Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DYRESYMBOLIK
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Dyresymbolik-Erik-Ansvang

DYRESYMBOLIK (3 af 7)


De gamle religioner repræsenterer ikke en form for primitiv dyretilbedelse. Man betragtede dyrene som en legemliggørelse af esoteriske principper, som man kunne forholde sig til.

DYRESYMBOLIK (3 af 7)

Absolut godt og absolut ondt

 

Når man esoterisk bruger begreberne godt og ondt, dyd og last, som udgangspunkt, må der symbolsk være tale om noget absolut. Der må være tale om former for godt og ondt, der ikke er afhængige af en eller anden form for tilværelse eller livsstil. Der må være tale om noget grundlæggende godt og noget grundlæggende ondt.

En løve kan symbolisere Kristi opstandelse, for ifølge bestiarierne føder løvinden dødfødte unger, men hun vækker dem tre dage efter til live med sit brøl. På samme måde lå den afdøde Kristus i graven, men på tredjedagen genopstod han, eller han blev genopvækket af sin faders stemme. Løven har dog samtidig andre symbolbetydninger og kan også stå for det onde.

Duen er symbol på Helligånden især i forbindelse med den evige hvile, hvorimod Fugl Føniks og pelikanen symboliserede genopstandelse − det vil sige det gode. Ræven var i middelalderen et symbol på falskhed og svig − altså på det onde eller selve Djævelen. Og gåsen blev betragtet som et uintelligent dyr.

 

Dyresymbolik-05-Erik-Ansvang

Biblia Pauperum

 

Dyresymbolik-06-Erik-AnsvangBiblia Pauperum (”fattigmandsbibelen)” tjente som model for en stor del af den sene middelalders kalkmalerier. Middelalderens malere og billedhuggere var i vidt omfang bundet af Kirkens faste regler for, hvordan de bibelske figurer skulle fremstilles, og hvordan ornamenter og inventar skulle udformes, sådan at deres symbolske indhold blev tydeliggjort. Har en apostel for eksempel kort, krøllet skæg og tonsur,[1] er der tale om Skt. Peter. Apostelen Paulus gengives med skaldet isse og langt skæg.

Men hvis organisationer eller enkeltpersoner giver en bestemt fortolkning af symbolerne, som andre efter deres mening bør acceptere som den rigtige, så er det ikke længere symboler. Det er ikke længere billeder og tegn, der ved indre bearbejdning gradvis kan åbenbare sig for den enkelte. ”Symbolerne” er blevet til normer, som man lige så godt kunne udtrykke i tale og skrift.

 

 

_________________________________

[1] Tonsur (af latin tondere = ”at klippe”) er en rituel frisure til gejstlige mænd indenfor enkelte kristne kirker.

_________________________________

Artikel-Dyresymbolik-Erik-Ansvang
Download-fil: DYRESYMBOLIK - Erik Ansvang


Artikel-Dyresymbolik-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: DYRESYMBOLIK