Hvis vinklen skal symbolisere Skaberen, sådan som de danske frimurere mener det, er det i modstrid med Pythagoras, som oplyser, at kvadratet (der som bekendt tegnes ved hjælp af en vinkel) ligesom det ligearmede kors symboliserer det jordisk fuldkomne, mens passeren (der som bekendt tegner en cirkel ud fra et midtpunkt) symboliserer det guddommeligt fuldkomne. Treenigheden eller den trefoldige Gud symboliseres også ofte med en ligesidet trekant, og Logos er toppunktet af Pythagoras’ trekant.

Cirklen symboliserer den guddommelige verden,
og kvadratet er symbol på mennesket verden,
som er forudsætning for at udvikle det, der kaldes dyd.

Kvadratet tegnes med vinklen, og i de gamle kulturer symboliserede kvadratet ikke Skaberen men det skabte. Naturligvis − for kvadratet symboliserer rummet – de fire verdenshjørner og den rumlige orientering. Kvadratet symboliserer også tiden – de fire årstider og den tidsmæssige orientering. Kvadratet symboliserer desuden elementerne ild, luft, vand og jord − eller de kræfter, der hersker i tid og rum. Endvidere er jordelementet symbol på det fysiske menneske, vandet på menneskets følelsesliv, luften på menneskets tankeliv og ilden på sjælelivet. Det er alt sammen aspekter, der hører til det skabte.

Mennesket skal formes eller tilhugges af livet i kraft af forædling af de fysiske handlinger, af højnelse af følelser og begær, af positive tanker og forestillinger og dermed kan det udvikle sjælskontakt. Det er et forædlingsarbejde og en udvikling, der sker i tid og rum ved at transformere de fire elementer i menneskets natur − og målet er fuldkommengørelse. Kvadratet og kubussen symboliserer derfor det jordisk fuldkomne, og vinklen kan derfor aldrig symbolisere cirklen − eller Den Trefold Store Bygmester.