Når vi taler om Patanjalis yoga-sutras, er det vigtigt at vide, at de er baseret på vismanden Kapilas Sankhya-filosofi. Disse to filosofier er i deres grundideer ikke særligt langt fra hinanden. Der er dog én vigtig forskel. Patanjali anerkender en personlig Gud i form af en højeste Kraft, som er uforgængelig, altgennemtrængende og allestedsnærværende. Medens Kapila var af den opfattelse, at der ikke findes nogen absolut Gud. I Sankhya-filosofien taler Kapila om et næsten fuldkomment væsen, der er leder af en skabelsescyklus − dette væsen kaldes Purusha (Ånd), og har Prakriti (naturen) som sin modpol.

Al vor viden er baseret på erfaring. Det, vi kalder ræsonnerende viden, hvor vi går fra det mindre til det mere generelle, eller fra det mere generelle til det specielle, har erfaring som basis. I det, der kaldes den eksakte videnskab, ser mennesket nemt sandheden, fordi den appellerer til særlige erfaringer, som kan gøres af ethvert menneske.

Videnskabsmanden beder os ikke bare tro, nej, han har gennem egne erfaringer nået nogle resultater, og dem bruger han som grundlag, når han fremlægger sine konklusioner. Samtidig henviser han til universelle erfaringer gjort af menneskeheden.

I enhver eksakt videnskab er der et fundament, som hele menneskeheden er fælles om, og som gør os i stand til med det samme at se det rigtige eller det forkerte i de konklusioner, vi når til. Nu er spørgsmålet: ”Har religionen et sådant fundament eller ej?”

Jeg må besvare spørgsmålet både bekræftende og benægtende. De religioner, der almindeligvis bliver undervist i over hele verden, siges at være baseret på tillid og tro, men i de fleste tilfælde består de kun af forskellige sæt teorier. Det er grunden til, at alle religioner er uenige.

Disse teorier er igen baseret på tro. Et menneske siger, at der sidder et mægtigt væsen oven over skyerne og styrer hele universet, og det beder han mig tro på, alene på grund af autoriteten i hans påstand. Jeg har måske på samme måde mine egne ideer, som jeg beder andre om at tro på. Hvis jeg bliver bedt om at begrunde dem, kan jeg sandsynligvis ikke. Derfor har religion og metafysisk filosofi et så dårligt navn i dag. Mange belæste mennesker siger: ”Disse religioner er blot en mængde teorier − det ikke kan føres bevis for, og hvor alle prædiker deres egne yndlingsideer.”

Alligevel er der et universelt trosfundament, som ligger til grund for de forskellige teorier og ideer over hele jorden. Og søger man til fundamentet, roden for alle religioner, ser man, at den også er baseret på universelle erfaringer.

Ved at analysere de forskellige verdensreligioner ser vi, at de er opdelt i to grupper. De, der er baseret på en bog og dem uden. De med en bog står stærkest og har det største antal tilhængere. De uden bøger er næsten uddøde, og de enkelte nye har få tilhængere. Men ét har de tilfælles, de mener alle, at de sandheder, de forkynder er baseret på bestemte personers erfaringer.

Den kristne beder dig tro på hans religion, at tro på Kristus som Guds søn, at tro på en Gud, på en sjæl og på en bedre tilstand for den sjæl. Det er én måde at udtrykke sig på. Beder jeg ham om en dybere forklaring, siger han, at det er hans tro, og sandsynligvis må jeg nøjes med det svar. Men hvis vi går til kristendommens oprindelse, ser vi, at den er baseret på erfaringer. Kristus sagde, at han så Gud. Disciplene sagde, at de følte Gud osv.

Buddhismen bygger på samme måde på Buddhas erfaringer. Han erkendte visse sandheder, kontaktede dem, så dem, og forkyndte dem derefter til verden.

Det samme er tilfældet med hinduismen − i de gamle skrifter erklærer forfatterne, som kaldes rishi eller vismænd, at de erfarede visse sandheder, som de forkynder. Alle verdensreligionerne bygger faktisk på et eneste universelt og fast fundament, gennem hvilket vi får al vor viden, direkte erfaring. Disse lærere så alle Gud, deres eget Selv, deres fremtid − de så deres evighed, og det, de så, forkyndte de. I vor tid er der kun den forskel, at man kommer med den mærkelige påstand, at disse oplevelser er umulige nu til dags.

At de kun var mulige for de få mennesker, der var grundlæggere og navngivere til religionerne, som nu bærer deres navne. Og da disse erfaringer er forældede, ja, så må mennesket i dag bygge sin religion på tro.

Dette benægter jeg fuldstændigt. Hvis et menneske har erfaret en ting i denne verden, indenfor et særligt felt af viden, er det helt sikkert, at den erfaring har været mulig millioner afgange før og vil blive gentaget til evig tid, uanset hvilken gren af viden der er tale om. Ensartethed er naturens strenge lov, det, som er sket én gang, kan altid ske.

De, der underviser i yoga-videnskaben siger, at religion ikke er baseret alene på fortidige erfaringer, men at intet menneske kan blive religiøst, før han selv har haft samme oplevelse. Yoga er videnskaben, der lærer os, hvordan vi kan nå frem til disse oplevelser. Det nytter intet at tale om religion, før man har følt den.

Hvorfor er der så megen forvirring, så megen kamp og diskussion i Guds navn? Der er udgydt mere blod i Guds navn, end der er for nogen anden sag.

Det skyldes, at mennesker aldrig gik til selve kildens udspring. De var tilfredse med blot at give et mentalt samtykke til deres forfædres skikke og ønskede, at andre skulle gøre det samme. Hvilken ret har et menneske til at sige, at han har en sjæl, hvis han ikke føler den, eller at der er en Gud, hvis han ikke ser Ham? Hvis der er en Gud, må vi se Ham, hvis der en sjæl, må vi opleve den, ellers er det bedre ikke at tro. Det er bedre at være en frimodig ateist end en hykler.

På den ene side står de lærde med den mening, at religion, metafysik og al forskning efter et Højeste Væsen er tidsspilde. På den anden side synes opfattelsen hos det almindelige menneske at være, at disse ting i virkeligheden ikke har noget fundament, og at deres eneste værdi består i den kendsgerning, at de opfordrer os til at gøre andre godt. Hvis mennesker tror på en Gud, kan de blive gode og moralske og bedre samfundsborgere.

Først og fremmest tilbyder Raja-yoga videnskaben midler til iagttagelse af de indre tilstande. Instrumentet er selve Sindet. Når opmærksomheden er omhyggeligt ledet og vendt mod den indre verden, vil den analysere Sindet og kaste lys over alle kendsgerninger. Sindets kraft er som spredte lysstråler − når de koncentreres, oplyser de. Den er vort eneste middel til opnåelse af viden.

Alle gør brug af den både i den indre og ydre verden, men en psykolog må gøre de samme minutiøse observationer i den indre verden, som videnskabsmanden gør i det ydre, og dette kræver megen øvelse.

Gennem vor barndom og opvækst har vi kun lært at lægge mærke til de ydre ting, aldrig til de indre. Derfor har de fleste af os næsten mistet evnen til at iagttage den indre mekanisme. At rette Sindet indad og hindre det i at være udadrettet, for derefter at koncentrere al dets kraft og kaste den tilbage på Sindet, for derigennem at lære sin egen natur at kende − at analysere sig selv, er et meget hårdt arbejde. Men det er den vej, der ligger nærmest en videnskabelig tilnærmelse til emnet.

Men hvad nytter det med en sådan viden?

Viden i sig selv er den højeste belønning. Desuden er viden brugbar, den vil fjerne al vor sorg, for når mennesket gennem at analysere Sindet står ansigt til ansigt med noget, som aldrig kan tilintetgøres, noget hvis natur er evigt rent og fuldkomment, da vil han ikke mere føle sorg og lidelse. Al sorg skyldes frygt og utilfredsstillede begær. Når mennesket erkender, at han aldrig dør, vil han ikke længere nære frygt for døden. Når han ved, at han fuldkommen, vil han ikke længere have frugtesløse begær.

Når begge disse årsager er borte, vil sorg og lidelse ikke eksistere mere. En fuldkommen lyksalighedstilstand vil blive mennesket til del, allerede mens han lever i denne krop.

Der findes kun én metode, gennem hvilken denne viden kan opnås: koncentration. Fysikeren koncentrerer alle sine energier og retter dem mod de ting, han analyserer, og finder således frem til deres hemmeligheder. Astronomen koncentrerer alle Sindets energier og retter dem gennem sit teleskop mod himlen − derved overgiver stjernerne, solen og månen deres hemmeligheder til ham.

Jo mere jeg kan koncentrere mine tanker om det emne, jeg taler om, jo mere lys kaster jeg på det. Du lytter til mig, og jo mere opmærksom du er, desto klarere vil du opfatte, hvad jeg siger. Al viden i verden kan opnås ved at koncentrere Sindets energier. Verden er rede til at give os sine hemmeligheder, hvis blot vi ved, hvordan vi skal banke på, hvordan vi skal give det nødvendige slag. Styrken og kraften i slaget kommer gennem koncentration.

Der er ingen grænse for det menneskelige Sinds kraft. Jo mere koncentreret det er, des mere energi bliver der rettet mod et punkt, det er hele hemmeligheden.

Det er nemt at koncentrere Sindet på ydre ting, fordi Sindet naturligt rettes udad. Det er anderledes, når det drejer sig om religion, psykologi eller metafysik, hvor subjektet og objektet er ét. Objektet er det indre, selve Sindet. Det er nødvendigt at studere selve Sindet − Sind studerer Sind.

Du ved, at der er en kraft i Sindet, som kaldes refleksion. Når jeg taler til dig, står jeg samtidig ved siden af og er, så at sige, en anden person, der hører og er klar over, hvad jeg selv siger. Du kan arbejde og tænke samtidig, mens en del af dit Sind står ved siden af og ser, hvad du tænker.

Sindets kræfter skal koncentreres og vendes indad, og ligesom de mørkeste steder afslører deres hemmeligheder for solens gennemtrængende lysstråler, på samme måde vil det koncentrerede Sind trænge ind til sine egne inderste hemmeligheder. Det vil bringe os til fundamentet for tro, den virkelige, uforfalskede religion.

Vi vil selv erfare, om vi er Ånd, om livet varer få minutter eller evigt, om der en Gud i universet eller ej. Det vil alt sammen blive åbenbaret for os. Det er det, Raja-yoga tilbyder at lære os. Det, den vil lære os, er, hvorledes Sindet kan koncentreres, hvordan de inderste dybder i vort Sind kan opdages, hvorledes dets indhold kan generaliseres, og hvordan vi ud fra dette kan forme vore egne meninger. Da opstår det spørgsmål aldrig mere: ”Hvilken religion tilhører du?”

For hvad enten vi er deister, ateister, kristne, jøder eller buddhister, er vi menneskelige væsner, og det er tilstrækkeligt. Ethvert menneske har ret til at spørge: ”Hvorfor er vi til?” og selv få sit spørgsmål besvaret, hvis blot vi vil ofre tid på det.

Vi ser, at indtil nu har ingen tro eller overbevisning været nødvendig for at studere Raja-yoga. Tro ikke på noget, før du selv har erfaret det − det er, hvad den lærer os. Sandheden behøver ingen støtte for at holde stand. Vil du mene, at de kendsgerninger, vi oplever i vor vågne tilstand behøver drømme eller indbildninger for at bevise dem? Selvfølgelig ikke.

Men studiet af Raja-yoga tager lang tid og kræver konstant udøvelse. En del af træningen er fysisk, men størstedelen er mental. Efterhånden som du gør fremskridt, vil du se, hvor intimt Sindet er forbundet med kroppen. Når vi tror, at Sindet simpelthen er en subtilere del af kroppen, og at Sindet har en stor indflydelse på kroppen, er det klart, at kroppen også må indvirke på Sindet. Hvis kroppen er syg, bliver Sindet det også. Hvis kroppen er sund, holdes Sindet sundt og stærkt. Hvis du er vred, forstyrres Sindet, og når Sindet er forstyrret, kommer kroppen ud af balance.

Hos de fleste mennesker er Sindet meget påvirket af kroppen, fordi Sindet er meget uudviklet, og virkeligheden har størstedelen af menneskeheden kun fjernet sig meget lidt fra dyrene. Ikke alene det, men i mange tilfælde er deres evne til at beherske sig kun lidt større end hos de lavere dyr. Vi har meget lidt kontrol over vort Sind.

For at opnå denne kontrol må vi tage visse fysiske midler til hjælp. Ved at bearbejde Sindet vil vi blive i stand til at bringe det under kontrol og få det til at arbejde, som vi ønsker det, og med tiden kan vi lede det, så dets kraft koncentreres efter vort ønske.

Den ydre verden er blot en grovere form af den indre, subtile. Den subtile er altid årsagen og den grovere virkning. På samme måde er de ydre energier blot grovere dele af de indre, de subtile energier. Det menneske, som har lært, hvordan man påvirker de indre energier, vil få hele naturen under kontrol.

En yogi sætter sig den opgave at beherske hele universet, at kontrollere hele naturen. Han ønsker at nå til det punkt, hvor det, vi kalder naturens love, ikke vil have nogen indflydelse på ham mere. Det vil gøre ham i stand til at bevæge sig hinsides dem alle og derved blive herre over naturen, såvel den indre som den ydre.

Menneskehedens og civilisationens fremskridt omhandler kontrol over naturen. Til dette tager forskellige kulturer hver deres midler i brug. Opdelingen af naturen i noget indre og noget ydre er opdigtede begrænsninger, som aldrig har eksisteret. De, der søger i det ydre, og de, der søger i det indre, må mødes et sted, den dag de når det yderste i deres viden.

På samme måde, som fysikeren vil se sin viden smelte bort i metafysikken, når han driver sin viden til det yderste, og metafysikeren vil erkende, at det han kalder sind og stof kun tilsyneladende er forskellige − i realiteten er de ét.

Målet og meningen med al videnskab er at finde enheden, det ene, ud af hvilket det mangfoldige udfolder sig. Raja-yoga er baseret på, at vi begynder i den indre verden, studerer den indre natur og derved bliver i stand til at kontrollere både den indre og den ydre. I Indien og flere andre steder har man forsøgt dette. I Vesten blev det betragtet som noget mystisk, og de mennesker, der havde med det at gøre, blev enten brændt som hekse og troldmænd, eller på anden måde straffet.

Dette, at besejre den indre natur, var en stor videnskab i Indien, men så faldt den i hænderne på mennesker, der ødelagde 90% af dens viden og derefter prøvede på at gøre resten til en stor hemmelighed. I Vesten er der så til gengæld dukket flere såkaldte lærere op, som er værre end dem i Indien. De indiske lærere havde dog nogen viden, hvorimod de moderne fortolkere intet ved. Alt, som er mystisk og hemmeligt i disse yoga-systemer, bør omgående forkastes. Den bedste vejleder i dette liv er styrke.

I religion, såvel som i alle andre ting, bør du forkaste alt, som gør dig svag, undgå det helt. Mystisk mumlen gør menneskets hjerne svag, den har næsten tilintetgjort yoga, en af kundskabens perler.

Da yoga for mere end fire tusinde år siden blev kendt i Indien, var den fuldkomment formuleret, og alle havde adgang til den. Det iøjnefaldende er, at jo mere moderne fortolkningen af yoga er, desto større er fejltagelserne.

Næsten alle de moderne fortolkere taler om al mulig mystik, og på den måde er yoga faldet i hænderne på en lille gruppe mennesker, der har gjort den til en stor hemmelighed, i stedet for at lade det fulde dagslys skinne på den. Dette gjorde de for at undgå, at andre skulle opnå de samme evner.

Der er intet mystisk i, hvad jeg lærer fra mig. Det jeg ved, vil jeg fortælle dig. Så langt jeg fornuftmæssigt kan, vil jeg tale ud fra min egen viden. Med hensyn til det, jeg ikke selv har erfaret, refererer jeg til, hvad bøgerne siger. Det er forkert at tro blindt, så du må bruge din fornuft og dømmekraft. Udfør yoga og se, om disse ting sker eller ej. På nøjagtig samme måde som ved enhver anden videnskab bør du tage emnet yoga op som studie. Der er hverken noget mystisk eller farligt ved det, og viser yoga sig at være sand, bør den videregives på offentlige gader i fuldt dagslys. Forsøg på at gøre den − mystisk bringer intet godt med sig.

Før jeg går videre, vil jeg fortælle lidt om Sankhya-filosofien, som Raja-yoga er baseret på. Ifølge denne filosofi sker processen at opfatte på følgende måde: Påvirkningerne fra ydre objekter bringes af sanseorganerne til deres respektive hjernecentre, som bringer påvirkningerne til Sindet, hvorfra de bringes til den bestemmende kraft (intellektet) og egoet.

Derfra modtager Ånden (Purusha) dem med opfattelse som resultat. Med undtagelse af Purusha er alle de ovennævnte organer stoflige. Sindet er dog af et meget mere subtilt stof end f.eks. sanserne.

De bestanddele, som Sindet er sammensat af, bruges også til at forme et subtilt stof, vi kalder tanmatra − disse tanmatra fortættes, bliver grove og danner det ydre stof. Sankhya-filosofien siger, at der mellem intellektet og det ydre, grove stof kun er en gradsforskel. Purusha er det eneste, som er ikke stofligt.

Sindet er instrument i hænderne på Ånden, hvorigennem den opfatter ydre objekter. Sindet forandrer sig, svinger konstant og kan, når det er fuldt udviklet, enten knytte sig til flere organer, til ét eller til intet. Hvis jeg f.eks. med megen opmærksomhed lytter til et ur, vil jeg måske ikke se noget omkring mig, selv om mine øjne er åbne. Sindet var ikke knyttet til det seende organ, mens dets opmærksomhed var ved det hørende organ.

Men når Sindet er renset, kan det være knyttet til alle organer samtidig. Sindet har en reflekterende evne til at se tilbage, ind i sine egne dybder. Denne reflekterende evne er en yogis første mål. Ved at samle Sindets kræfter og rette dem indad søger han viden om, hvad der sker i hans indre. Det er ikke kun et spørgsmål om tro, nogle filosoffer er selv nået til den erkendelse ved analyse.

Moderne psykologer fortæller os, at øjnene ikke er organet for synet, men at organet er i et af nervecentrene i hjernen, og sådan er det med alle sanserne. Vi får også at vide, at disse centre er formet af de samme bestanddele som selve hjernen. Sankhya-filosofien siger det samme, psykologerne fremstiller det fra den fysiske side, Sankhya fra den psykologiske, og dog er de enige. Men det vi søger efter ligger hinsides dette.

En Raja-yogi har som mål at nå en subtil tilstand, som gør ham i stand til at opfatte alle sine mentale tilstande. Der må være en mental opfattelse af dem alle. Du kan blive i stand til at opfatte, hvordan sanseindtrykkene vandrer, og at Sindet modtager dem.

Derefter føres de til Sind-stoffet (chitta) og præsenteres for intellektet, hvorefter egoet blander sig. Til sidst bringer den bestemmende kraft indtrykket til Purusha, Ånden.

Men som enhver anden videnskab kræver Raja-yoga visse forberedelser og særlige metoder, som må følges, for at vi kan forstå den. Visse regler med hensyn til mad er nødvendige. Energierne, som arbejder i vor krop, er frembragt af føde, hvilket du nemt kan erfare, hvis du begynder at faste.

Først vil kroppen blive svag, de fysiske energier vil lide under fasten, og efter få dage vil de mentale energier også lide. Hukommelsen vil svigte, og på et tidspunkt vil du slet ikke være i stand til at tænke klart, endsige tage nogle fornuftige beslutninger. Derfor bør du i begyndelsen være opmærksom på, hvilken føde du spiser.

Når du er blevet stabil nok og har gjort fremskridt, behøver du ikke mere at være så omhyggelig i den henseende. Medens planten gror, må der et hegn omkring, for at den ikke skal blive skadet. Men når planten er blevet et træ, tages hegnet væk. Træet er stærkt nok til at modstå angreb.

En yogi bør undgå yderligheder såsom rigdom og fattigdom, han bør ikke faste, ej heller øve tortur mod sig selv.

I Bhagavad Gita står der:

Succes i Yoga opnås ikke af ham,

som spiser for meget eller for lidt,

ej heller af ham,

som sover for meget eller for lidt,

oh, Arjuna.

VI. 16. vers