En lovovertrædelse virker altid tilbage på det menneske, der har begået den, og virkningen vil opleves som lidelse. Man kan derfor ikke hverken bryde eller ophæve loven. Loven forandrer sig ikke, fordi man sætter sig op imod den. Men man skaber disharmoni i sig selv eller omkring sig. Man påfører sig selv eller andre smerte og lidelse. Dårlig karma kan indledningsvis defineres som:

– en overtrædelse af de guddommelige love

som kommer til udtryk i naturlovene …

– men som det senere vil fremgå, er denne definition ikke dækkende.

Karma er mere end en overtrædelse af naturlovene.

Hvad forstår man ved en naturlov? Når man taler om en naturlov, taler man om en uforanderlig rækkefølge af virkninger. En naturlov er ikke en befaling. Den siger ikke “det må man gøre” eller “det må man ikke gøre”. En naturlov viser de betingelser, som gør det muligt at opnå noget eller undgå noget.

Naturlovene er kun tvingende i den forstand,

at man ikke kan undgå virkningerne af dem.

Det gælder både når man skaber betingelser, der er i konflikt med lovene, og når man gennem forøget viden om naturlovene er opmærksom på, hvilke betingelser man skaber, og derfor undgår de negative virkninger fra naturlovene.

“Naturens love forandres ikke,

hvad enten man tror på dem eller ej.

Når man forstår naturens love,

får man kraft til at fremskynde sin udvikling

– for man kan så benyttet enhver lov,

der fremmer væksten og undgå de love,

som forsinker.”

Annie Besant

En naturlov siges at være ukrænkelig. Det skyldes, at den udtrykker et samspil mellem årsag og virkning, som ikke kan forandres.

Hvis man falder ned fra en stige, bryder man ikke tyngdeloven. Man respekterede den bare ikke, og virkningen er uundgåelig. Faldet mod jorden medfører en oplevelse af smerte og giver en påmindelse om lovens ukrænkelighed. Lidelse giver viden om naturlovene. Hver lidelse giver viden om en naturlov, og denne viden sætter mennesket i stand til at styre i den rigtige retning for hurtigst muligt at nå sit mål. Enhver lidelse er resultatet af, at man har forsyndet sig mod en naturlov.

Derfor bringer lidelsen os nærmere

til en erkendelse af

den guddommelige natur i os selv.

Et eksempel: Brændt barn

Et barn brænder sig på en varm genstand lider, fordi det ikke kendte en naturlov. Denne viden giver barnet mulighed for at handle rigtigt i forhold til denne naturlov, og derved at undgå en forhindring i at nå sit mål. Sorger, lidelser og prøvelser stammer sædvanligvis fra uvidenhed.

“Vid dette, I som lider.

I lider ved jer selv.”

Annie Besant

“Mennesket skaber selv sine lidelser

gennem begær.”

Gautama Buddha

Det samme gælder naturlovene på alle andre planer. F.eks. også lovmæssighederne på det livsområde, den menneskelige udvikling er knyttet til – det moralske område. Mange vil måske betvivle, at et brud på de moralske love altid resulterer i lidelse. Det er korrekt, at man ikke altid ser dyden belønnet og synden straffet, men det gælder kun, hvis man bedømmer det ud fra det nuværende liv. Hvis man kunne se alle de liv, sjælen har gennemlevet, ville man se den samme lovmæssighed for de moralske love som for de fysiske. Overtrædelse af loven resulterer i smerte og lidelse – i dette liv eller i et senere. Men lidelsen er uundgåelig.

Her er årsagen til, at karma af mange opfattes som en hård lære. Syndsforladelsen fritager jo den troende fra ansvaret for sine handlinger. Det er derfor nemmere at skaffe tilhængere til syndsforladelsen end til karmaloven, som kræver reel karakterudvikling, for det er som bekendt hårdt arbejde.