Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DYRESYMBOLIK
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Dyresymbolik-Erik-Ansvang

DYRESYMBOLIK (5 af 7)


De gamle religioner repræsenterer ikke en form for primitiv dyretilbedelse. Man betragtede dyrene som en legemliggørelse af esoteriske principper, som man kunne forholde sig til.

DYRESYMBOLIK (5 af 7)

Dyreofringer

 

Dyresymbolik-09-Erik-Ansvang

 

Denne disidentifikation kræver ofre. Man skal eksempelvis give afkald på identifikation med følelseslivet, som de fleste holder meget af. Det betyder ikke, at man ikke længere skal føle. Man skal blot opgive forestillingen om, at man er følelsen. Man er den, der føler − ikke selve følelsen.

Dette offer blev billedliggjort som symbolsk ofring af indre dyr. Menneskets animalske eller instinktive natur skulle aflægges og ofres. Symbolikken kendes fra Det gamle Testamente. Her var Aron iført en fin hvid linnedkjortel som symbol på tænkeevnen. Den skulle han bære inderst, fordi menneskets evne til at tænke er det redskab, der kan skabe kontakt til sjælen. Arons overkjortel var derimod ulden, altså en grov, animalsk klædning som symbol på følelseslivet, der er knyttet til menneskets begær. Han måtte aflægge sine lavere begær symboliseret af den animalske klædning. Når hans tænkning ikke blev styret og formørket af begærlivet, kunne han bruge den klare tænkning og derved skabe kontakt til sin indre gud − sjælen.

Tænkeevnen er den evne, der karakteriserer mennesket. Ordet ”menneske” eller det engelske ”man” stammer fra sanskritordet ”manas”, der betyder ”tænkeren”. Mennesket har således en evne, der ikke findes i dyreriget. Dyr kan ikke ræsonnere sig frem til en forståelse af årsag og virkning. De reagerer instinktivt på omgivelserne.

Oprindeligt var dyreofringer således symbolske og et udtryk for, at et menneske ofrede noget lavere i sin natur for at integrere og udtrykke noget højere. Offerhandlinger var således udtryk for en åndelig opbygning af bevidstheden. Det er derfor indlysende, at ofring af fysiske dyr er en misforståelse. Ofrer man rigtige dyr, er der reelt tale om sort magi. De dyr, man ifølge Bibelen ofrede til Gud, var oprindeligt udelukkende symbolske, men som på så mange andre områder, har mennesket fordrejet og forvansket en indre symbolsk ceremoni og gjort den til en ydre fysisk og materialistisk handling.

 

Dyresymbolik-10-Erik-Ansvang

 

Det bør være en selvfølge, at intet levende væsen kan købe sig goodwill hos Gud ved at slå et andet levende væsen − et andet af Guds skabninger − ihjel. Offeret er selvfølgelig ”dyret i mennesket selv” – den animalske, instinktive eller lavere natur. Indvielsesprocesserne lærte mennesket, at det skal opgive sine begær efter materielle ting og løfte de primitive tanker, følelser og handlinger op på højere og mere åndelige niveauer.

Ifølge Rabbinerskrifterne (kommentarværker til Det Gamle Testamente) forbød Moses menneskeofring, men han bevarede alligevel en form for ofring: At stene en gedebuk – en syndebuk. Stening af mennesker som straf for en forbrydelse var almindeligt på hans tid, men Moses indførte en human lovgivning, der dengang var revolutionerende. I hans lovgivning skelnes der mellem stening af et menneske og stening af en gedebuk. Bukken måtte lægge krop til en form for syndsoverførelse – den erstattede mennesket som stedfortrædende offer. Steningen var tilsyneladende en mentalhygiejnisk foranstaltning, som blev brugt til at tage overtrykket af en ophidset situation, før nogen gjorde hinanden skade. Denne praksis fortsattes så sent som på Jesu tid, når jøderne ofrede påskelam.

Dyresymbolik-11-Erik-AnsvangJesus tog selv afstand fra ideen om at ofre levende væsener for at formilde en vred Gud, for han sagde til farisæerne:

 

“Barmhjertighed ønsker jeg,

ikke slagtoffer.”

Matt. 9,13

 

Jesus selv blev betegnet som ”et lam” – og dette ”lam” blev som bekendt også dræbt som stedfortrædende offer.

I dag anser de fleste ofring af dyr som en religiøs handling, der er både primitiv og brutal – ja endog nedværdigende, men må man dog spørge sig selv, om denne praksis er udtryk for et lavere standpunkt i et folks moral end masseslagtning af dyr alene for at tilfredsstille et madbegær. Man bør overveje, om de store ofringer i Salomons tempel for eksempel var mere demoraliserende for folkets bevidsthed end de daglige masseslagtninger i nutidens slagtehuse. Måske burde man ikke se på de gamle templers skikke med så stor foragt?

Artikel-Dyresymbolik-Erik-Ansvang
Download-fil: DYRESYMBOLIK - Erik Ansvang


Artikel-Dyresymbolik-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: DYRESYMBOLIK