Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (5 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (5 af 18)

Samadhi-tilstand

 

Raja-Yoga-05-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

Planche - Samadhi-tilstanden

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

Hermed er der ikke flere asamprajnata-tilstande. Det oplyste (illuminerede) menneske søger uhindret videre til nirbija samadhi og endelig til dharma- megha-samadhi (Dydens Sky). På dette tidspunkt bliver det individuelle Selv stillet over for to muligheder: Han kan enten opgå i det højere Selv (Atma) eller indtage en plads som universets Hjælper.

Det kræver årelange studier at nå ind i disse tilstande. Men gennem dette skrift kan vi få en ide om den vej, en yogifølger for at lære sig selv at kende. Det giver også forklaring på, at der er hjælp at hente hos vejvisere og gennem ved at have mindre mål undervejs mod Frigørelsen.

18. Det tilbageblevne indtryk, som efterlades i Sindet, når pratyaya slippes efter samprajnata samadhi, er asamprajnata samadhi.

Patanjali uddyber her, hvad der menes med denne tomheds tilstand. Det at skulle passere gennem en sky eller tåge, uden noget at holde fast ved i Sindet, fordi al mental aktivitet er ophørt. Jeg har et objekt i Sindet, det mediterer jeg på, retter hele min opmærksomhed imod det. Mit Sind er opfyldt af (rummer) pratyaya, objektet. Min personlighed, egoet, deltager, jeg stiller spørgsmål (savitarka).

Gradvis kan jeg undgå, at min personlighed blander sig. Jeg bliver mere neutral i min iagttagelse af objektet, jeg spørger ikke mere (nirvitarka). Dette er samprajnata samadhi.

Den dag, jeg intenst kan fastholde opmærksomheden i længere tid og samtidig slippe pratyaya, da bevæger jeg mig ind i tilstanden asamprajnata.

Dette eksempel tydeliggør teknikken, men det fortæller ikke, hvilken intensitet der kræves. Ligesom der ved bueskydning i zen-træning kræves lang træning for at lære at spænde buen og rette pilen mod målet (punktet), bruger en yogi sin opmærksomhed på objektet som sit redskab, indtil han bliver i stand til at gennembryde punktet (bindu) med bevidstheden. Derved transcenderes bevidstheden til et andet niveau.

19. De, der er ”uden legeme” (videha) og de, der er ”opgået i naturen” (prakritilaya), vil blive genfødt.

Kommentarerne til denne sutra er meget forskellige, fordi der er flere tolkningsmuligheder. Patanjali taler om to måder at være yogi på. Det er hans pointe, at uanset hvilken vej en yogi går, er det en forudsætning, at han i livet er i stand til at gøre sig fri af binding ved hjælp af de redskaber, han har til rådighed.

Hvis han ikke når målet denne gang, må han lade sig genføde. Loven om karma virker stadig. Yogien vil da genfødes med latente muligheder, der under de rette omstændigheder udfolder sig hurtigt.

20. Andre opnår denne (samadhi) ved tro, energi, erindring, refleksion og sand viden.

I sutra 19 antyder Patanjali, hvordan de, der ikke når den højeste tilstand, fanges af deres karma. Derefter vender han sig til de sande udøvere af yoga. Han angiver de egenskaber, der er nødvendige for at opnå de højeste samadhi-tilstande.

Der er tale om en tro, som ikke kan rystes af argumentation eller nederlag, fordi Sindet har opnået en sådan renhed, at det højere intellekt (buddhi) gennemstrømmer det.

Energi står her for mod, vilje, beslutsomhed og udholdenhed.

Erindring omfatter evnen til at huske, og at tage ved lære af vore erfaringer. Livet er kort, tiden er kostbar, og erindringen kan hjælpe mennesket til ikke at gå i de gamle spor.

Refleksion omfatter bl.a. små glimt af højere bevidsthedstilstande, som udøveren oplever undervejs, og som styrker hans evne til at skelne (viveka) og gå den rigtige vej.

Sand viden er intuitiv bevidsthed. At kunne skelne det Virkelige fra det uvirkelige.

21. Virkningen kommer hurtigt, når ønsket og dermed indsatsen er meget stærk.

Et intenst ønske kalder på menneskets oprigtighed og iver, og jo større indsats, desto hurtigere opnås et resultat.

22. Virkningen afhænger også af, om det middel, der tages i brug, er mildt, moderat eller intenst.

En anden afgørende faktor for en yogis fremskridt er, hvor effektivt midlet, han tages i brug, er. Igen ser vi en opdeling i tre, som går igen i mange discipliner. Det afgørende er imidlertid, at det enkelte menneske følger det, der griber ham mest. Som min lærer flere gange sagde: ”Det er ikke så vigtigt, hvad du gør, men hvordan du gør det.”

23. Eller ved at hengive sig til Gud (Ishvara).

Den første anvisning, for at opnå samadhi, var viljebetonet (I. 16). Men nu giver Patanjali en anden mulighed hengivelse. Og selv om hans værk handler om at beherske Sindets bevægelser gennem træning og disciplin, pointerer han her, at kærlighed og hengivenhed rummer stor kraft, der på mystisk vis kan åbne døre. De kan bringe en yogi til målet ad usædvanlige veje og med en hastighed, som ingen fatter. Denne overgivelse kan ikke læres som en disciplin − den er der (åbenbarer sig) eller er der ikke.

24. Ishvara er en særlig Purusha (Guds Ånd) uberørt af livets lidelser, handlinger og resultater, samt indtryk, der opstår af disse handlinger.

Ishvara er i yoga, hvad Jehova er for jøderne. Ordlyden i denne sutra antyder igen, at yoga-sutra er baseret på Sankhya-filosofien, hvor Purusha symboliserer den højeste Kraft i universet. Men samtidig siger Patanjali, at der er én Gud, en guddommelig kraft, som ligger til grund for alt skabt. En yogi kalder denne ene Gud, som ikke er bundet af tid og rum, Ishvara.

25. I Ham er den højeste Al-viden, som i andre (kun) er et kim.

Dette leder tanken hen på: ”Himmerigets rige er inden i dig.” Kimet til viden ligger i os. Det afgørende er at finde en måde, hvorpå vi opnår kontakt med denne viden. I en af sine lignelser siger Sri Ramakrishna:

Der var engang fire blinde mænd, der nærmede sig et dyr, som de havde fået at vide var en elefant. De blev nu spurgt om, hvordan de troede elefanten så ud. De blinde mænd begyndte at føle på dens krop. En af dem sagde, at elefanten var som en søjle − han havde rørt dens ben. En anden sagde, den var som en stor bladvifte − han havde rørt dens øre. Endnu en rørte dens mave og mente, elefanten var som et stort kar, og den sidste sagde, elefanten var som en kølle − han havde rørt dens hale. Alle havde forskellige forestillinger om, hvordan elefanten var.

På grund af vor begrænsede bevidsthed fatter vi ikke Gud, men begrænser Ham til det vi forstår.

26. Da Han ikke er begrænset af tid, er Han Læreren, selv for de gamle (lærere).

Ifølge en yogi vil enhver opfindelse og opdagelse hente sin viden og inspiration fra den guddommelige viden, der er latent til stede, ventende på at blive taget i brug af menneskeheden.

For det moderne menneske kan det lyde underligt. Men ifølge yoga-filosofien kan sand viden kun tilegnes gennem en lærer (guru), og den største lærer af alle er Ishvaras, Stilhedens stemme. Hans stemme skænker mennesket visdom.

27. Han betegnes med OM (pranava).

For at forstå betydningen af denne og den efterfølgende sutra, er det vigtigt at få en ide om, hvilken kraft og betydning et mantra har. Gennem mantra frembringer en yogi forandring i stof (materie) og energistrømmene.

Det siges, at alt stofligt har en genpart i lyd. Alt kan opbygges og nedbrydes gennem lyd − sabda − ikke lyd i almindelig forstand, men lyd som vibration, udtrykt i energi. Ydermere er det sådan, at hvor som helst bevidstheden udfolder sig, er den forbundet med en lydvibration, hvad enten vi kan spore den eller ej. Både inden for den traditionelle yoga og inden for tantra benyttes mantra til at frembringe værdifulde resultater, og til at gøre udøveren mere stabil og målrettet i sin søgen.

I tusinder af år har Indiens hellige skrifter tydeliggjort, at lyd indeholder nøglen til universets mysterier, til skabelsen, opretholdelsen og opløsningen af vor verden. Og ikke mindst at lyd er midlet til at frigøre os fra dens bånd.

Hvor tæt Østen og Vesten er forbundet i deres opfattelse af begyndelsen på verdens skabelse kan ses af følgende, hvor Brahman symboliserer den absolutte Kraft, Gud.

I Johannesevangeliet står der:

I begyndelsen var Ordet,

Ordet var hos Gud,

og Ordet var Gud.

 

I Veda-skrifter (de ældste skrifter, der findes) står der:

I begyndelsen var Brahman,

med hvem Ordet var,

og Ordet er Brahman.

 

Brahman symboliserer det samme, som i yoga kaldes Ishvara. Men hvilken begrundelse gives der for, at OM er Ishvaras manifestation i form aflyd?

sanskrit består OM af tre bogstaver: aum. A indicerer den (fysiske) verden, det grove (fysiske) legeme og den vågne tilstand. U indicerer den progressive evolution af den subtile, psykiske verden, månen og drømmetilstanden. M indicerer ildens univers, subjektivt og objektivt, og står for årsagsverdenen, en tilstand af dyb søvn og involution.

Det siges at OM er den guddommelige matematiske nøgle, hvormed der kan åbnes for de guddommelige mysterier. Når udøveren fremsiger OM under meditation, opstår lydlige vibrationer, der med tiden vil føre ham til hans udspring, Ishvara.

28. Gentag det og mediter på dets mening.

Ethvert mantra er potentielt aktivt. Det beskrives som et frø (sæd), der ved gentagelse (japa) næres og plejes, vokser og bærer frugt. Ved gentagelse modtager Sindet igen og igen det samme indtryk, dette indtryk vil bundfælde sig. Det vil med tiden dukke op og vende tilbage som et spirituelt indtryk (samskara) i Sindet. OM gør meditationen naturlig og fuldkommen. I Mundaka-upanishad står der:

Brahman eller Gud i hjertet er målet. Det mystiske ord OM er buen, og Selvet eller jeg’et er pilen. Med et uforstyrret Sind bør man ramme målet og fuldstændig lade sig opsluge ved at lade Selvet nå til Brahman.

29. Gennem det (OM) forsvinder hindringerne, og bevidstheden rettes indad.

Når en yogi oprigtigt gentager OM, vækkes der en ny form for bevidsthed kaldet pratyak cetana (indadrettet bevidsthed) i modsætning til paranga cetana (udadrettet bevidsthed).

Almindeligvis er mennesket mest optaget af og beskæftiget med den ydre verden. Et vigtigt råd i yoga lyder: brug tid på at lære din indre verden at kende, ret opmærksomheden indad. Det er i den indre verden, at gåden og mysteriet findes.

Ved meditation og gentagelse af mantra forsvinder desuden de hindringer, der forhaler den proces, det beskrives som at lære sig selv at kende. Der er mange hindringer, og de antager de mest mærkværdige former, både fysisk og psykisk. Ved rytmisk gentagelse af OM danner en yogi en stabil og effektiv modvægt over for disse hindringer. Hvori består da disse hindringer?

30. Sygdom, sløvhed, tvivl, sløsethed, dovenskab, verdsligt begær, fejlopfattelse, ikke at være i stand til at opnå en tilstand (af koncentration), ustabilitet, disse er årsag til Sindets distraktion.

Når et menneske begynder sin søgen efter selverkendelse, er det vigtigt at han får en ide om, hvilke lovmæssige hindringer der stiller sig i vejen for ham. Spørgsmål som: Hvorfor lever jeg? Hvad er formålet med denne tilværelse? kan være en af grundene til, at han begynder at søge efter nogle svar.

Mange opgiver denne søgen, fordi de ikke ved, hvilke love de er oppe imod, eller de opgiver på grund af andres modstand, som ofte består i:

”Mening med livet? … Der er ingen anden mening end at leve det så godt som muligt, når du er død, er det forbi.”

Trods denne udbredte opfattelse var der mange, der midt i 1960’erne begyndte at søge ny inspiration fra andre steder i verden bl.a. i Indien. På en saglig og ofte videnskabelig måde blev der talt om menneskets væsen og muligheder. I kølvandet på dette fulgte nytænkning og nye værdier.

En vigtig oplysning vi får i yoga er, at Sindet har en naturlig tendens til at søge ud. Ved hjælp af sanserne trækkes Sindet mod den ydre verden. Derfor vil ethvert forsøg på at gå imod denne naturlige tiltrækning støde på hindringer. Patanjali nævner nogle af disse:

Sygdom er, uanset hvilken holdning vi har til livet, en belastning og en hindring. Patanjali nævner måske sygdom for at vise, at yoga-udøveren, som andre mennesker, belastes af denne hindring. En yogi er ikke altid supersund og rask. Kroppen er sjælens tempel. Den bør værnes om og holdes så sund som muligt, men sygdomme er alle mands herre, og i visse tilfælde en nødvendig renselsesproces.

Det er vanskeligt at fungere ordentligt og tænke klart, når sygdom og smerte tiltrækker sig al opmærksomhed. I perioder med sygdom anbefales det at lade være med at træne.

Sløvhed er en psykisk tilstand, som både kan skyldes en overfladisk holdning og mangel på energi (prana). Vi kender det så godt, når vi med stor iver sætter os noget for, går i gang, og så … toner det ud i intet. Denne sløvhed må der tages stilling til, og den må overvindes på en eller anden måde.

Tvivl, denne lille dæmon, som stikker sit hoved frem og siger: ”Ja, hvad nytter det hele. Du kan godt spare dig.” Tvivlen vil uundgåeligt vise sig for dem, der har kastet sig ud i dette vovestykke: at kende sig selv ved at standse Sindets bevægelser. Det er i perioder en langsommelig proces, uden mange markante opmuntringer. Det er en af grundene til at en lærer og vejleder er af stor værdi.

Han eller hun har selv været igennem processen og kan opmuntre udøveren til at fortsætte.

Sløsethed. Når vi har beskæftiget os med en ting et stykke tid, begynder vi ofte at sløse, fordi vi tror vi ved, hvordan det skal gribes an. Kvaliteten forringes, og opmærksomheden svækkes. I den proces, hvor man forsøger at vende opmærksomheden indad, gennem bøn og (eller) meditation, kan sløseri få alvorlige konsekvenser. Man kan træne i årevis og ikke komme ud af stedet, fordi det vigtige værktøj i denne proces, opmærksomheden, ikke er til stede.

Dovenskab. Hvor ofte hører vi ikke ”Lad nu være med at være doven!” Ordet bruges i mange situationer. Ofte beskytter vi os ved at være dovne. Dovenskab har ofte en psykologisk årsag. Det er derfor vigtigt at finde årsagen til den, hvis det er muligt.

Verdslige begær. Når vi holder fast ved sanseglæder og er afhængige af dem, styres vores liv af den ydre verden. Det påvirker os og går altid ud over den personlige træning. Med verdsligt begær menes ikke ønsket om at leve og glædes ved livet. Det er at begære ting på en sådan måde, at det får stor indflydelse på vort forhold til penge, position, berømmelse, magt og sex.

Indbildning (fejlopfattelse) blev omtalt i I. 9. Ved spirituel udøvelse bringer fejlopfattelse forvirring i Sindet. Det kan bl.a. forlede os til at tro, at vi er nået langt på vejen. Vi kan endda falde i den grøft at tro, at vi ”er” noget, og på det grundlag bestemme, hvordan andre skal søge, uden at have tilstrækkelig baggrund for det. Vi kan også ”gå i stå” i en af de lavere samadhi-tilstande, fordi vi bilder os ind, at den opnåede tilstand er den endelige (I.19).

Når vi har opnået en tilstand af koncentration og stabilitet, er vi i stand til at komme igennem med vor træning. Men processen er krævende, og udøveren vil igen og igen falde tilbage til sin vante tilstand. Det bringer modløshed og tvivl. Så er det vigtigt at vide og forstå, at ustabilitet kan overvindes ved udholdenhed og hengivenhed.

31. Smerte, depression, nervøsitet, dårlig vejrtrækning følger et distraheret Sind.

Denne smerte kan både være fysisk og psykisk. Dybest set er yoga et symbol på balance og harmoni. Når vi er ude af balance, opstår der altid en reaktion, et symptom. Når dette symptom har plaget os tilstrækkeligt længe, søger vi hjælp. En yoga-udøver betragter en psykisk svaghed som en svaghed i Sindet og en udfordring. Gennem sin træning prøver han at stabilisere Sindet i forvisningen om, at det kan lykkes. Det samme gør sig gældende for alle her nævnte distraktioner.

32. For at fjerne disse distraktioner bør ét emne (objekt) tages op.

Patanjali giver nu et råd, der har betydning for alle mennesker. Når vi spreder os for meget og bliver stressede. Når vi siger ja til mere, end vi kan overkomme, reagerer krop og sind. At samle de spredte energier i Sindet og rette dem i én retning, stabiliserer Sindet, og det støtter yoga-udøveren i en dybere søgen. I de følgende syv sutra angiver Patanjali, hvordan dette arbejde kan udfolde sig.

33. Sindet bliver ”afklaret” (stille) ved at kultivere følelser som: venlighed, medfølelse, glæde og neutralitet i relation til lykke, lidelse, godt og ondt.

Det er vigtigt at se på forholdet til omverdenen og hvordan vi mennesker kan undgå at svinge som et pendul mellem modsætningerne − tiltrækning og frastødning. Herved rammes der også en pæl igennem den forestilling, at en yogi er en egotripper, der lukker omverdenen ud. Hvis det var tilfældet, ville der ikke være grund til at give disse anvisninger på, hvordan Sindet kan stabiliseres i hverdagen. De egenskaber, Patanjali råder os til at forædle, opnås ikke i en passiv tilstand. De forudsætter en aktiv psykisk holdning.

I yoga taler man om prana (vitalenergi) og om, hvor vigtigt det er at bevare og transformere denne prana. Den energi, der ligger i et vredesudbrud kan ”flyttes” og transformeres til en højere energi. Menneskets kemi kan ændres, og Sindet kan stilnes ved at følge de råd, der er givet her.

34. Eller ved udånding og tilbageholdelse af energi (prana).

Det ville være en begrænsning, hvis kommentarerne til denne sutra alene omhandlede udånding og tilbageholdelse af vejret. Det korrekte er at tale om energikontrol (pranayama).

Pranayama er bl.a. kendt fra omtalen af de otte krævende åndedrætsteknikker, hvor evnen til at tilbageholde åndedrættet spiller en stor rolle. Disse otte åndedræt kaldes også under ét pranayamas. Men pranayama kan også opnås på anden måde end ved beherskelse af åndedrættet. Det afgørende er, hvad der sker med den prana, som vi har adgang til bl.a. gennem åndedrættet, og hvordan vi kan lære at få kontakt med nogle af de 72.000 energistrømme (nadi) i kroppen.

35. Når særlige sanseoplevelser bliver aktive, hjælper de til at fiksere Sindet.

Gennem meditation og anden langvarig udøvelse åbnes der for særlige sanseoplevelser. Hver af de fem sanser kan bringe disse oplevelser, der kan være med til at opmuntre udøveren og stabilisere Sindet, fordi de intensiveres den proces, som allerede er i gang. I nogle discipliner gives der direkte anvisninger på, hvordan hver af de fem sanser kan intensiveres og hjælpe udøveren:

  • Lugtesansen − meditér på næsetippen.
  • Smagssansen − meditér på tungespidsen.
  • Synssansen − meditér på ganen.
  • Følesansen − meditér på midten af tungen.
  • Høresansen − meditér på tungeroden.

I Nada-yoga (lyd-yoga), benytter man sig især af høresansen, og lytter sig frem til kontakten med den oprindelige lyd OM.

36. Eller ved det Strålende Lys (som opleves) hinsides sorg.

Gennem meditation får udøveren mere og mere kontakt med det indre pulserende liv. I anahata chakra (centret ved hjertet) findes det Strålende Lys hinsides al sorg. Dette Lys er et egnet objekt for meditation.

37. Eller ved et Sind, som er fri af binding.

Nogle indiske lærere henviser til denne sutra, når de fortæller deres disciple, at de kan rense deres tanker og følelser ved at meditere på læreren (guru). Men Patanjalis filosofi hælder mere til den antagelse, at det er lettere at modtage inspiration og vejledning, når yoga-udøveren mediterer på et valgt ideal.

38. Eller ved den viden, der opnås gennem søvn eller drømmeløs søvn.

I den tidligere omtale af OM beskrev jeg tre tilstande: vågen tilstand, søvn og drømmeløs søvn. Den viden, der her omtales, omfatter ikke de oplevelser, som vi almindeligvis har i drømme. De kommer fra en af de to tilstande: drømmetilstand (svapna) og drømmeløs søvn (nidra). Den individuelle ånd (jivatma) kan således komme i kontakt med et af de mere subtile hylstre under søvn (I. 17), og bringe oplevelser med ”tilbage” derfra. Når den vågne tilstand indtræffer, står oplevelsen krystalklar og forståelig.

39. Eller (ved at) meditere på det, der tiltaler én.

Patanjali siger nu klart, at objektet, der benyttes ved udøvelsen, ikke er altafgørende. Det afgørende er, at udøveren finder frem til det, han eller hun føler sig mest tiltrukket af, hvilket er en forudsætning for, at udøveren kan være udholdende.

40. Det han (udøveren) mestrer, strækker sig fra et atom til det uendelige.

Når Sindet udvikler evnen til vedvarende at være fikseret ”på det mindste af det mindste og det største af det største”, da opnår en yogi kontrol over sit Sind.

En yogi kan få adgang til evner, som det ud fra en realistisk tankegang kan være vanskeligt at fatte. Ikke desto mindre er det, ifølge Patanjali, en lovmæssighed, at det, vi virkelig lærer at kende, behersker vi. I III del beskrives disse evner (siddhis), og hvordan vi tilegner os dem.

Men en yogi søger ikke disse evner, de er en følge af den udvidede bevidsthed. Det afgørende er at kunne beherske Sindet.

Sri Ramamurti skriver således:

”At beherske Sindet giver en yogi visa og pas

med adgang til naturens indre univers.

En yogis bevidsthed kan blive så subtil,

at han oplever atomernes og molekylernes dans.”

 

Dette symboliseres i Shivas dans. Shiva er universets transformerende aspekt.

41. Hos ham, hvis (Sinds) bevægelser næsten er magtesløse, vil forening eller fuldstændig opgåen finde sted mellem opfatteren, opfattelsen og det opfattede, som det er tilfældet med en transparent krystal.

Dette er en spændende sutra, fordi den kaster lys over flere vigtige aspekter: Samadhi, bevidsthedens natur, vor mentale opfattelse og de okkulte evner (siddhi).

Målet for denne udøvelse er hinsides det udfoldede univers. Den Eneste Ene. Denne Ene der på mystisk vis bliver tre (Treenigheden − Seeren, det sete og processen at se). I samadhi kan disse tre igen blive En.

Som tidligere nævnt kan et menneske opleve samadhi på flere niveauer. Uanset hvilket samadhi-niveau der er tale om, indebærer det altid et samspil og en forening af disse tre: Kenderen, processen at kende og det, som skal kendes. Seeren, processen at se og det som ses. Selvet, Sindet og objektet.

Lægger man en sten på et stykke farvet papir, vil stenen ikke være påvirket af papirets farve. Lægger man derimod et krystal på det samme stykke papir, vil krystallet straks absorbere papirets farve, og krystallet vil synes delvis assimileret af papiret. Afhængig af krystallets transparens og renhed og af, hvor fri af defekter krystallet er, vil det absorberes mere eller mindre af papiret. I nogle tilfælde bliver krystallet ”usynligt”.

I yoga bruges billedet af krystallet for at beskrive hvordan Selvet kan få mulighed for at udtrykke sig gennem Sindet. Jo renere Sindet er, desto mere viser Selvet sig gennem det. Når der i yoga tales så meget om, at mennesket skal rense sig, skal det ses i dette lys.

42. Savitarka samadhi er, når objektet kendes ved en blanding af ord (lyd), mening og resulterende viden, og Sindet skifter mellem dem.

Savitarka (med spørgsmål) kan forklares således: Et ord eller en lyd bringes til Sindet, lad os sige ordet ”ko”. Dette fremkalder en bevægelse, der er forbundet med meningen, ideen, formen af en ko. Når f.eks. en yogi mediterer på forestillingen om en ko, er det en blanding af ordet (ko), objektets mening (koen selv) og ideen om koen. Den viden han opnår spiller en rolle, (en viden, som er blandet op med en tidligere ide om en ko), og det gør denne samadhi til savitarka (med spørgsmål). Det, som opnås, er ikke den højeste viden, men et meget vigtigt skridt på vej mod frigørelsen.

43. Når erindringen er renset, når Sindet synes at miste sin egen natur (subjektivitet), og kun den sande viden om objektet lyser (gennem Sindet), da er det nirvitarka samadhi.

Sindet synes at miste sin egen natur, fordi det reflekterer bevidsthed. Det er kun objektet, der mediteres på, som oplyses.

Savitarka følges op af nirvitarka (uden spørgsmål). Når en blanding af ord, mening og resulterende viden kan holdes adskilt, åbenbarer objektet sin sande natur. Oplevelsen bliver objektiv. Objektet lyser gennem Sindet (jf. beskrivelsen af krystallet I. 41).

44. På denne måde kan også savicara og nirvicara på mere subtile objekter forklares.

Denne proces (42 og 43) gør sig gældende på alle samadhi-niveauer. Sand viden opnås gradvis, men selve måden at gøre det på ændres ikke fra det ene niveau til det andet. Opmærksomheden intensiveres, bevidsthedsfeltet udvides, og udøveren trænger igennem til de mere subtile hylstre (kosha), se I. 17.

45. Samadhi-området omhandlende de subtile objekter strækker sig op til alinga-tilstanden (det umanifesterede).

Ifølge Patanjali består alt i naturen af en kombination af disse tre egenskaber: sattva, rajas og tamas. Kærlighed, aktivitet, had − lys, aktivitet, mørke. Hvad enten sattva eller tamas er dominerende, understreger rajas (aktivitet) den af de to andre, der i øjeblikket er mest aktiv, se de tre guna II. 19.

Alinga-niveauet er nået, når de tre guna beherskes. Når de tre guna bringes i balance, falder alle begrænsninger bort.

46. Disse (alle nævnte samadhi-tilstande) er alle samadhi med ”sæd” (frø).

Objekter inden for naturens (Prakritis) område, der benyttes til opnåelse af samadhi-tilstande, ligger inden for den relative virkelighed. Disse tilstande kaldes sabija (med sædobjekt).

Hidtil har objekterne været hentet fra naturens (Prakritis) område − den relative virkelighed, og samadhi-tilstandene kalder derfor sabija (med sæd). Men i den højeste form, nirbija (uden sæd) opleves Selvet hinsides naturen.

47. Når den højeste renhed opnås ved nirvicara, er det daggry for det spirituelle lys.

I yoga tales der om, at ”dagen bryder frem”, ”dagslyset viser sig”. Når dette spirituelle lys viser sig, bliver det aldrig mere ”nat” for en yogi, der er en vedvarende indre renhed i hans sind.

48. Det er den højere bevidsthed, båret af Sandhed (ritambhara).

Ordet ritambhara er brugt her for at beskrive, hvilken sandhed der tales om. Ritam betyder rigtig (retfærdig). Selv om udøveren i denne tilstand har adgang til sand viden om universets kosmiske love (der leder alle manifestationer), vil han ikke på nogen måde misbruge denne viden. For ham må viden og handling være retfærdig og i overensstemmelse med den store lov, der styrer hele universet.

Prajna, højere bevidsthed er tidligere omtalt (I. 17). I yoga-psykologien defineres denne bevidsthed som kosmisk pulseren hinsides tanker, med dualismen transcenderet. Prajna beskrives i de gamle skrifter som det gyldne eller bid lys.

49. Den viden, som er baseret på logisk slutning og bevis, adskiller sig fra den sande viden, som opnås i de højere bevidsthedstilstande (I 48), fordi denne er en direkte opfattelse af objektet.

Hidtil har udøveren benyttet sig af den dualistiske verden i sin søgen. I Nirvicara samadhi er direkte opfattelse, logisk slutning eller vidnesbyrd overflødige (I. 7).

50. Det indtryk, som denne (sand viden) efterlader, hindrer dannelsen af andre latente indtryk (samskara).

Dette indtryk er en tilstand, som opnås i nirvicara samadhi, hvor alle latente indtryk trænges tilbage. Patanjali nævner det her for at understrege, at det ikke uden videre er muligt at dykke ned i virkelighedens område. Lang og vedholdende udøvelse er nødvendig. Erkendelsen af menneskets sande natur kommer gradvis. Lidt efter lidt opøves evnen til at være opmærksom (koncentreret). Sindet bliver stabilt og roligt, og udøveren bliver langsomt i stand til ubrudt at fastholde opmærksomheden på objektet (meditation).

Når denne meditation intensiveres, transcenderer den i overbevidsthed, samadhi. Under ét kaldes disse tre processer samyama.

51. Når selv det (indtryk) standses, vil alle (indtryk) være hindret, da er den sædløse samadhi (nirbija) opnået.

Når en yogis evne til at skelne mellem de forskellige samyama-tilstande er stabiliseret, og alle Sindets bevægelser (vrittis) kan holdes tilbage, opnår han en tilstand af meditation uden objekt. Herfra kan udøveren ubesværet flytte sig til den højeste sabijatilstand, (asmita − i Atma, se I. 17). Derved er alinga-niveauet nået, og udøveren er rede til endeligt at transcendere naturens rige og opnå selverkendelse.

På sin vej mod virkelighedens ocean, har en yogi benyttet sig af naturens manifestationer (prakriti): alt stofligt i universet, intellektet, sindet og egoet. Det endelige spring ud i oceanet lader sig ikke beskrive. En japansk zen-mester Taihakudajin har talt om det på følgende måde:

 

Raja-Yoga-06-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI