstillet for verden

som den levende syndebuk,

der borttog menneskenes synder,

og det blev årsagen til læren om

den stedfortrædende forsoning.

Paulus var den ansvarlige for denne forvrængning.”

 

Alice A. Bailey: Kristi tilsynekomst, s. 104

 

Den første kirkes almindelige opfattelse var, at Kristus som repræsentant for menneskeheden, overvandt Satan (det onde) og satte menneskeheden fri. Den samme symbolik finder man i de egyptiske mysteriespil, hvor Horus (sjælen) kæmper mod den onde Seth for at hævne sin fader, Osiris. Både Horus og Kristus var et forbillede – en idealkarakter – som almindelige mennesker skulle forsøge at efterligne. Det er mennesket selv, der skal bekæmpe det onde i sig selv – ikke Kristus.

Artikel-Karma-eller-Tilgivelse-Åndsvidenskab-og-esoterisk-livssy
Download-fil: KARMA eller TILGIVELSE - Erik Ansvang


Artikel-Karma-eller-Tilgivelse-Åndsvidenskab-og-esoterisk-livssy
Læsefil med vendbare sider: KARMA eller TILGIVELSE