Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (17 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (17 af 18)

VIII

Dhyana og samadhi

 

Jeg har givet et lille indblik i de forskellige trin i Raja-yoga, undtagen de sidste to, som er de mål, Raja-yoga fører til. Al viden, som vi kalder rationel, henregnes til bevidstheden. Min bevidsthed om bordet foran mig og om din tilstedeværelse giver mig viden om, at bordet og du er her. Men samtidig er der en stor del af min eksistens, jeg ikke er mig bevidst. De forskellige indre organer i min krop, de forskellige dele af hjernen − ingen er bevidst om dem.

Når jeg spiser, gør jeg det bevidst, når jeg optager føden, gør jeg det ubevidst. Når maden forarbejdes til blod, gøres det ubevidst. Når de forskellige dele af kroppen styrkes af blodet, gøres det ubevidst. Og alligevel er det mig, der gør dette, der kan ikke være tyve mennesker i denne krop. Men hvordan ved jeg, at jeg og ingen anden leder denne proces?

Man kan sige, at mit job kun er at spise og optage føden, og det at styrke kroppen gennem føden gøres for mig af en anden. Men den mulighed kan hurtigt udelukkes.

Der er åbenbart to niveauer, som sindet arbejder på. Først er der det bevidste plan, på hvilket alt arbejde altid er ledsaget af ego-følelsen. Dernæst kommer det ubevidste niveau, hvor handlingen ikke følges af egoet. Den del af sindsfunktionen, der ledsages af egoismen, kaldes bevidst handling, og den del, der ikke følges af egoisme, er ubevidst handling.

Hos de lavere dyr kaldes de ubevidste handlinger instinkt. Hos de højere dyr og i det højeste af alle, mennesket, er de bevidste handlinger blevet fremherskende. Men dermed slutter det ikke, der er et endnu højere niveau, på hvilket sindet kan handle.

Det kan gå hinsides bevidstheden. Og ligesom ubevidst handling er under bevidstheden, er der også en handling, der ligger over bevidstheden, og som heller ikke ledsages af ego-følelsen. De egoistiske følelser er kun til stede på det midterste niveau. Når sindet er over eller under denne linje, er der ingen følelse af ”jeg”, og alligevel arbejder Sindet. Når Sindet kommer over denne linje af selvbevidsthed, kaldes det samadhi eller overbevidsthed.

Hvordan ved vi, at mennesker er i samadhi og ikke er gået under dagsbevidstheden? I begge tilfælde ledsages handlingerne jo ikke af egoisme.

Svaret er: ud fra de virkninger, der kommer, ved vi, hvad der er nedenunder, og hvad der er ovenover. Når et menneske falder i dyb søvn, går det ind på et niveau, der er nedenunder bevidstheden. Han fungerer stadig i kroppen under søvn, trækker vejret, bevæger sig måske, men uden ego-følelsen. Han er ubevidst, og når han vender tilbage fra sin søvn, er han den samme som før. Den totale sum af den viden, som han havde, før han faldt i søvn, forbliver den samme, den er ikke forstærket det mindste, og der opnås ingen illumination. Men når et menneske går ind i samadhi og går ind som en dåre, kommer han ud som en vismand.

Der må være en grund til denne forskel. Fra én tilstand kommer et menneske ud nøjagtig som det gik ind, og fra en anden kommer han ud som en oplyst vismand, en profet, en helgen. Hele hans karakter er forandret, hans liv er forandret, han illumineres. Når disse to virkninger er så forskellige, må årsagerne også være det. Den illumination, som et menneske bringer med tilbage fra samadhi, er meget højere end den, underbevidstheden kan give, og meget højere, end hvad ræsonnering kan give i en bevidst tilstand. Det er beviset for, at samadhi er en overbevidsthedstilstand.

Ræsonneringsområdet eller Sindets bevidste arbejde er lille og begrænset. Den menneskelige ræsonnering kan kun bevæge sig inden for en lille cirkel, som den ikke kan nå ud over. Ethvert forsøg på at gå hinsides denne cirkel er forgæves, og dog er det der, alt det ligger, som menneskeheden har allermest kært.

Alle disse spørgsmål − om der er en udødelig sjæl, en Gud, en højere intelligens, som leder dette univers, eller ikke, − er hinsides vort ræsonneringsområde. Fornuften kan aldrig besvare disse spørgsmål. Fornuften siger: ”Jeg er agnostiker − jeg kan hverken sige for eller imod”. Og dog er disse spørgsmål så vigtige for os, at hvis vi ikke får ordentligt svar på dem, vil vort liv være meningsløst

Alle vore etiske teorier, hele vor moralske indstilling, alt hvad der er godt og stort i menneskets natur, har taget form fra de svar, som er kommet hinsides cirklen. Derfor er det meget vigtigt, at vi får svar på disse spørgsmål. Hvis livet blot er af kort varighed, og universet kun er en tilfældig kombination af atomer, hvorfor skulle jeg så gøre andre godt? Hvad brug var der så for barmhjertighed, retfærdighed eller næstekærlighed? Så ville det bedste for verden da være at høste kornet, medens solen skinner, og at hvert menneske kun tog sig af sit eget.

Hvis der intet håb var, hvorfor skulle jeg så elske min broder og ikke skære halsen over på ham? Hvis der intet er hinsides, ingen frihed, men kun ubarmhjertige dødslove, ville jeg tilbringe min tid med at opnå så megen lykke i denne verden som muligt.

Du kan møde mennesker, som siger, at de har nyttige grunde for deres moral. At tilvejebringe den størst mulige lykke til så mange som muligt. Sig mig, hvorfor skulle jeg gøre det i stedet for at tilvejebringe den størst mulige ulykke for så mange som muligt, hvis jeg havde fordel af det?

Hvordan vil tilhængerne af nyttemoralen svare på dette spørgsmål, og hvordan kan vi vide, hvad der er rigtigt eller forkert? Hvis jeg er tilskyndet af mit begær efter lykke, og jeg fører det ud i livet, og det for mig er sandhed, fordi det er min natur, og jeg må fuldbyrde det, hvem skulle med rette kunne klage?

Hvorfra kommer alle disse sandheder om menneskets liv, om moral og den udødelige sjæl, om Gud, om kærlighed og sympati, om at være god og frem for alt om at være uselvisk?

Al etik, al menneskets handling og alle dets tanker er udelukkende bygget op på idéen om uselviskhed. Dette ene ord uselviskhed er rammen om hele menneskets liv. Hvorfor er det nødvendigt, og hvilken energi og kraft giver det mig, hvis jeg er uselvisk? Du kalder dig selv et rationelt menneske, en tilhænger af nyttemoralen, men hvis du ikke kan give mig en god grund til, at jeg bør gøre nytte, siger jeg, at du er irrationel.

Vis mig, hvorfor jeg skal være god. Det gavner mig ikke, at hr. det og det opfordrer mig til uselviskhed, det har ingen værdi for mig. Hvis jeg ved at være selvisk opnår megen lykke, kan jeg ikke se nogen grund til ikke at være det. Men hvad er så svaret?

De, der er tilhængere af nyttemoralen, kan aldrig give det. Svaret er, at denne verden kun er en dråbe i et uendeligt ocean, et led i en uendelig kæde.

Hvorfra fik de mennesker ideen om uselviskhed og senere talte om den og lærte den fra sig? Vi ved, at det ikke er noget instinktivt, for dyrene med deres instinkt kender ikke til den. Det har heller ikke noget med ræsonnering at gøre.

Ved at studere historien finder vi frem til en kendsgerning, som er ens for alle verdens store religiøse lærere. De fastholder alle, at de har fået sandheden hinsides fra, selvom ingen af dem har kunnet forklaret nøjagtigt hvorfra det kom.

F.eks. vil én sige, at en engel kom i form af et menneskeligt væsen med vinger og sagde til ham: ”Hør, oh menneske, dette er budskabet.” En anden siger, at en deva, et strålende væsen, viste sig for ham. En tredje siger, at han drømte, at en af hans forfædre kom og fortalte ham visse ting, det var alt.

Fælles for dem alle er, at de hævder, at den viden, de opnåede, kom hinsides fra og ikke fra deres evne til at ræsonnere, men hvad siger yoga-videnskaben?

Den lærer os, at disse mennesker havde ret, når de fastslog, at al deres viden kom fra hinsides ræsonnering, men samtidig hævder yoga, at al viden kommer inde fra mennesket selv.

Igennem yoga lærer vi, at sindet har en højere eksistenstilstand, en overbevidsthedstilstand, der ligger hinsides ræsonneringen, og når sindet når denne højere tilstand, opnår mennesket en transcendental viden om metafysik.

At gå hinsides ræsonneringen og transcendere menneskets almindelige natur kan til tider ske ganske tilfældigt, uden at det menneske, som det sker for, forstår det rent videnskabeligt. Vedkommende opdager det ved et tilfælde. Sker det, fortolkes denne erkendelse almindeligvis som noget, der er kommet udefra. På denne måde kan der gives en forklaring på, hvordan en inspiration eller transcendent viden kan være den samme i forskellige lande, selv om den i ét land synes at komme gennem en engel, i et andet gennem en deva, og i et tredje direkte fra Gud.

Det er sindet, der bragte denne viden på grund af sin egen natur, men den blev udlagt i henhold til den tro og udvikling, det menneske havde, som fremlagde den. På grundlag af dette kan vi fastslå, at disse mennesker faktisk snublede over denne overbevidste tilstand.

Ifølge yoga er der en stor risiko ved uforberedt at opdage denne tilstand. I mange tilfælde er der fare for, at hjernen bliver forstyrret, og ofte viser det sig, at de mennesker, der uforberedt opdagede denne overbevidsthedstilstand uden at forstå den, famlede i mørket, og uanset hvor store de var, havde de almindeligvis en ejendommelig overtro sammen med denne viden. De åbnede sig selv for hallucinationer. Muhammed påstod, at englen Gabriel en dag kom til ham, medens han var i en hule, og satte ham på den himmelske hest Harak, som derefter førte ham til himlen.

Muhammed sagde mange sandheder − hvis du læser Koranen, vil du finde de mest vidunderlige sandheder, men blandet med overtro. Hvordan vil du forklare det? Muhammed var uden tvivl inspireret, men tilsyneladende var han uforberedt nået til denne inspiration. Han var ikke en trænet yogi og kendte ikke grunden til det, der skete. Tænk på de goder, Muhammed bragte verden, men tænk også på de store ulykker, der er sket.

Når vi studerer Muhammeds og de andre store læremestres liv, ser vi denne fare, og dog var de samtidig alle inspirerede. Hver gang en profet opnåede en overbevidsthedstilstand ved at højne sin følsomme natur, bragte han ikke alene visse sandheder med sig tilbage, men også fanatisme og overtro, der skadede verden lige så meget, som storheden i hans lære hjalp.

Vi er derfor nødt til at transcendere vor fornuft for at få noget fornuftigt ud af denne masse af urimeligheder, som vi kalder det menneskelige liv, men vi må gøre det langsomt og videnskabeligt ved regelmæssigt at udføre yoga, og vi må kaste al overtro bort. Vi må begynde at forske i denne overbevidsthedstilstand ligesom ved enhver anden videnskab.

Fundamentet må lægges på fornuften, og vi må følge den, så langt som den kan bringe os. Og når fornuften ikke rækker længere, vil det dog være den, som viser vejen til den højeste tilstand.

Formålet med disse forskellige trin i yoga er på videnskabelig vis at bringe os til overbevidstheds-tilstanden eller samadhi. Husk altid, at inspiration er en del af ethvert menneskes natur, som den var det hos de fortidige profeter.

De store profeter var ikke enestående − de var mennesker som du og jeg. De var store yogier, der havde nået denne overbevidsthed, og vi kan nå det samme. Ikke kun de særligt egnede mennesker. Det er en kendsgerning, at hvis et menneske i tidens løb har nået denne tilstand, er det bevis for, at ethvert menneske har mulighed for at gøre det samme. Ikke blot er det muligt, men ethvert menneske vil til sidst nå den tilstand, og det er virkelig religion.

Erfaring er den eneste lærer, vi har. Vi kan tale og ræsonnere hele vort liv, men vi vil ikke forstå et sandhedens ord, før vi selv oplever det. Et menneske bliver ikke læge ved blot at læse nogle bøger, og du kan ikke tilfredsstille min nysgerrighed efter at se land ved at vise mig et kort. Jeg må opleve landet. Et kort kan kun skabe interessen i mig for at få fuldkommen viden, derud over har kortet ingen værdi.

Ved at binde sig til bøger degenererer mennesket sit sind. Er der nogensinde fremsat en mere forfærdelig blasfemi end den erklæring, at al Guds viden er begrænset til den eller den bog?

Hvordan vover mennesket at kalde Gud uendelig og alligevel prøver at presse Ham inden for omslaget af en lille bog. Millioner af mennesker er blevet dræbt, fordi de ikke troede på, hvad bøgerne sagde, og fordi de ikke ville se hele Guds viden inden for et bogomslag.

For at nå til samadhi på en videnskabelig måde er det nødvendigt at passere gennem de otte forskellige trin i Raja-yoga.

Efter pratyahara og dharana kommer vi til dhyana, meditation. Når sindet er blevet trænet til at være fikseret på et bestemt indre eller ydre punkt, bliver det i stand til at flyde i en ubrudt strøm mod et punkt, og dette kaldes dhyana.

Når man på den måde er i stand til at intensivere dhyana-kraften og kan ignorere den ydre del af opfattelsen og fortsat være i stand til at meditere på den indre del, selve meningen, opnås samadhi.

De tre trin, dharana, dhyana og samadhi, kaldes tilsammen samyama. Det vil sige, hvis sindet først kan koncentreres på et objekt, derefter er i stand til at fortsætte denne koncentration en vis tid og endelig ved fortsat koncentration ubrudt at dvæle ved den indre del af opfattelsen, vil sindet få alt under kontrol.

Denne meditative tilstand er den højeste eksistenstilstand, vi kan nå til som mennesker. Så længe vi har begær, er vi ikke virkelig lykkelige. Det er kun, når et objekt kan studeres beskuende og fuld af viden, at vi er virkelig glade og lykkelige. Dyret finder sin lykke i sanserne, mennesket i sit intellekt og de himmelske væsner i spirituel beskuelse. For det menneske, der intet begærer, og som ikke forener sig med begær, er naturens mangfoldige forandringer et panorama af skønhed og ophøjethed.

Det er vigtigt, at du forstår idéen med dhyana eller meditation. Processen at opfatte er følgende: Vi hører en lyd, som er den ydre vibration, dernæst sker nervebevægelsen, der bringer vibrationen til sindet, og til sidst reaktionen fra sindet, hvor en glimtvis viden om objektet ses. Der var en ydre årsag til de forskellige forandringer, som begyndte med de ydre vibrationer, og som gav de mentale reaktioner. De tre bevægelser kaldes i yoga for shabda (lyd), artha (mening) og jnana (viden).

Fysiologisk siger man, at der opstår en ydre vibration, bevægelser i nerverne og i hjernen samt en mental reaktion. Selv om de er adskilte processer, er de almindeligvis knyttet sammen på en sådan måde, at de er blevet helt uadskillelige. Vi er faktisk ikke i stand til at adskille dem, vi opfatter kun deres samlede virkning, det som vi kalder det ydre. Men enhver opfattelse indeholder disse tre, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle kunne adskille dem.

Når sindet gennem lang forberedelse bliver stærkt og kontrolleret og kan opfatte mere subtilt, bør det beskæftiges med meditation. Denne meditation må begynde med grove objekter og langsomt rettes mod de mere og mere subtile, indtil den bliver objektløs. Sindet må først blive i stand til at opfatte de ydre årsager til det, vi sanser, siden hen de indre bevægelser, og til sidst dets egen reaktion.

Når sindet er i stand til at opfatte de ydre sansningers årsager, vil det opnå evnen til at opfatte alle de subtile stoflige eksistenser, alle subtile legemer og former.

Når sindet er i stand til at opfatte selve de indre bevægelser, vil det opnå kontrol over dets egne mentale bølger, samt de mentale energier, som udfolder sig i andre mennesker, selv inden bølgerne er blevet til fysisk energi.

Når en yogi er i stand til at opfatte den mentale reaktion, opnår han viden om alting, fordi ethvert føleligt objekt og enhver tanke er resultat af denne reaktion. Han har da set Sindets virkelige fundament, og det vil være under hans fuldkomne kontrol.

En yogi vil opnå forskellige evner, giver han efter for fristelserne og bruger disse evner til egen fordel, vil vejen for hans videre fremskridt være blokeret. Et menneske vil altid skade sig selv ved at bruge okkulte evner til eget formål, men hvis han er stærk nok til at fornægte selv disse mirakuløse evner, vil han nå yogas mål, som er en fuldstændig beherskelse af bølgerne i Sindets ocean. Sker det, vil åndens herlighed stråle i sin fulde glans, uforstyrret af Sindets distraktioner eller legemets bevægelser, og en yogi vil opleve sig selv, som han er, og som han altid var, essensen af viden, den udødelige, den altgennemtrængende.

Samadhi er ethvert menneskes eje, ja, ethvert dyrs. Fra det laveste dyr til den højeste engel, på et eller andet tidspunkt må hver enkelt nå den tilstand, og først da begynder virkelig religion for mennesket. Indtil da kæmper vi os blot hen imod den tilstand. Der er på nuværende tidspunkt ingen forskel på os og dem, der ingen religion har, fordi vi intet har erkendt.

Hvad gavner koncentrationen ud over det førnævnte?

Enhver udøvelse, som fører os til samadhi, er gennemarbejdet, omhyggeligt tilpasset og videnskabeligt organiseret. Når de udføres trofast, vil de med bestemthed føre os til det ønskede mål. Da vil al vor lidelse ophøre, al elendighed forsvinde − handlingens sæd vil blive brændt, og Ånden vil for stedse være fri.

 

Raja-Yoga-11-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

Billedet symboliserer, at den individuelle ånd
og den universelle Ånd er ét.
Kundalini er vågnet fra sin søvn (yoga nidra)
og rejser sig for at forenes med Brahman.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI